Dronedele og mikrochips: Dansk eksport eksploderet til risikolande

Dronedele og mikrochips: Dansk eksport eksploderet til risikolande

Siden Ruslands invasion i Ukraine er den danske eksport af komponenter fundet i russisk krigsmateriel eksploderet til lande, som Rusland bruger til at omgå EU-sanktioner.. Analyser af russiske våben og krigsmateriel fundet på slagmarken i Ukraine viser, at mange komponenter stammer fra vesten. Produkterne er ikke udviklet til forsvarsindustrien, men de kan bruges militært og er underlagt sanktioner i bl.a. EU og USA. Netop de her komponenter, som EU har samlet på en højprioritetsliste, eksporterer danske virksomheder som aldrig før til Ruslands nabolande, men også til Irak, Tyrkiet, De Forenede Arabiske Emirater, Kina og Hong Kong. Det kan Radio4 fortælle på baggrund af handelsdata fra Danmarks Statistik. Eksempelvis har danske virksomheder sendt 'dele til flyvemaskiner, helikoptere og droner' for 84 mio. kr. til de Forenede Arabiske Emirater siden krigsudbruddet; før 2022 havde Danmark ikke eksporteret for en krone. I De Forenede Arabiske Emirater er flere selskaber ramt af amerikanske sanktioner, fordi de sender netop dele til flyindustrien videre til Rusland. Eksemplet får Lars Brodersen, advokat med special i EU-sanktioner, til at kalde på yderligere undersøgelser. - Jeg synes klart, det giver anledning til bekymring og som minimum nogle nærmere undersøgelser. Både produkt og destinationsland ligger højt på bekymringsskalaen, siger Lars Brodersen. Du kan høre hele interviewet med Lars Brodersen her: Danmarks eksport af de 130 komponenter, der optræder på EU's liste, er generelt steget med 56 procent i 2022 og 49 procent i 2023. Eksporten til De Forenede Arabiske Emirater var i gennemsnit 92 millioner kr. fra 2016 til 2021. Men i 2023 var det tal steget til 195 millioner kr. for produkter på EU’s højprioritetsliste. For Armenien gælder det, at eksporten er steget med næsten 300 procent i 2023 set i forhold til gennemsnittet for årene mellem 2016 og 2021. Et eksempel derfra er ’radionavigeringsapparater’, som Danmark før 2022 ikke havde eksporteret til landet. Men siden krigens begyndelse har Armenien aftaget radionavigeringsapparater for 1,2 millioner kr. Ifølge Chefanalytiker hos Tænketanken Europa, Anders Overvad, er det velkendt, at Rusland forsøger at omgå EU’s sanktioner via netop de her lande - Vi kender de her lande, som lande der er begyndt at handle mistænkeligt meget med Rusland. Her køber selskaberne helt lovligt vestlig teknologi, af den slags som kan bruges militært. Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at Rusland kan opretholde det nuværende aktivitetsniveau i Ukraine blandt andet, fordi de omgår sanktioner. Det skriver de i en trusselsvurdering sendt til Folketingets Forsvarsudvalg tidligere i februar. Den udlægning deler Flemming Splidsboel, seniorforsker hos DIIS med speciale i Rusland og det postsovjetiske område. - Når Rusland fortsat køber de her komponenter via tredjelande, betaler de også en højere pris. At Rusland gør de her anstrengelser for at få fat på komponenterne indikerer, at de har et behov for dem. Flemming Splidsboel peger også på Ruslands nabo- og samhandelslande som en måde hvorpå, at Rusland omgår EU’s sanktioner. Du kan høre hele interviewet med Flemming Splidsboel her: I 2022 havde Erhvervsstyrelsen 41 sager om sanktionsbrud. I 2023 var tallet fordoblet til 82. I årets første ni uger har styrelsen modtaget 17 sager vedrørende mulig overtrædelse af sanktionerne mod Rusland.

Læs artikel

Alle nyheder

Afspiller nu

VERDEN KALDER

12:05
12:30