Biografi-dronningen af Danmark, Anne Sofie Kragh, bladrer gennem de liv, vi troede, vi kendte. I samtaler folder hun sine gæsters historier ud – kapitel for kapitel – for at finde meningen mellem linjerne. Hver gæst er et kapitel for sig. Mennesker som du aldrig har hørt før Vært: Anne Sofie Kragh

69 sæsoner

Prolog: Milo Kinnock
16. maj
Milo Kinnock oplever ofte at folk kan være bange, når de skal tale med ham. Bange for at lave fejl og bruge det forkerte pronomen. Han ville ønske, det kunne være anderledes. Men i virkeligheden vil folk bare ikke opfattes som noget, de ikke er. Ganske som Milo selv.
Kapitel 1: ”Fra nu af er du en dreng” - Milo Kinnock (1:3)
16. maj
Milo Kinnock er født som en pige, men da han er omkring fire år, siger hans storesøster Johanna: ”Fra nu af er du en dreng”. Helt så enkelt er det nu ikke. Milo tager et skridt ad gangen. På en udvekslingsrejse bliver han for første gang forelsket i en pige. Da han er 15 år, springer han først ud som biseksuel og kort efter som lesbisk.
Kapitel 2: Skifter navn til Milo - Milo Kinnock (2:3)
16. maj
Da han begynder på højskole, præsenterer han sig med sit oprindelige navn. Men efter halvanden uge tager han mod til sig, og rejser sig op foran hele forsamlingen for at fortælle, at han gerne vil kaldes Milo. Det føles helt rigtigt. Siden får han fjernet sine bryster. Det føles også helt rigtigt. Om der skal ske mere, ved han ikke. Han tager stadig et skridt ad gangen.
Kapitel 3: En stemme i den offentlige samtale om køn - Milo Kinnock (3:3)
16. maj
Milo Kinnock er blevet en stemme i den offentlige samtale om queer og transkønnede. Han er blevet kaldt ’betonlebbe’, men langt de fleste kommentarer han får, er positive. Han har sågar fået opkaldt et ungt menneske efter sig. Men det har gjort ondt at se skaberen af hans elskede Harry Potter-univers som transfobisk. Han prøver at skille det ad, men det er svært. Vært: Anne Sofie Kragh. Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen
Afspiller nu

Dagen

21:05
22:55