69 sæsoner
Sæson 69 Sæson 68 Sæson 67 Sæson 66 Sæson 65 Sæson 64 Sæson 63 Sæson 62 Sæson 61 Sæson 60 Sæson 59 Sæson 58 Sæson 57 Sæson 56 Sæson 55 Sæson 54 Sæson 53 Sæson 52 Sæson 51 Sæson 50 Sæson 49 Sæson 48 Sæson 47 Sæson 46 Sæson 45 Sæson 44 Sæson 43 Sæson 42 Sæson 41 Sæson 40 Sæson 39 Sæson 38 Sæson 37 Sæson 36 Sæson 35 Sæson 34 Sæson 33 Sæson 32 Sæson 31 Sæson 30 Sæson 29 Sæson 28 Sæson 27 Sæson 26 Sæson 25 Sæson 24 Sæson 23 Sæson 22 Sæson 21 Sæson 20 Sæson 19 Sæson 18 Sæson 17 Sæson 16 Sæson 15 Sæson 14 Sæson 13 Sæson 12 Sæson 11 Sæson 10 Sæson 9 Sæson 8 Sæson 7 Sæson 6 Sæson 5 Sæson 4 Sæson 3 Sæson 2 Sæson 1

15. september
Da Andreas Bo er omkring de 30 år, har han godt nok fået en familie, men der er så meget andet, han ikke har styr på. Som fx sin karriere. Han drømmer om at blive skuespiller, men er hæmmet af sin angst for at stå på en scene. Alligevel er det den vej, han til sidst vælger at gå. Da han endelig får sit store gennembrud, går det til gengæld stærkt — også alt for stærkt til, at han kan følge med. Aften efter aften tvinger han sig selv til at gå ind på scenen, indtil han til sidst ikke kan mere. Han må aflyse og sygemelde sig. Til sin egen store overraskelse går verden alligevel videre. Han lærer Lisbeth Dahl-reglen: "Så er du heller ikke mere interessant." Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Christian Stemann Research: Donya Lykkeberg

16. september
Andreas Bo vokser op med det, han kalder en 'besværlig' mor. Hun er ikke specielt kærlig og allermest optaget af sig selv. Hans far formår at kompensere for den manglende kærlighed, men er ikke i stand til at sætte sin hustru på plads. Til sidst får han sammen med sine to søskende fortalt hende, at hvis de skal bevare en relation, skal hun ændre sin adfærd. Det sker ikke. Da hun endelig dør, føler han ikke andet end lettelse. Andreas Bo er ikke i tvivl om, at hans mor har været med til at give ham et fucked up forhold til kvinder. Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Christian Stemann Research: Donya Lykkeberg

17. september
For Andreas Bo er det utænkeligt, at man bliver skilt. Så da hans kone fortæller ham, at hun vil skilles, tror han ikke et øjeblik, at det rent faktisk skal ske. Men sådan ender det. I de næste fire år dækker han stadig op til hende ved middagsbordet, og der går otte år, før han synes, han er igennem det. I dag er han gift med Katrine, der er 18 år yngre, og som han selv synes ligner en bimbo fra vestegnen. Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Christian Stemann Research: Donya Lykkeberg

18. september
Andreas Bo er ikke i tvivl om, at der er folk i branchen, der synes, han er svær at arbejde sammen med. Sådan må det nødvendigvis være, for han ved ikke noget værre end flokmentalitet. Og han fortryder, at han gjorde ligesom alle andre og rejste sig op og klappede af Sofie Lindes berømte tale til Zulu Comedy Galla i 2022. Han skulle være blevet siddende. Ligesom han nok også skulle have sagt nej til at være med i Vild med Dans. I dag kan han ikke forklare, hvorfor han sagde ja. Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Christian Stemann Research: Donya Lykkeberg


