Biografi-dronningen af Danmark, Anne Sofie Kragh, bladrer gennem de liv, vi troede, vi kendte. I samtaler folder hun sine gæsters historier ud – kapitel for kapitel – for at finde meningen mellem linjerne. Hver gæst er et kapitel for sig. Mennesker som du aldrig har hørt før Vært: Anne Sofie Kragh

69 sæsoner

Prolog: Rane Willerslev
11. april
Direktøren for Nationalmuseet, Rane Willerslev, har flere gange byttet identitet med sin enæggede tvillingebror, Eske. Han lystrer begge navne, men holder fast i, at det er Rane, der er i studiet.
Kapitel 1: En opdragelse i den gamle skole – Rane Willerslev (1:4)
11. april
Deres far er ikke som de andre fædre i Hellerup. Han er en hel generation ældre, og på alle måder af den gamle skole. Han opdrager tvillingerne til hele tiden at konkurrere mod hinanden. Gennem sin opvækst er Rane decideret bange for ham. Men da tvillingerne kommer i gymnasiet, tager deres far revanche. Han lærer dem ikke bare at lære, han giver dem glæden ved at lære.
Kapitel 2: Broderlig omsorg på en tur til Lapland – Rane Willerslev (2:4)
11. april
Rane og Eske vil være opdagelsesrejsende, og første udfordring er en tur til Lapland, da de er 13 år gamle. Uden voksne. Med sig har de tre venner, der vender om efter første døgn. Men Rane og Ekse har lært alt om udholdenhed og gennemfører turen. Undervejs opdager Rane også, at han har en særlig ømhed over for sin bror.
Kapitel 3: Tæt på døden – Rane Willerslev (3:4)
11. april
Efter gymnasiet tager tvillingerne på ekspeditioner til Sibirien. Her har Rane Willerslev sin første nærdødsoplevelse. Siden kommer flere til. Undervejs opdager han et egoistisk urinstinkt hos sig selv, når han trues på livet. Mens Rane er i Sibirien, dør hans halvsøster af AIDS. Det tager også livet af hans far. Lige inden han dør, når Rane at stille sin far et vigtigt spørgsmål. Svaret er ikke umiddelbart det, han havde håbet på.
Kapitel 4: Faldt i søvn under parterapi – Rane Willerslev (4:4)
11. april
Rane Willerslevs kone vil ikke længere finde sig i at han arbejder så meget og ikke prioriterer deres ægteskab. Selv under parterapien falder han i søvn. Først efter han bliver skilt, finder Rane Willerslev ud af, at han ikke vil gentage sin fars måde at være i et ægteskab på. Det kræver en større indsats. Da han møder Sophie, får han en chance til. Vært: Anne Sofie Kragh. Klipper: Leo Peter Larsen. Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen
Afspiller nu

A-Z

01:00
05:00