Trods virkelig fine anmeldelser af Knud Romers roman ’Den der blinker er bange for døden’, og at romanen blev tildelt De Gyldne Laurbær, så hæfter han sig kun ved de negative. Min bog var et mesterværk, og den blev misforstået, fortæller Knud Romer i dette kapitel. Han mener bogen burde have været læst som en elegi over hans tyske barndom, hans mors historie, hans mormors historie og Tysklands historie. Først da bogen udkommer på Insel Verlag, er hans lykke gjort. Men kun for kort stund. For igen er der malurt i bægeret.