69 sæsoner
Sæson 69 Sæson 68 Sæson 67 Sæson 66 Sæson 65 Sæson 64 Sæson 63 Sæson 62 Sæson 61 Sæson 60 Sæson 59 Sæson 58 Sæson 57 Sæson 56 Sæson 55 Sæson 54 Sæson 53 Sæson 52 Sæson 51 Sæson 50 Sæson 49 Sæson 48 Sæson 47 Sæson 46 Sæson 45 Sæson 44 Sæson 43 Sæson 42 Sæson 41 Sæson 40 Sæson 39 Sæson 38 Sæson 37 Sæson 36 Sæson 35 Sæson 34 Sæson 33 Sæson 32 Sæson 31 Sæson 30 Sæson 29 Sæson 28 Sæson 27 Sæson 26 Sæson 25 Sæson 24 Sæson 23 Sæson 22 Sæson 21 Sæson 20 Sæson 19 Sæson 18 Sæson 17 Sæson 16 Sæson 15 Sæson 14 Sæson 13 Sæson 12 Sæson 11 Sæson 10 Sæson 9 Sæson 8 Sæson 7 Sæson 6 Sæson 5 Sæson 4 Sæson 3 Sæson 2 Sæson 1

7. april
Han kalder selv sin opvækst i den lille by Sundby på Lolland for tryg. Men det er kun fordi, han har sin mormor og morfar og andre i byen, der passer på ham. Derhjemme får han ikke meget positiv opmærksomhed. Hans far forsømmer ikke en mulighed for at fortælle ham, hvor uduelig han er. Hans mor ser passivt til. Efter at være blevet slået for at låne farens brune Ecco-sko, skriver han en seddel til sin far: I går mistede du din søn. Efter gymnasiet rejser Claus Meyer til Frankrig. Det bliver en åbenbaring i hvad velsmagende mad og kærlighed kan udrette i fællesskab. Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Christian Stemann Research: Sarah Bech

8. april
Da Claus Meyer hører Anders Fogh Rasmussen harcelere over smagsdommere i sin første nytårstale, ved han godt, at det er dårligt nyt for ham. Han er formand for Rådet for Bedre Madkvalitet, der kort efter bliver nedlagt. Da han har rystet skuffelsen og irritationen af sig begynder han at udtænke en ny plan for, hvordan samfundets mest ressourcestærke og indflydelsesrige aktører kan engageres i at forløse det nordiske køkkens potentiale. Han begynder at skrive på manifestet for Det Nye Nordiske Køkken, drømmer om at skabe en bevægelse og åbner Noma. Fire år senere bliver det klart, at restauranten ikke kan rumme både ham og René Redzepi, og Claus Meyer ender med at trække sig. De to har ikke haft kontakt i et stykke tid, da New York Times i marts 2026 bringer en mildt sagt opsigtsvækkende artikel. Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Christian Stemann Research: Sarah Bech

9. april
Claus Meyer er ikke helt færdig med at ville skrive historie. Næste stop er New York. Han skal åbne en foodhall og en gourmetrestaurant i Grand Central Terminal, byens ikoniske hovedbanegård. Efter et halvt år, har restaurant Agern fået sin første Michelin-stjerne. Men han har ikke læst lejekontrakten ordentligt igennem, og da restauranten tilmed bliver ramt af en vandskade, ved han, at han ikke kan lykkes. Han kan høre sin fars stemme: Du dur ikke til noget som helst. Hjemme i Danmark får han langsomt rejst sig igen. Og snart er han klar til at slå sit hidtil største brød op: Han vil skabe en folkelig begejstring for grøntsager og genrejse respekten for det hjemmelavede måltid. Ultimativt handler det om at redde planeten og os selv. Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Christian Stemann Research: Sarah Bech



