Når vi skal til stemmeurnerne til folketingsvalget, er der mere end 500.000 borgere i Danmark, der ikke kan stemme, fordi de ikke har dansk statsborgerskab. Mange af dem er født og opvokset her. Alligevel afskæres de fra at deltage i demokratiet – og vi får en stor demokratisk underklasse. Derfor skal alle, der er født og opvokset i Danmark, uden at begå kriminalitet og med en bestået afgangsprøve fra folkeskolen, have et statsborgerskab i 18-års fødselsdagsgave. Det mener ligestillingsordfører for Radikale Venstre, Samira Nawa, der er gæstevært på denne valg-udgave af Ta’r jeg fejl. Medvirkende: Samira Nawa, ligestillingsordfører for Radikale Venstre, Mustafa Sayegh, stifter af foreningen Frafalden, Anders Vistisen, folketingskandidat og medlem af Europaparlamentet for Dansk Folkeparti Vært: Miriam Leegaard Færge

Målsætningen om at firedoble den vedvarende energi på land har udviklet sig til decideret landdistriktsskadelig politik. Jernmarker bliver oftest etableret der, hvor man bokser med rigtig mange andre udfordringer i forvejen. Landsbyskoler, der lukker, busser der ikke kører og befolkningstilbagegang - og så kan vi altså ikke være bekendt at ødelægge små landsbyer ved at lægge hundreder - ja, nogle gange tusinder hektar solceller i deres baghave. Hvis der er lokalsamfund, der aktivt tilvælger solceller, skal de selvfølgelig have lov til det. Men lige nu er opsætningen og planerne om opsætning af vedvarende energi på land uden reel borgerinddragelse og der tages slet ikke nok hensyn til de lokale borgere. Det mener dagens gæsteværti Ta’r jeg fejl, politisk ordfører og landdistriktsordfører for Danmarksdemokraterne, Susie Jessen. Medvirkende: Susie Jessen, Folketingsmedlem for Danmarksdemokraterne, Thomas Aarestrup Jepsen, politisk direktør i Green Power Denmark, Nanna Bonde, folketingskandidat for SF. Vært: Miriam Leegaard Færge

Handicapområdet i Danmark er, og har altid været, underprioriteret. Det fylder ingenting i valgkampen, i den førte politik - eller i medier og den offentlige samtale. Alt for mange har en forståelse af, at handicapområdet er for kompliceret, og at det ikke er ‘et fint område’ at handle på politisk. Men det betyder, at vi har et samfund, hvor mennesker med handicap bliver svigtet og har ekstremt dårlig retssikkerhed, og nogle vilkår, som vi ikke kan være bekendt. I sidste ende kan det betyde, at flere handicappede må lade livet, fordi vi skaber for dårlige rammer for dem ude på bostederne. Og de rammer bliver bestemt ikke bedre af, at vi tillader, at man kan tjene penge på at drive velfærdsydelser i vores land. Det mener dagens gæstevært på valg-udgaven af Ta’r jeg fejl, handicapordfører for Enhedslisten, Rosa Lund. Medvirkende: Rosa Lund, Folketingsmedlem for Enhedslisten, Mads Roke Clausen, direktør for Landsorganisationen for sociale tilbud, Katrine Daugaard, Folketingsmedlem for Liberal Alliance. Vært: Miriam Legaard Færge.

I en særlig valgudgave af Ta'r jeg Fejl? tager vi debatten om en forvaltningsdomstol. Hundredtusindvis af borgere i Danmark føler, at de mangler retssikkerhed - fordi der træffes så mange ulovlige afgørelser i kommunale sager om fx syge borgere, jobaktivering og tvangsfjernede børn. Der er dog ingen konsekvenser for de instanser, der igen og igen laver fejl og træffer forkerte afgørelser, og derfor bør vi - ligesom samtlige andre EU-lande - oprette en forvaltningsdomstol, hvor offentlige instanser i sidste ende bliver dømt, hvis man laver fejlagtige og ulovlige afgørelser. Det mener dagens gæstevært, politisk ordfører for Alternativet, Torsten Gejl. Medvirkende: Erik Veje Rasmussen, socialordfører for Venstre. Malene Thackrah, socialrådgiver og medlem af Socialdemokratiet. Torsten Gejl, politisk ordfører for Alternativet. Vært: Miriam Legaard Færge

Nogle ser fejlagtigt et lighedstegn mellem vækst og rigdom. I 25 år har skiftende regeringer presset danskerne til at arbejde mere, lavet reformer og sat pensionsalderen op, øget konkurrenceevnen - men uden at tænke på konsekvenserne. Og så har vi til gengæld fået en stress-epidemi og masser af børn og unge der ikke trives. I hele den periode har de ledende politikere sat væksten før det vigtige - nemlig danskernes velbefindende. For som vi også ser i USA lige nu - et af verdens rigeste lande målt på økonomi - så kan man sagtens være et rigt land, men være fattig på sammenhold, trivsel og balance i tilværelsen - og det er et problem, også i Danmark. Det mener Sigurd Agersnap, arbejdslivs- og familieordfører og finansordfører for Socialistisk Folkeparti, der er gæstevært på denne valg-special af Ta’r jeg fejl. Medvirkende: Sigurd Agersnap, arbejdslivs- og familieordfører og finansordfører for Socialistisk Folkeparti. Mette Reissmann, erhvervsordfører for Socialdemokratiet. Jes Brinchmann, direktør i den liberale tænketank Cepos. Vært: Miriam Leegaard Færge

Det vil være en katastrofe for Danmark, hvis der bliver indført en formueskat. Vi risikerer at ende samme sted som i Norge, hvor en formueskat resulterede i, at store virksomheder og mangeårige familieforetagender vinkede farvel til landet. Uanset om formuestørrelser og procentsatser adskiller sig, så tror jeg, at det helt samme vil ske for os i Danmark. Og det vil resultere i, at vi som land bliver fattigere af en formueskat, bestemt ikke rigere. Det mener Marcus Knuth, folketingskandidat for Konservative (og tidligere folketingsmedlem for Venstre), der er gæstevært på denne valg-special af Ta’r jeg fejl. Medvirkende: Marcus Knuth, folketingskandidat for Konservative. Sofie Lippert, skatteordfører for SF. Christoph Ellersgaard, lektor ved CBS og magteliteforsker. Vært: Miriam Leegaard Færge

Den stigende brug af skærme ødelægger både vores børns hjerner og er en kæmpe del af grunden til, at vi står i en trivselskrise for børn og unge. Vores børn vender sig alt for meget til at pumpe hjernen med dopamin, og derfor bliver almindelige gøremål mere ligegyldige. Det betyder også at børns skærmbrug risikerer at ødelægge fremtidens arbejdsstyrke og dermed helt undergrave vores velfærdssamfund - fordi de mister evnerne til at koncentrere sig over tid. Derfor er det vigtigt, vi sætter hårdt ind - at vi regulerer techgiganterne, at vi fjerner mobiltelefoner fra skolerne, at vi sætter aldersgrænser på sociale medier - og at vi arbejder hen imod meget mindre digital undervisning i vores folkeskole. Det mener Rasmus Lund-Nielsen, børne-, trivsels- og digitaliseringsordfører for Moderaterne, der er gæstevært på denne valg-special af Ta’r jeg fejl. Medvirkende: Rasmus Lund-Nielsen, børne-, trivsels- og digitaliseringsordfører for Moderaterne. Rasmus Kolbe, content-creator under navnet Lakserytteren samt direktør for børneappen Flimmer. Lars Qvortrup, professor emeritus ved DPU, Aarhus Universitet. Vært: Miriam Leegaard Færge

Hvis vi vil have flere lærere til at blive i folkeskolen – og nogle af dem tilbage – skal vi forbedre rammerne for arbejdet, og klassestørrelsen er en helt central del af de rammer. En skolestart med maksimalt 14 elever giver læreren reel tid til at se, støtte og udfordre hvert enkelt barn – og det er afgørende i de første skoleår. Mindre klasser skaber mere ro, stærkere relationer og bedre mulighed for at opdage faglige eller sociale problemer, før de vokser sig store. Det mener Sara Emil Baaring, børne- og skoleordfører for Socialdemokratiet, der er gæstevært på denne valg-special af Ta’r jeg fejl. Medvirkende: Sara Emil Baaring, børne- og skoleordfører for Socialdemokratiet. Magnus Herrmann, forperson for Danske Skoleelever. Helena Artmann Andresen, børne- og undervisningsordfører for Liberal Alliance. Vært: Miriam Leegaard Færge

Når regeringen fremlægger en udvisningsreform med et ønske om at skille Danmark af med kriminelle udlændinge, er det samtidig et opgør med de konventioner, vi som verdenssamfund har skrevet under på. Det er et sæt regler, vi alle sammen er blevet enige om, og så nytter det ikke noget, at vi bare ændrer loven, fordi den ikke passer os - mener Marcus Rubin, der er kronikredaktør ved Politiken - og uddannet jurist. Vært: Kasper Harboe Medvirkende: Marcus Rubin, journalist og tidligere mellemøst- og USA-korrespondent. Mads Bryde Andersen, juraprofessor på Københavns Universitet. Carl Emil Lind Christensen, folketingskandidat for Socialdemokratiet. Kristian Tørning, byrådspolitiker for Dansk Folkeparti og skribent hos det borgerlige medie, Kontrast.

Når regeringen fremlægger en udvisningsreform med et ønske om at skille Danmark af med kriminelle udlændinge, er det samtidig et opgør med de konventioner, vi som verdenssamfund har skrevet under på. Det er et sæt regler, vi alle sammen er blevet enige om, og så nytter det ikke noget, at vi bare ændrer loven, fordi den ikke passer os - mener Marcus Rubin, der er kronikredaktør ved Politiken - og uddannet jurist. Vært: Kasper Harboe Medvirkende: Marcus Rubin, journalist og tidligere mellemøst- og USA-korrespondent. Lars Kaaber, chefredaktør på det borgerlige medie, Kontrast. Morten Jarlbæk Pedersen, ph.d. i statskundskab og rådgiver i den kristen-humanistiske tænketank, Prospekt.

Når folk i landdistrikterne fokuserer på forskelligheden mellem dem og folk i storbyerne, skaber det en unødig polarisering i et af verdens mindste og mest lige lande. Konsekvensen er, at vi bliver dårligere til at tale sammen, og at vi afskærer hinanden fra muligheder. Det mener Harald Toksværd - men ta'r han fejl? Medvirkende: David Kempel, samfundsforsker Steffen Damsgaard, formand i Landdistrikternes Fællesråd Dina Myrup Andersen-Raabjerg, Landdistrikts- og øordfører for det Konservative Folkeparti Harald Toksværd, musiker og forfatter Vært: Kasper Harboe

Vi lever i et af verdens mindste og mest urbaniserede lande med en af verdens stærkeste sociale og transportmæssige infrastrukturer. Alligevel kan møder man blot en kort togtur fra København mennesker, som mener at de har helt andre udfordringer end alle andre. Det mener dagens gæstevært Harald Toksværd - men ta'r han fejl? Medvirkende: Lars Olsen, journalist, forfatter og samfundsdebattør Mads Fuglede, medlem af Folketinget for Danmarksdemokraterne Harald Toksværd, musiker og forfatter Vært: Kasper Harboe

Vejen til fred i Israel og Palæstina går gennem en tostatsløsning, ikke gennem slagord som ”from the river to the sea” eller ”globalize the intifada”. Zionisme er i sin kerne idéen om jødisk selvbestemmelse, ikke om jødisk overlegenhed - fordi historien har vist, at jøder har behov for et sted, hvor deres sikkerhed ikke er afhængig af folkestemninger, pogromer eller politiske luner. Den jødiske stat er en garanti for, at jøder ikke igen skal overleve på andres nåde. Derfor er antizionisme ofte også antisemitisme. Den propalæstinensiske position er den samme som den zionistiske, bare set fra den anden side. De to positioner har brug for hinanden, hvis fremtiden skal være andet end en gentagelse af fortiden. Det mener Flemming Møldrup, der er dagens gæstevært i 'Ta'r jeg fejl' på Radio IIII. Medvirkende: Flemming Møldrup, strategisk rådgiver, forfatter og tv-vært. Lucas Carn, politisk redaktør på dagbladet Arbejderen og medlem af landsledelsen i kommunistisk parti. Ketil Wathne Rasmussen, næstformand i Dansk Zionistforbund. Fathi el-Abed, formand Dansk-palæstinensisk venskabsforening.

Vejen til fred i Israel og Palæstina går gennem en tostatsløsning, ikke gennem slagord som ”from the river to the sea” eller ”globalize the intifada”. Zionisme er i sin kerne idéen om jødisk selvbestemmelse, ikke om jødisk overlegenhed - fordi historien har vist, at jøder har behov for et sted, hvor deres sikkerhed ikke er afhængig af folkestemninger, pogromer eller politiske luner. Den jødiske stat er en garanti for, at jøder ikke igen skal overleve på andres nåde. Derfor er antizionisme ofte også antisemitisme. Den propalæstinensiske position er den samme som den zionistiske, bare set fra den anden side. De to positioner har brug for hinanden, hvis fremtiden skal være andet end en gentagelse af fortiden. Det mener Flemming Møldrup, der er dagens gæstevært i 'Ta'r jeg fejl' på Radio IIII. Medvirkende: Flemming Møldrup, strategisk rådgiver, forfatter og tv-vært. Jonathan Ofir, dansk-israelsk musiker, dirigent og debattør. Jørgen Bæk Simonsen, historiker og professor emeritus på Institut for Tværkulturelle studier på KU og tidligere direktør for det danske Institut i Damaskus.

Venstre bed al skam i sig og kravlede ned fra træet, da vi gik i regering med Socialdemokratiet og Moderaterne, og selv om det mødte stor kritik, var det set i bakspejlet det helt rigtige at gøre. Venstre har været med til at føre Danmark sikkert gennem historiske kriser og har gennemført politiske resultater, som hverken ville kunne lade sig gøre med en blå eller en rød regering, men kun med en regering henover midten. Det mener Jan E. Jørgensen, der er dagens gæstevært i 'Ta'r jeg fejl' på Radio IIII. Medvirkende: Jan E. Jørgensen, Politisk ordfører for Venstre. Jens Peter Aggesen, Formand i Agerskovgruppen. Christian Holst Vigilius, Folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti. Martin Ågerup, Direktør i interesseorganisationen Skattebetalerne

Venstre bed al skam i sig og kravlede ned fra træet, da vi gik i regering med Socialdemokratiet og Moderaterne, og selv om det mødte stor kritik, var det set i bakspejlet det helt rigtige at gøre. Venstre har været med til at føre Danmark sikkert gennem historiske kriser og har gennemført politiske resultater, som hverken ville kunne lade sig gøre med en blå eller en rød regering, men kun med en regering henover midten. Det mener Jan E. Jørgensen, der er dagens gæstevært i 'Ta'r jeg fejl' på Radio IIII. Medvirkende: Jan E. Jørgensen, Politisk Ordfører for Venstre. Otto Brøns-Petersen, Analysechef i den liberale tænketank CEPOS. Joachim B. Olsen, Politisk kommentator ved BT, tidl. medlem af Folketinget for Liberal Alliance.

Vi diskriminerer systematisk mod mennesker med handicap – og det gælder både fysiske og psykiske handicap. Trods et selvbillede af velfærdsstat og lighed er virkeligheden, at mennesker med handicap gennem det seneste årti har oplevet færre rettigheder, mindre støtte og en mere forrået offentlig debat. Mange borgere får mindre hjælp, end de gjorde for få år siden, og konsekvensen er tab af livskvalitet og frihed. Og politikerne har i praksis ikke gjort noget væsentligt for at forbedre forholdene. Tværtimod. Det mener Caspar Eric, der er dagens gæstevært i 'Ta'r jeg fejl' på Radio IIII. Det mener Caspar Eric, der er dagens gæstevært i 'Ta'r jeg fejl' på Radio IIII. Medvirkende: Caspar Eric, digter og handicapaktivist. Anne Catherine Hoxcer Nielsen, socialrådgiver og formand for social og seniorudvalget i Varde Kommune for Socialdemokratiet. Benny Andersen, forbundsformand for Socialpædagogerne. Torben Tranæs, forskningsdirektør ved Det nationale forsknings- og analysecenter for Velfærd (VIVE).

Vi diskriminerer systematisk mod mennesker med handicap – og det gælder både fysiske og psykiske handicap. Trods et selvbillede af velfærdsstat og lighed er virkeligheden, at mennesker med handicap gennem det seneste årti har oplevet færre rettigheder, mindre støtte og en mere forrået offentlig debat. Mange borgere får mindre hjælp, end de gjorde for få år siden, og konsekvensen er tab af livskvalitet og frihed. Og politikerne har i praksis ikke gjort noget væsentligt for at forbedre forholdene. Tværtimod. Det mener Caspar Eric, der er dagens gæstevært i 'Ta'r jeg fejl' på Radio IIII. Medvirkende: Caspar Eric, digter og handicapaktivist. Karin Liltorp, handicap- og socialordfører for Alternativet. Christine Dal, medlem af kommunalbestyrelsen for Venstre i Lyngby-Taarbæk og næstformand i Udvalget for det specialiserede børneområde.

Vores grundlovssikrede frihedsrettigheder, som sikrer, at vi kan færdes og udvikle os frit fysisk og digitalt, er under et alvorligt pres. Omfanget af overvågning og dataindsamling fra vores myndigheder skal stå i rimeligt forhold til formålet, men det gør det ikke altid. Den samlede mængde af overvågningstiltag er uhensigtsmæssig og skræmmende, og den kan få os til at agere anderledes end vi plejer af frygt for, hvad myndighederne følger med i. Det mener Birgitte Arent Eiriksson, der er dagens gæstevært i Ta'r jeg fejl på RadioIIII. Medvirkende: Birgitte Arent Eiriksson, Direktør i Justitia, Jens Møller Jensen, Tidligere drabschef og leder af Københavns Politis afdeling for personfarlig kriminalitet, Christel Schaldemose, Medlem af Europaparlamentet for Socialdemokratiet, Keld Albrechtsen, Formand for Brabrand Boligforening.

Vores grundlovssikrede frihedsrettigheder, som sikrer, at vi kan færdes og udvikle os frit fysisk og digitalt, er under et alvorligt pres. Omfanget af overvågning og dataindsamling fra vores myndigheder skal stå i rimeligt forhold til formålet, men det gør det ikke altid. Den samlede mængde af overvågningstiltag er uhensigtsmæssig og skræmmende, og den kan få os til at agere anderledes end vi plejer af frygt for, hvad myndighederne følger med i. Det mener Birgitte Arent Eiriksson, der er dagens gæstevært i Ta'r jeg fejl på RadioIIII. Medvirkende: Birgitte Arent Eiriksson, Direktør i Justitia, Heino Kegel, Formand for Politiforbundet, Ask Hesby Holm, Direktør i Digitalt Ansvar.

Demokratisk skaber svineindustrien problemer, fordi næsten alle partier modtager store summer i partistøtte fra både Landbrug & Fødevarer og direkte fra industrien. Det medfører, at branchen har et alt for godt greb om vores politikere, og det giver en uforholdsmæssigt stor politisk opbakning. Det mener dagens gæstevært, tegner og klimadebattør Anders Morgenthaler. Medvirkende: Amanda Heitmann, folketingskandidat for Venstre Tommy Dalgaard, Professor på Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet Mads Skau, borgmester i Haderslev for Venstre og svineproducent Vært: Kasper Harboe

Naturmæssigt fylder svineproduktionen næsten en fjerdedel af vores areal - og det ødelægger mulighederne for fri natur, for slet ikke at tale om konsekvenserne af sprøjtemidler og andre stoffer fra produktionen af svin, som forurener vores vand og smadrer naturen. Det mener dagens gæstevært, tegner og klimadebattør Anders Morgenthaler. Medvirkende: Jeppe Block Nielsen, formand for Danske Svineproducenter Ulrik Beck, cheføkonom ved tænketanken KRAKA Anders Morgenthaler, tegner og klimadebattør Vært: Kasper Harboe

Vi kan ikke bruge mavefornemmelser og synsninger, hvis vi opnå ligestilling på arbejdsmarkedet. Vi er nødt til at benytte data og viden. Det mener dagens gæstevært, Gine Maltha Kampmann, der er administrerende direktør i tænketanken EQUALIS. Medvirkende: Asger Garde, debattør og forfatter til "Mand kend din styrke" Karsten Bo Larsen, forskningschef hos Cepos Leny Malacinski, journalist ved Weekendavisen Gine Maltha Kampmann, administrerende direktør i tænketanken EQUALIS Vært: Miriam Legaard Færge

Meget af vores information om ligestilling stammer fra anekdotisk evidens, og det bringer os ikke tættere på reel ligestilling. Det mener administrerende direktør for tænketanken EQUALIS, Gine Maltha Kampmann, som er dagens gæstevært. Medvirkende: Ellen Marie Friis Johansen, CSR-chef i Dansk Erhverv Louise Vinther Alis, Forkvinde i Dansk Kvindesamfund Gine Maltha Kampmann, administrerende direktør for tænketanken EQUALIS Vært: Miriam Legaard Færge

Liberal Alliances Social- og kulturordfører, Katrine Daugaard indtager gæsteværtsstolen og mener, at venstrefløjens håndtering af velfærdsstaten svigter de svageste i samfundet. Hun møder modstand på i sin påstand i to timer. Ta'r hun fejl? Medvirkende: Katrine Daugaard, Social- og kulturordfører for Liberal Alliance Magnus Paulsen Hansen, Sociolog og forsker i beskæftigelsespolitik ved Roskilde Universitet Jan Hoby, debattør Malene Thackrah, Socialrådgiver og socialdemokrat Vært: Miriam Legaard Færge