Biografi-dronningen af Danmark, Anne Sofie Kragh, bladrer gennem de liv, vi troede, vi kendte. I samtaler folder hun sine gæsters historier ud – kapitel for kapitel – for at finde meningen mellem linjerne. Hver gæst er et kapitel for sig. Mennesker som du aldrig har hørt før Vært: Anne Sofie Kragh

69 sæsoner

Prolog: Alex Vanopslagh
19. maj
Der er et ord, der går igen, når man læser om Alex Vanopslagh. Et meget overraskende ord, i betragtning af, at han har valgt at gå ind i politik. Ved han selv, hvad det er for et ord? Og hvorfor fylder det så meget hos ham?
Kapitel 1: Karate, præstationsangst og machokultur - Alex Vanopslagh (1:5)
19. maj
Alex Vanopslagh vokser op i Struer med krudt i røven og et behov for klare rammer. Han starter til karate som otteårig og drømmer om at blive verdensmester. Men hver gang det gælder, taber han. Selv kalder han det præstationsangst, og det skal følge ham gennem livet. Mens en skade sætter en stopper for kampsporten, finder han i stedet et nyt fællesskab i FC Midtjylland og fangruppen Ultra Boys Midtjylland. Det er en tid med flag, værtshuse og udebaneture, men også machokultur, karantæne og voldsepisoder. Det er ikke noget, han ligefrem er stolt af. Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Christian Stemann Research: Sarah Bech
Kapitel 2 - Den forkerte bus - Alex Vanopslagh (2:5)
20. maj
Alex Vanopslagh vil egentlig være journalist. Men han tager den forkerte bus, misser en opfølgende samtale på Journalisthøjskolen og ender på statskundskab i stedet. Det viser sig at være det bedste, der kan ske for ham. Han kaster sig over Liberal Alliance Ungdom, vinder DM i debat, men præstationsangsten dukker stadig jævnligt op til overfladen. Den følger ham til kommunalvalget og til Folketingsvalget i 2019, hvor han er overbevist om, at han ikke bliver valgt ind. Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Christian Stemann Research: Sarah Bech
Kapitel 3: Den yngste i lokalet - Alex Vanopslagh (3:5)
21. maj
Alex Vanopslagh er 27 år, da han bliver formand for et vingeskudt Liberal Alliance. Partiet danser på spærregrænsen, og vejen til formandsposten går gennem en intern magtkamp, han helst ville have været foruden. Han har ingen at gå til med sin tvivl, og han forsøger at slide sig igennem. Men prisen for at være partileder for et parti i krise skal vise sig at være høj. Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Christian Stemann Research: Sarah Bech
Kapitel 4: Sammenbrud på talerstolen - Alex Vanopslagh (4:5)
22. maj
I sommeren 2020 ligger Alex Vanopslagh under dynen i et sommerhus og kan ikke tåle hverken lyd eller lys. Han er ramt af stress, men nægter at sygemelde sig. Det er simpelthen ikke en mulighed, hvis partiet skal overleve, tænker han. Han kæmper sig igennem måneder med angstanfald på blandt andet talerstolen i Folketinget. Det er lige indtil kroppen siger fra for alvor. Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Christian Stemann Research: Sarah Bech
Kapitel 5 - Kokain og statsministerdrømme - Alex Vanopslagh (5:5)
22. maj
Alex Vanopslagh og Liberal Alliance står godt i meningsmålingerne, og ved Folketingsvalget melder han sig som statsministerkandidat. Men en sag om kokain kommer til at fylde under valgkampen. I bagklogskabens lys kunne han have håndteret sagen bedre, siger han, men Alex Vanopslagh nægter at fortryde. Han mener fortsat, at han vil kunne være en god statsminister for Danmark. Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Christian Stemann Research: Sarah Bech
Afspiller nu

A-Z

01:00
05:00