Biografi-dronningen af Danmark, Anne Sofie Kragh, bladrer gennem de liv, vi troede, vi kendte. I samtaler folder hun sine gæsters historier ud – kapitel for kapitel – for at finde meningen mellem linjerne. Hver gæst er et kapitel for sig. Mennesker som du aldrig har hørt før Vært: Anne Sofie Kragh

69 sæsoner

Prolog : Gun-Britt Zeller
6. juni
Starten på Kim Larsens ‘Papirklip’ kunne være skrevet om Gun-Britt Zeller: ”Når nu min verden bliver kold og forladt, finder jeg trøst i min kæreste skat, klipper motiver med drømme og saks …” Fra hun er lille, drømmer hun om at komme ud i den store verden som frisør, og det er de drømme, der bærer hende igennem en rædselsfuld barndom og resten af livet.
Kapitel 1: Fik tæsk af Mor - Gun-Britt Zeller (1:4)
6. juni
Gun-Britt Zeller bliver banket af sin mor hver dag. Med hånden eller en bøjle. Det bliver endnu værre, da hendes forældre bliver skilt, og hun flytter med sin lillebror og mor fra Sverige til Nordjylland. Der er mange, der ved det, men ingen, der siger eller gør noget. Heller ikke Gun-Britt selv. Det er noget, der bare skal overstås. Når hun har været til håndbold, undgår hun badet, så de andre ikke kan se hendes blå mærker. Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen
Kapitel 2: Flytter hjemmefra som 13-årig - Gun-Britt Zeller (2:4)
6. juni
Det kan ikke gå hurtigt nok med at flytte hjemmefra. Så snart Gun-Britt er blevet konfirmeret, finder hun en læreplads hos en frisør lidt uden for Aalborg. Hun flytter på kollegie og tjener ekstra penge til huslejen ved at klippe folk for en krone. Maden stjæler hun fra det fælles køleskab. Hun kæmper sig igennem tilværelsen ved hårdt arbejde og de rolige hænder, der skal kunne klippe bedre end alle de andre. Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen
Kapitel 3: Kæreste med en morder - Gun-Britt Zeller (3:4)
6. juni
Da Gun-Britt er 18 år, får hun sin første kæreste. Da de har været sammen i godt et års tid, banker det en dag på døren. Det er politiet, der fortæller hende, at hendes kæreste lige har meldt sig selv. Det er ham, der har slået kioskdamen ihjel for en måned siden. Gun-Britt besvimer. Da hun kommer til sig selv, finder hun ud af, at han også havde tænkt sig at dræbe hende. Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen
Kapitel 4: Klipper med drømme og saks - Gun-Britt Zeller (4:4)
6. juni
Engelske Vidal Sassoon er Gun-Britts helt store idol. Han klipper med saks og ikke den ragekniv alle andre frisører bruger. Da hun hører, at han kommer til København, tager hun toget derover og ser ham klippe. Det er begyndelsen på et livslangt forhold. Hjemme i salon Brix i Aalborg , vil de ikke have, at hun bruger saks, så en dag tager Gun-Britt tager toget til København og søger job hos den største salon, hun kan finde på. I dette kapitel møder Gun-Britt også sin mand Torben Zeller. Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen
Afspiller nu

Dagen

21:05
22:55