Kristoffer Storm mener ikke, der findes nogen lande steder i EU, hvor det er lykkedes at få velintegreret den muslimske befolkningsgruppe. Men er det fair at sige, at muslimer lever i sin egen boble og mener, at det er i orden at blive gift med 9-årige piger? Og kan man tage en fair debat om integration uden at stigmatisere de muslimer, der er gode danske samfundsborgere? Og kan det bevises, at det er islam, der er den afgørende årsag til, at der er større kriminalitet og sociale problemer blandt muslimer - når fællesnævneren for, at de kommer fra muslimske samfund? Medvirkende: Kashif Ahmad, medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Radikale Venstre. Michala Clante Bendixen, forkvinde for foreningen Refugees Welcome. Kasper Mathiesen, tidligere forsker og underviser i islamstudier ved Aarhus Universitet, podcastvært på Sharia Manifestet og medforfatter til “dansk-muslimsk manifest”.

Om podcast

Ta'r jeg fejl?

Hvordan lyder det, når vi giver mikrofonen til tidens mest skråsikre stemmer? Debattørerne overtager sendefladen direkte fra Banegårdspladsen og bliver udfordret af politikere, eksperter og lyttere, der gør os alle klogere – eller forsøger i hvert fald. Diskussioner som du aldrig har hørt før Vært: Kasper Harboe

Gå til Podcast
Ta'r jeg fejl?
Afspiller nu

A-Z

01:00
05:00