Biografi-dronningen af Danmark, Anne Sofie Kragh, bladrer gennem de liv, vi troede, vi kendte. I samtaler folder hun sine gæsters historier ud – kapitel for kapitel – for at finde meningen mellem linjerne. Hver gæst er et kapitel for sig. Mennesker som du aldrig har hørt før Vært: Anne Sofie Kragh

69 sæsoner

Prolog: Johanne Schmidt-Nielsen
10. november
Johanne Schmidt-Nielsen er til et møde i London, og under en kaffepause står hun i en lille gruppe og småsnakker. Det går op for hende, at de andres blikke søger andre steder hen. De vil hellere tale med nogle andre. Hun er ikke længere det naturlige centrum.
Kapitel 1: “Kan du hente en kop kaffe?” (1:3) – Johanne Schmidt-Nielsen
10. november
Dagen før sit første folketingsvalg står Johanne Schmidt-Nielsen klar til en partilederrunde. Den konservative formand Bendt Bendtsen tror, hun er en piccoline, og beder hende hente en kop kaffe. Og sådan bliver det ved. Som 23-årig oplever hun igen og igen at blive set som ung kvinde, før hun bliver set som politiker. Se & Hør kårer hende ligefrem til ‘Borgens bedste babe’. Hendes svar bliver en uniform. Hvid skjorte og sorte bukser, år efter år, for at fjerne alt fokus fra kroppen og blive taget alvorligt for sine holdninger. Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Christian Stemann Research: Donya Lykkeberg
Kapitel 2: Afsløret som en, der ingenting kan (2:3) – Johanne Schmidt-Nielsen
11. november
Johanne Schmidt-Nielsen kan ikke række ud efter sit vandglas, og hun kan ikke svare på de spørgsmål, hun bliver stillet. Jo mere usammenhængende hun bliver, des flere spørgsmål kommer der fra hendes kolleger i salen. Hun har fået et ildebefindende, og lige inden hun rammer gulvet, når den konservative Tom Behnke at gribe hende. Det eneste, der fylder i dagene efter, er, hvor pinligt det er for hende, at hun ikke kunne svare på de spørgsmål. At nu er hun blevet afsløret som en, der i virkeligheden ingenting kan. Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Christian Stemann Research: Donya Lykkeberg
Kapitel 3: Hvordan kommer jeg væk? (3:3)– Johanne Schmidt-Nielsen
12. november
Johanne Schmidt-Nielsen er lige blevet udnævnt som generalsekretær i Red Barnet, da hun ligger i badekarret og overvejer, hvor tidligt hun kan tillade sig at skride fra jobbet, uden at det virker alt for useriøst. For det her job kan hun overhovedet ikke bestride. Hun aner ikke, hvad hun har sagt ja til, og hun må bare se at komme væk uden at skabe alt for meget ballade. Syv år senere er hun der stadig. Det er først, efter at hun er stoppet i politik, at hun kan se, hvor usund en kultur hun har været en del af. Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Christian Stemann Research: Donya Lykkeberg
Afspiller nu

A-Z

01:00
05:00