Biografi-dronningen af Danmark, Anne Sofie Kragh, bladrer gennem de liv, vi troede, vi kendte. I samtaler folder hun sine gæsters historier ud – kapitel for kapitel – for at finde meningen mellem linjerne. Hver gæst er et kapitel for sig. Mennesker som du aldrig har hørt før Vært: Anne Sofie Kragh

69 sæsoner

Prolog: Søren Gade
21. marts
Folketingets formand har sat barren højt for, hvornår han vil beskrive noget som en regulær krise. Søren Gade har nemlig været igennem lidt af hvert. Men han har formået at rejse sig hver gang. Det er også nødvendigt. For politik er ikke for sarte sjæle.
Kapitel 1: Det blødende dyr i flokken – Søren Gade (1:5)
21. marts
Søren Gade ligger alene på sin briks i Forsvarsministeriet, da hans krop sender ham et alarmerede signal. Han tror, han har fået en blodprop, og at han skal dø. Det viser sig at være galoperende stress. Han fortæller ikke nogen om det. For hvis du viser svaghedstegn i politik, er du færdig. Så er du det blødende dyr i flokken.
Kapitel 2: Enkemand og alenefar – Søren Gade (2:5)
21. marts
I januar 2008 mister Søren Gade sin hustru og hans døtre deres mor. Alligevel fortsætter han som minister, og lader sine børn bo alene i Holstebro. Politik er som et narkotikum, der er umuligt at slippe.
Kapitel 3: Exit (Lækagesagen og Jægerbogssagen) – Søren Gade (3:5)
21. marts
Der skal to skandalesager og en alvorlig samtale med hans døtre til, før Søren Gade endelig stopper som forsvarsminister. Derfra bliver der pludselig stille. Meget stille.
Kapitel 4: Lars Løkkes redningsmand ­– Søren Gade (4:5)
21. marts
Søren Gade spiller en afgørende rolle i et de mest dramatiske kapitler i nyere politisk historie. Efter bilagssager og et elendigt valg til Europa-Parlamentet i sommeren 2014 tror alle, at Lars Løkke Rasmussen vil trække sig som formand for Venstre. Men så bliver Søren Gade sat ind på banen.
Kapitel 5: En uventet post – Søren Gade (5:5)
21. marts
Efter endnu et comeback til dansk politik bliver Søren Gade til sin egen store overraskelse spurgt, om han vil stille op som formand for Folketinget. I den nye rolle er han gået forrest i at skabe et bedre arbejdsmiljø for politikerne på borgen. Sårbarhed er ikke længere en svaghed i politik. Vært: Anne Sofie Kragh. Klipper: Leo Peter Larsen. Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen
Afspiller nu

A-Z

01:00
05:00