Biografi-dronningen af Danmark, Anne Sofie Kragh, bladrer gennem de liv, vi troede, vi kendte. I samtaler folder hun sine gæsters historier ud – kapitel for kapitel – for at finde meningen mellem linjerne. Hver gæst er et kapitel for sig. Mennesker som du aldrig har hørt før Vært: Anne Sofie Kragh

69 sæsoner

Prolog: Knud Romer
23. september
Forfatter Knud Romer vedkender sig at være et melodramatisk menneske. Men på trods af at han har været ved at gå til grunde adskillige gange, er han her endnu.
Kap 1: Det her er verdenshistorie, men who cares? - Knud Romer (1:3)
23. september
Trods virkelig fine anmeldelser af Knud Romers roman ’Den der blinker er bange for døden’, og at romanen blev tildelt De Gyldne Laurbær, så hæfter han sig kun ved de negative. Min bog var et mesterværk, og den blev misforstået, fortæller Knud Romer i dette kapitel. Han mener bogen burde have været læst som en elegi over hans tyske barndom, hans mors historie, hans mormors historie og Tysklands historie. Først da bogen udkommer på Insel Verlag, er hans lykke gjort. Men kun for kort stund. For igen er der malurt i bægeret.
Kap 2: Filmen hedder idioterne, og du skal bare spille dig selv - Knud Romer (2:3)
24. september
Knud Romer er en videbegærlig ung mand, der tilbringer 17 år med at læse litteraturvidenskab, men han gør aldrig uddannelsen færdig. Han ryger fede, fester om natten og forsørger sig for SU og hans forældres penge. Med et job i reklamebranchen i 90’erne bliver hash skiftet ud med champagne og kokain, for her kan Romer bruge sproget til at tjene hurtige penge. En dag ringer Lars Von Trier og tilbyder ham en filmrolle.
Kap 3: Jeg efterlod mine øjne i Østerhøj - Knud Romer (3:3)
25. september
I dette kapitel får Knud Romer konstateret grøn stær, han bliver forladt og ender på psykiatrisk hospital. Hans liv er brudt sammen. Indlæggelsen falder sammen med udgivelsen på hans anden roman, og pressen tror Romer har gang i endnu et mediestund. Da ’Kort over paradis’ bliver antaget på Insel Verlag, føler Knud Romer denne gang ingen glæde, for han har ingen at dele glæden med. Romanen har kostet ham alt. Vært: Anne Sofie Kragh Klipper Leo Peter Larsen Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen
Afspiller nu

Aften

18:05
21:00