Biografi-dronningen af Danmark, Anne Sofie Kragh, bladrer gennem de liv, vi troede, vi kendte. I samtaler folder hun sine gæsters historier ud – kapitel for kapitel – for at finde meningen mellem linjerne. Hver gæst er et kapitel for sig. Mennesker som du aldrig har hørt før Vært: Anne Sofie Kragh

69 sæsoner

Prolog: Søs Egelind
3. marts
2025 var et vildt år for Søs Egelind. Hun fik blandt andet en ny fødselsdag og på mange måder et helt nyt liv. Derfor ser hun meget frem til 2026, hvor hun også skal tilbage til der, hvor det hele begyndte for snart længe siden. Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Christian Stemann Research: Sarah Bech
Kapitel 1: ”Så gør dog noget” - Søs Egelind (1:5)
3. marts
Søs Egelinds forældre bliver skilt, da hun er 7 år gammel. I modsætning til næsten alle andre skilsmissebørn, synes hun, at det er ret fantastisk. Og det er på trods af, at forældrene ikke håndterer det specielt godt. Søs og hendes bror bliver brugt som sendebud mellem parterne, når hendes far ikke har betalt børnepenge. For hendes mor bliver skilsmissen anledningen til at begynde et liv som filmfotograf. Hun træder i karakter og lærer at handle. ”Så gør dog noget”, bliver morens nye mantra. Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Christian Stemann Research: Sarah Bech
Kapitel 2: ”Kan du komme og være sjov på fredag?” - Søs Egelind (2:5)
3. marts
En dag ringer telefonen hjemme hos Søs Egelind: Kan du komme og være sjov på fredag? Jarl Friis-Mikkelsen har fået et afbud til sit show Natuglen og skal bruge en, der er sjov. Søs Egelind har altid tænkt, at hun skal spille vægtige roller på teatret i stykker, der forandrer verden og hun aner stadig ikke, hvorfor de ringer til hende. Men hun ender med at sige ja. Fra da af bliver hun castet som hende den sjove. Resten er historie. Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Christian Stemann Research: Sarah Bech
Kapitel 3: Tilgivelse du kan mærke i din krop - Søs Egelind (3:5)
4. marts
Søs Egelinds far forlader familien, da han møder en ny kvinde. Han laver en ny familie og svigter Søs og hendes bror. Men svigt kan man bruge til mange ting. Især, hvis du kan lære at tilgive. Da Søs Egelind bliver voksen lærer hun, hvad det vil sige at tilgive. Rigtigt tilgive. Så du kan mærke det helt ind til knoglerne. Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Christian Stemann Research: Sarah Bech
Kapitel 4: Døden nær - Søs Egelind (4:5)
5. marts
Søs Egelind har haft ondt i lang tid, da hendes familien endelig får hende på hospitalet. Det viser sig, at hun har galoperende kræft. Mens Søs har taget nogle mentale hørebøffer på, der oversætter diagnosen til ’massiv sygdomsbyrde’. Først efter, at hun er blevet opereret, vil hun erkende, at hun er livstruende syg med kræft, der har spredt sig til stort set alle organer. En dag er der en, der giver hende en kage med cannabis, og det bliver en kæmpe game changer for hendes vej tilbage til livet. Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Christian Stemann Research: Sarah Bech
Kapitel 5: Ny fødselsdag, nyt liv - Søs Egelind (5:5)
6. marts
20. juni får Søs Egelind og hendes døtre en ADHD-diagnose. De får en recept på noget medicin og sætter sig ned på en café og tager den første pille. Efter en halv time er alt forandret. Pludselig kan hun mærke, hvordan alle andre uden ADHD oplever verden. For første gang begynder hun at sove rigtigt. Søs Egelind føler, at hun er begyndt på et helt nyt liv. Men det er ikke alle omkring hende, der tager godt imod hendes nye erkendelse. Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Christian Stemann Research: Sarah Bech
Afspiller nu

A-Z

01:00
05:00