To børn har mistet evnen til at tale frit med deres forældre efter en anbringelse. På kant med menneskerettighederne, at Sønderborg Kommune ikke tilbød undervisning i modersmål, vurderer eksperter.
To syriske søstre kan ikke længere forstå deres forældre, hvis ikke der er en tolk til stede.
Det er konsekvensen af tre år i Sønderborg Kommunes varetægt.
Kommunen har aktivt valgt, at de to tvangsfjernede børn i indskolingsalderen ikke undervises i arabisk, selvom deres forældre taler et sparsomt dansk.
Ifølge kommunen er det bl.a. sket af hensyn til børnenes fritidsaktiviteter.
- Efter min vurdering skal der foreligge særdeles gode grunde, hvis myndighederne efter en tvangsfjernelse ikke bidrager til rent sprogligt at muliggøre kontakt mellem børnene og deres forældre, siger Jens Vedsted-Hansen, professor emeritus ved Aarhus Universitet, med henvisning til den europæiske menneskeretskonvention.
Kommunen står derfor med en ”temmelig kraftig bevisbyrde”, som de ifølge ham ikke ”umiddelbart” løfter.
Vurderingen bakkes op af flere eksperter, som RADIO IIII har talt med.
Adskillige notater fra børnenes samvær med forældrene, dokumenterer den sprogbarriere, som der er mellem forældrene og deres børn. Senest i en statusudtalelse fra februar i år.
- En stor udfordring i samværet er børnenes og forældrenes sprogbarriere. Denne bliver større og større, da børnene bliver bedre til dansk, og forældrene ikke forstår dem og omvendt. Det er meget svært for dem at kommunikere med hinanden, og når de ”taler sammen” opleves det næsten ”forhørsagtigt”, da nuancer ikke opfattes, fordi de ikke forstår hinanden, skriver en ekstern samværskonsulent i udtalelsen.
At kontakten imellem børn og forældre besværliggøres, kan ifølge en af Danmarks førende eksperter på anbringelsesområdet, Inge Bryderup fra Aalborg Universitet, skade børnenes trivsel.
- Det giver vanskeligheder i følelsesmæssige relationer mellem forældre og børn, at der skal en tolk ind over, siger hun.
Juridisk blindspor
Historien kommer, efter at RADIO IIII har kunnet fortælle, at de to børn blev anbragt hos en leder i den forvaltning, som også havde tvangsanbragt børnene. Det mødte hård kritik fra flere eksperter, og professor Frederik Waage vurderede, at det var “i strid med forvaltningsloven”, at plejemorens kollegaer behandlede sagen gennem mere end 2,5 år.
Få måneder efter anbringelsen i 2021 bliver Sønderborg Kommune selv opmærksomme på FN’s Børnekonvention. Det fremgår af en korrespondance mellem børnenes socialrådgiver og en juridisk specialkonsulent.
Vurderingen er imidlertid, at det i lige så høj grad er forældrene, der skal lære dansk, som det er børnene, der skal bevare deres arabisk.
- Den går jo to veje, skriver kommunens jurist og kalder konventionen ”lidt floffy”.
Udlægningen “tyder på, at de ikke helt har fattet budskabet”, vurderer Jens Vedsted-Hansen fra Aarhus Universitet.
- På en eller anden måde giver man forældrene ansvaret for det, der i virkeligheden ser ud til at være kommunens forsømmelse, siger han.
Vedsted-Hansen kritiserer, at Sønderborg Kommune forholder sig til en artikel i børnekonventionen, der specifikt omhandler uddannelse, i stedet for andre mere generelle artikler; begge piger gik dengang i børnehave.
- Hvis det her er et udtryk for den måde, Sønderborg Kommune er gået til børnekonventionen på, så vil jeg sige, de har været på et blindspor, vurderer Jens Vedsted-Hansen, professor emeritus ved Aarhus Universitet.
RADIO IIII har fået indsigt i sagen med samtykke fra børnenes forældre. Af hensyn til børnene har RADIO IIII valgt at holde familien anonym.
Sønderborg Kommune afviser at svare på spørgsmål om sagen.
