Et kapitel for sig
349 episoder

Et kapitel for sig

Biografi-dronningen af Danmark, Anne Sofie Kragh, bladrer gennem de liv, vi troede, vi kendte. I samtaler folder hun sine gæsters historier ud – kapitel for kapitel – for at finde meningen mellem linjerne. Hver gæst er et kapitel for sig. Mennesker som du aldrig har hørt før Vært: Anne Sofie Kragh

69 sæsoner

Prolog: Anders Samuelsen
2. maj
Løb er det, Anders Samuelsen altid falder tilbage på, når han har det skidt. Men lige for tiden løber han ikke.
Kapitel 1: Født ind i en familie med traumer og dæmoner - Anders Samuelsen (1:4)
2. maj
Anders Samuelsen bliver født ind i en familie med et traume. Året før er hans storesøster blevet kørt ned af en bil. Det er der, hans fars deroute begynder. Den tager ekstra fart, da faren bliver stemt ud af Folketinget. Senere finder Anders Samuelsen ud af, at hans far er alkoholiker, og langsomt begynder et spørgsmål at vokse frem i hans hoved: Har jeg mon mere modstandskraft end min far? Eller vil jeg også kollapse en dag?
Kapitel 2: ”Jeg har ikke været en særlig god far” - Anders Samuelsen (2:4)
2. maj
Det er slet ikke meningen, at han skal ind i politik, men det ender alligevel sådan. Anders Samuelsen bliver valgt til Folketinget i 1998 og siger farvel til en hverdag i Horsens, hvor han er flyttet ind i sit barndomshjem på Solbakkevej med sin kone og deres to drenge. Politik tager al hans tid, og i dag er han nået til en erkendelse: ”Jeg har ikke været en særlig god far.”
Kapitel 3: ”Ikke engang min mor gad at stemme på os” - Anders Samuelsen (3:4)
2. maj
Anders Samuelsen stifter Ny Alliance – det der sidenhen bliver til Liberal Alliance - sammen med Naser Khader og Gitte Seeberg. Det går rigtigt godt, indtil det ikke gør det længere, og så går det helt galt. I to år ligger partiet til 0,0 % i meningsmålingerne. I samme periode bliver Samuelsen skilt. Selvom han betegner perioden som ”lort med lort på”, vælger han alligevel at blive i partiet. I 2016 går Liberal Alliance i regering med Venstre og De Konservative. Heller ikke det går efter planen.
Kapitel 4: Fra Udenrigsminister til arbejdsløs og en ny start - Anders Samuelsen (4:4)
2. maj
På valgaftenen i 2019 går Anders Samuelsen fra at være partileder, folketingsmedlem og udenrigsminister til arbejdsløs. Han ligner vitterligt en, der er ved at kollapse. Men kan det alligevel vise sig at være en befrielse? Anders Samuelsen er klar til et nyt liv, i et nyt land, med en ny kone, en ny søn og et nyt arbejde. Han vil begynde helt forfra. ’Mod nye solbeskinnede højder’, som hans far plejede at sige, når det så allermest sort ud. Vært: Anne Sofie Kragh. Klipper: Leo Peter Larsen. Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen
Afspiller nu

Aften

18:05
21:00