Afgørelse: Skat behandlede handicappet ulovligt

Det er ulovligt, når Skat ikke tager hensyn til, at handicappede iværksættere tager længere tid om at generere overskud end flertallet. Det har Landsskatteretten afgjort. Det er ulovligt, nårSkat kategorisereren handicappet personsvirksomhed som hobbyvirksomhed i stedet for en erhvervsvirksomhed, fordi man på grund af sithandicap ikke kan arbejde lige så meget som flertallet. Det har Landsskatteretten afgjort. Det står klart, efter Landskatteretten har givet en handicappet borger fuldt medhold i en sag mod Skat, som RADIO IIII har dækket. - Det er første gang, man har vurderet Skats praksis om hobbyvirksomhed og erhvervsvirksomhed og fortolket, hvordan menneskerettighedskonventionen skal forstås i den praksis. Afgørelsen kommer til at betyde, at landets handicappede forhåbentlig ikke længere bliver mødt med, at man ikke behøver at tage hensyn, siger advokat og partner i Advokatfirmaet Rödstenen, Niklas Dyreborg Henriksen, der har ført sagen. Borgeren i sagen hedder Troels Just. Han er en 37-årig mand med Aspergers Syndrom, og handriveren lille IT-konsulentvirksomhed. Troels Just blev ramt af, at Skat kun ville kategorisere hans virksomhed som en hobbyvirksomhed i stedet for en almindelig erhvervsvirksomhed.På trods af at han bruger alle sine arbejdsduelige timer på sin virksomhed. Skats afgørelse betød, at hanblev tvunget til at betale over 100.000 kroner tilbage til Skat, som Skat ikke mente, han var berettiget til. En gæld, som Troels Just kun kunne betale med hjælp fra familie. På grund af sit handicap har kommunen afgjort, at han blot kan arbejde 3 timer og 45 minutter om ugen og derforvar hans overskud i virksomheden heller ikke ligeså stort, som hvis han kunne arbejde 37 timer om ugen eller mere. Men ifølge Skat var de knap fire timer om ugen ikke nok til at betragte hans virksomhed som et reelt erhverv frem for en hobby. Konsekvensen har været, at man som iværksætter mister en række rettigheder. Blandt andet, at man ikke i samme omfang kan trække ting fra i skat, og man mister retten til at trække sin virksomheds underskud fra i de første år, indtil den begynder at lave overskud. Det gør det i praksis sværere at drive en virksomhed på de kår, som mange handicappede med nedsat arbejdsfunktion arbejder under. Med Landsskatterettens afgørelse er pengene nu betalt tilbage, og Troels Just har fået fuldt medhold mod skattemyndighederne. Det var altsåulovligt, da Skat sidestillede en handicappet iværksætter med alle andre iværksættere. - Efter et liv - og særligt en barndom - hvor eksempelvis skolegården var en daglig kamp for at blive respekteret for den, man var, så ligger der en stor grad af oprejsning i, at jeg fik fuldt medhold. Én af præmisserne for Skats oprindelige afgørelse var, at mit handicap var en sygdom. Det vakte nogle gamle minder til live igen, at en offentlig myndighed kom med sådan en påstand, siger Troels Just. Det er imidlertid ikke kun Troels Just, der bliver hjulpet af afgørelsen fra Landsskatteretten. Alle handicappede, dervil være iværksættere, men som ikke er i stand til at arbejde ligeså meget som andre, kan få gavn af afgørelsen, vurderer forsker på Institut for Menneskerettigheder, Annika Frida Petersen. - Nu har man jo fastslået, at der skal foretages en individuel vurdering, og at man ikke bare per automatik kan afvise, at der er tale om erhvervsvirksomhed alene baseret på et mindre antal timer, end man normalt ser. Man skal altså tage højde for en begrænset arbejdsevne, og man skal derfor give ekstra lang snor i forhold til, hvor lang opstartsperioden er. Det vil gælde alle, der står i den konkrete situation, siger hun.