Kristendemokratiet styrer Europa, men fylder alt for lidt i Danmark. Uden kristendemokratiet mangler Danmark en tydelig forbindelse til det europæiske fredsprojekt og en etisk stemme på Christiansborg. Det politiske Danmark er præget af populistiske projekter, imens det burde fundere på værdier og ideologier. Danmark mangler også en stærk klimastemme, og en bevægelse, der går op i, at aflevere tingene i en bedre tilstand. Og så er der familien, der ikke længere er samfundets byggesten, selvom det burde være det. For i en tid, hvor borgerne mister tilliden til vores institutioner, har vi brug for en bevægelse, der kalder på samhørighed og kulturel kontinuitet. De politiske løsninger er i dag alt for ekstreme, ensidige og ofte drevet af vrede mod nogen eller noget. Derfor må det stå tydeligt for enhver, at et Danmark uden Kristendemokraterne er et fattigere Danmark. Det mener dagens gæstevært i Ta'r jeg fejl, Jeppe Hedaa, Formand for Kristendemokraterne. Medvirkende: Jeppe Hedaa, formand for Kristendemokraterne. Iben Thranholm, samfundsdebattør med fokus på kristne værdier og uddannet teolog. Linda Ravn, forperson i foreningen "Ret til at dø". Anders Stjernholm, formand for Ateistisk Selskab.

Kristendemokratiet styrer Europa, men fylder alt for lidt i Danmark. Uden kristendemokratiet mangler Danmark en tydelig forbindelse til det europæiske fredsprojekt og en etisk stemme på Christiansborg. Det politiske Danmark er præget af populistiske projekter, imens det burde fundere på værdier og ideologier. Danmark mangler også en stærk klimastemme, og en bevægelse, der går op i, at aflevere tingene i en bedre tilstand. Og så er der familien, der ikke længere er samfundets byggesten, selvom det burde være det. For i en tid, hvor borgerne mister tilliden til vores institutioner, har vi brug for en bevægelse, der kalder på samhørighed og kulturel kontinuitet. De politiske løsninger er i dag alt for ekstreme, ensidige og ofte drevet af vrede mod nogen eller noget. Derfor må det stå tydeligt for enhver, at et Danmark uden Kristendemokraterne er et fattigere Danmark. Det mener dagens gæstevært i Ta'r jeg fejl, Jeppe Hedaa, Formand for Kristendemokraterne. Medvirkende: Jeppe Hedaa, formand for Kristendemokraterne. Jeppe Duvå, chefredaktør for Kristeligt Dagblad. Niels Fuglsang, medlem af Europaparlamentet for Socialdemokratiet.

Biodiversitetskrisen er vores største krise lige nu. Hvis vi ikke begynder at omlægge store mængder landbrugsjord til vild natur, vil vi kunne blive ved med at dokumentere dramatiske nedgange for flyvende insekter, regnorme, sangfugle m.v. Der skal være plads til de store rovdyr i den danske natur - ulven skal tilbage. De store konventionelle griseproduktioner er hovedårsagen til tab af vores natur, biodiversitet, rent drikkevand og iltmangel i vores indre farvande. Hvis vi afvikler de store griseproduktioner, ville det frigive omkring en million hektar, hvor der både vil være plads til vild natur og til at etablere store græsningsarealer til malkekøer. Vi skal kun producere det vi selv spiser og forbruger, som er i omegnen af 5-10 procent af den nuværende produktion. Det mener dagens gæstevært på Ta'r jeg fejl, Martin Keller, verdensmålschef i Dansk Vegetarisk Forening og kendt fra Naturpatruljen mm. Medvirkende: Martin Keller, verdensmålschef for Dansk Vegetarisk Forening Lene Kattrup, dyrlæge, tidligere medlem af etisk råd og debattør Jeppe Bloch, formand for Danske Svineproducenter Mads Skau, borgmester i Haderslev Kommune for Venstre

Biodiversitetskrisen er vores største krise lige nu. Hvis vi ikke begynder at omlægge store mængder landbrugsjord til vild natur, vil vi kunne blive ved med at dokumentere dramatiske nedgange for flyvende insekter, regnorme, sangfugle m.v. Der skal være plads til de store rovdyr i den danske natur - ulven skal tilbage. De store konventionelle griseproduktioner er hovedårsagen til tab af vores natur, biodiversitet, rent drikkevand og iltmangel i vores indre farvande. Hvis vi afvikler de store griseproduktioner, ville det frigive omkring en million hektar, hvor der både vil være plads til vild natur og til at etablere store græsningsarealer til malkekøer. Vi skal kun producere det vi selv spiser og forbruger, som er i omegnen af 5-10 procent af den nuværende produktion. Det mener dagens gæstevært på Ta'r jeg fejl, Martin Keller, verdensmålschef i Dansk Vegetarisk Forening og kendt fra Naturpatruljen mm. Medvirkende: Martin Keller, verdensmålschef for Dansk Vegetarisk Forening Claus Lind Christensen, formand for Danmarks Jægerforbund Jesper Leth Bak, seniorrådgiver på Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet

Klimaforandringer har altid eksisteret, og det vil de også altid gøre i fremtiden. Nogle af de klimaforandringer, som vi ser i dag, er sandsynligvis delvist menneskeskabt. Men hvor stor en andel, er forskerne uenige om. Klimavidenskaben er på ingen måde fuldendt, og vi bliver hele tiden klogere på klimaet, men der er intet virkelighedsnært belæg for at erklære en “klimakatastrofe” og jordens snarlige undergang som klimaalarmisterne råber op om. Det mener Allan Holm Nielsen, folketingskandidat for Borgernes Parti, der er gæstevært på denne valg-special af Ta’r jeg fejl. Medvirkende: Allan Holm Nielsen, folketingskandidat for Borgernes Parti, Eigil Kaas, klimaforsker og professor på Københavns Universitet, Stine Helles, forperson i Klimabevægelsen. Vært: Miriam Leegaard Færge

Det er vigtigere end nogensinde at sætte hårdt ind overfor den alt for store tilstrømning af mennesker fra Mellemøsten og Nordafrika til Danmark. Det er et ultimativt krav for Dansk Folkeparti, at der rejser flere muslimer ud af Danmark, end der kommer ind. Det vil vi gøre ved at lukke og kontrollere grænsen, ved at sætte et totalt asylstop for mennesker fra den del af verden og ved at lave flere initiativer til at sende dem hjem, der allerede er her, og som har et hjemland, de godt kan vende tilbage til. Vi skal også gøre det svært at leve en tilværelse i Danmark, hvor man efterlever de islamiske værdier og normer, som er mest på kant med danske værdier - for eksempel skal vi lukke muslimske friskoler, forbyde bønnekald og sørge for, at der ikke kan være bederum på vores uddannelser. Det mener dagens gæstevært på denne valgudgave af Ta’r jeg fejl, Mikkel Bjørn, udlændinge- og integrationsordfører for Dansk Folkeparti. Medvirkende: Mikkel Bjørn, udlændinge- og integrationsordfører for Dansk Folkeparti, Mikkel Sammy Christensen, folketingskandidat for SF og Mads Nygaard, forfatter, radiovært og foredragsholder. Vært: Miriam Leegaard Færge

Vi har en forfejlet præmis for ligestilling i Danmark, som historisk set kommer fra den politiske venstrefløj. Der er alt for mange, der måler ligestilling på, om kvinder og mænd er lige i statistikkerne. Men ligestilling burde opgøres som at vi har samme muligheder og ikke diskriminerer usagligt - og så er det faktisk helt underordnet, om der er flere mænd eller kvinder i den ene eller anden statistik. Det er bare ikke sådan, det oftest praktiseres i politik, i virksomheder eller i organisationer i Danmark. Fra min stol som ligestillingsordfører oplever jeg alt for ofte, at man siger ‘nu går det baglæns med ligestillingen, fordi der er kommet færre kvinder i bestyrelserne’, som et eksempel. Men hvis bare der er lige så gode muligheder for kvinder som for mænd, for at komme med - så er det ikke et ligestillingsproblem. Det mener Sólbjørg Jakobsen, ligestillingsordfører for Liberal Alliance, der er gæstevært på denne valg-special af Ta’r jeg fejl. Medvirkende: Sólbjørg Jakobsen, ligestillingsordfører for Liberal Alliance, Benedikte Løje, forperson i Kvindeøkonomien, Louise Vinther Alis, forkvinde i Dansk Kvindesamfund. Vært: Miriam Leegaard Færge

I øjeblikket handler alting om forsvar - men vi glemmer et meget vigtigt element: nemlig fødevareforsyningssikkerheden. Ikke siden 2. verdenskrig har vi haft så meget brug for det danske landbrug og deres produktion af fødevarer. I Sverige har man fældet skove for at få mere landbrugsjord, i Norge har de vedtaget, at de skal have korn på lager til 3 måneder. Men herhjemme ser det anderledes dystert ud: i stedet for at understøtte og udvikle landbruget, så fjerner vi god produktionsjord og sætter høje afgifter og reguleringer på erhvervet. Hvis vi ikke ændrer noget ved venstrefløjens fortælling om de onde landmænd, så ender vi med at lægge landbruget i graven - og vi risikerer ikke at kunne brødføde os selv, hvis vi pludselig står i en krisesituation. Det mener dagens gæstevært i denne valg-udgave af Ta'r jeg fejl, folketingskandidat og hovedbestyrelsesmedlem for Venstre, Amanda Heitmann. Medvirkende: Amanda Heitmann, folketingskandidat og hovedbestyrelsesmedlem for Venstre, Kristian Sloth, journalist, foredragsholder og debattør, Christian Fromberg, Kampagneleder for landbrug, natur og skov ved Greenpeace Vært: Miriam Leegaard Færge

Når vi skal til stemmeurnerne til folketingsvalget, er der mere end 500.000 borgere i Danmark, der ikke kan stemme, fordi de ikke har dansk statsborgerskab. Mange af dem er født og opvokset her. Alligevel afskæres de fra at deltage i demokratiet – og vi får en stor demokratisk underklasse. Derfor skal alle, der er født og opvokset i Danmark, uden at begå kriminalitet og med en bestået afgangsprøve fra folkeskolen, have et statsborgerskab i 18-års fødselsdagsgave. Det mener ligestillingsordfører for Radikale Venstre, Samira Nawa, der er gæstevært på denne valg-udgave af Ta’r jeg fejl. Medvirkende: Samira Nawa, ligestillingsordfører for Radikale Venstre, Mustafa Sayegh, stifter af foreningen Frafalden, Anders Vistisen, folketingskandidat og medlem af Europaparlamentet for Dansk Folkeparti Vært: Miriam Leegaard Færge

Målsætningen om at firedoble den vedvarende energi på land har udviklet sig til decideret landdistriktsskadelig politik. Jernmarker bliver oftest etableret der, hvor man bokser med rigtig mange andre udfordringer i forvejen. Landsbyskoler, der lukker, busser der ikke kører og befolkningstilbagegang - og så kan vi altså ikke være bekendt at ødelægge små landsbyer ved at lægge hundreder - ja, nogle gange tusinder hektar solceller i deres baghave. Hvis der er lokalsamfund, der aktivt tilvælger solceller, skal de selvfølgelig have lov til det. Men lige nu er opsætningen og planerne om opsætning af vedvarende energi på land uden reel borgerinddragelse og der tages slet ikke nok hensyn til de lokale borgere. Det mener dagens gæsteværti Ta’r jeg fejl, politisk ordfører og landdistriktsordfører for Danmarksdemokraterne, Susie Jessen. Medvirkende: Susie Jessen, Folketingsmedlem for Danmarksdemokraterne, Thomas Aarestrup Jepsen, politisk direktør i Green Power Denmark, Nanna Bonde, folketingskandidat for SF. Vært: Miriam Leegaard Færge

Handicapområdet i Danmark er, og har altid været, underprioriteret. Det fylder ingenting i valgkampen, i den førte politik - eller i medier og den offentlige samtale. Alt for mange har en forståelse af, at handicapområdet er for kompliceret, og at det ikke er ‘et fint område’ at handle på politisk. Men det betyder, at vi har et samfund, hvor mennesker med handicap bliver svigtet og har ekstremt dårlig retssikkerhed, og nogle vilkår, som vi ikke kan være bekendt. I sidste ende kan det betyde, at flere handicappede må lade livet, fordi vi skaber for dårlige rammer for dem ude på bostederne. Og de rammer bliver bestemt ikke bedre af, at vi tillader, at man kan tjene penge på at drive velfærdsydelser i vores land. Det mener dagens gæstevært på valg-udgaven af Ta’r jeg fejl, handicapordfører for Enhedslisten, Rosa Lund. Medvirkende: Rosa Lund, Folketingsmedlem for Enhedslisten, Mads Roke Clausen, direktør for Landsorganisationen for sociale tilbud, Katrine Daugaard, Folketingsmedlem for Liberal Alliance. Vært: Miriam Legaard Færge.

I en særlig valgudgave af Ta'r jeg Fejl? tager vi debatten om en forvaltningsdomstol. Hundredtusindvis af borgere i Danmark føler, at de mangler retssikkerhed - fordi der træffes så mange ulovlige afgørelser i kommunale sager om fx syge borgere, jobaktivering og tvangsfjernede børn. Der er dog ingen konsekvenser for de instanser, der igen og igen laver fejl og træffer forkerte afgørelser, og derfor bør vi - ligesom samtlige andre EU-lande - oprette en forvaltningsdomstol, hvor offentlige instanser i sidste ende bliver dømt, hvis man laver fejlagtige og ulovlige afgørelser. Det mener dagens gæstevært, politisk ordfører for Alternativet, Torsten Gejl. Medvirkende: Erik Veje Rasmussen, socialordfører for Venstre. Malene Thackrah, socialrådgiver og medlem af Socialdemokratiet. Torsten Gejl, politisk ordfører for Alternativet. Vært: Miriam Legaard Færge

Nogle ser fejlagtigt et lighedstegn mellem vækst og rigdom. I 25 år har skiftende regeringer presset danskerne til at arbejde mere, lavet reformer og sat pensionsalderen op, øget konkurrenceevnen - men uden at tænke på konsekvenserne. Og så har vi til gengæld fået en stress-epidemi og masser af børn og unge der ikke trives. I hele den periode har de ledende politikere sat væksten før det vigtige - nemlig danskernes velbefindende. For som vi også ser i USA lige nu - et af verdens rigeste lande målt på økonomi - så kan man sagtens være et rigt land, men være fattig på sammenhold, trivsel og balance i tilværelsen - og det er et problem, også i Danmark. Det mener Sigurd Agersnap, arbejdslivs- og familieordfører og finansordfører for Socialistisk Folkeparti, der er gæstevært på denne valg-special af Ta’r jeg fejl. Medvirkende: Sigurd Agersnap, arbejdslivs- og familieordfører og finansordfører for Socialistisk Folkeparti. Mette Reissmann, erhvervsordfører for Socialdemokratiet. Jes Brinchmann, direktør i den liberale tænketank Cepos. Vært: Miriam Leegaard Færge

Det vil være en katastrofe for Danmark, hvis der bliver indført en formueskat. Vi risikerer at ende samme sted som i Norge, hvor en formueskat resulterede i, at store virksomheder og mangeårige familieforetagender vinkede farvel til landet. Uanset om formuestørrelser og procentsatser adskiller sig, så tror jeg, at det helt samme vil ske for os i Danmark. Og det vil resultere i, at vi som land bliver fattigere af en formueskat, bestemt ikke rigere. Det mener Marcus Knuth, folketingskandidat for Konservative (og tidligere folketingsmedlem for Venstre), der er gæstevært på denne valg-special af Ta’r jeg fejl. Medvirkende: Marcus Knuth, folketingskandidat for Konservative. Sofie Lippert, skatteordfører for SF. Christoph Ellersgaard, lektor ved CBS og magteliteforsker. Vært: Miriam Leegaard Færge

Den stigende brug af skærme ødelægger både vores børns hjerner og er en kæmpe del af grunden til, at vi står i en trivselskrise for børn og unge. Vores børn vender sig alt for meget til at pumpe hjernen med dopamin, og derfor bliver almindelige gøremål mere ligegyldige. Det betyder også at børns skærmbrug risikerer at ødelægge fremtidens arbejdsstyrke og dermed helt undergrave vores velfærdssamfund - fordi de mister evnerne til at koncentrere sig over tid. Derfor er det vigtigt, vi sætter hårdt ind - at vi regulerer techgiganterne, at vi fjerner mobiltelefoner fra skolerne, at vi sætter aldersgrænser på sociale medier - og at vi arbejder hen imod meget mindre digital undervisning i vores folkeskole. Det mener Rasmus Lund-Nielsen, børne-, trivsels- og digitaliseringsordfører for Moderaterne, der er gæstevært på denne valg-special af Ta’r jeg fejl. Medvirkende: Rasmus Lund-Nielsen, børne-, trivsels- og digitaliseringsordfører for Moderaterne. Rasmus Kolbe, content-creator under navnet Lakserytteren samt direktør for børneappen Flimmer. Lars Qvortrup, professor emeritus ved DPU, Aarhus Universitet. Vært: Miriam Leegaard Færge

Hvis vi vil have flere lærere til at blive i folkeskolen – og nogle af dem tilbage – skal vi forbedre rammerne for arbejdet, og klassestørrelsen er en helt central del af de rammer. En skolestart med maksimalt 14 elever giver læreren reel tid til at se, støtte og udfordre hvert enkelt barn – og det er afgørende i de første skoleår. Mindre klasser skaber mere ro, stærkere relationer og bedre mulighed for at opdage faglige eller sociale problemer, før de vokser sig store. Det mener Sara Emil Baaring, børne- og skoleordfører for Socialdemokratiet, der er gæstevært på denne valg-special af Ta’r jeg fejl. Medvirkende: Sara Emil Baaring, børne- og skoleordfører for Socialdemokratiet. Magnus Herrmann, forperson for Danske Skoleelever. Helena Artmann Andresen, børne- og undervisningsordfører for Liberal Alliance. Vært: Miriam Leegaard Færge

Når regeringen fremlægger en udvisningsreform med et ønske om at skille Danmark af med kriminelle udlændinge, er det samtidig et opgør med de konventioner, vi som verdenssamfund har skrevet under på. Det er et sæt regler, vi alle sammen er blevet enige om, og så nytter det ikke noget, at vi bare ændrer loven, fordi den ikke passer os - mener Marcus Rubin, der er kronikredaktør ved Politiken - og uddannet jurist. Vært: Kasper Harboe Medvirkende: Marcus Rubin, journalist og tidligere mellemøst- og USA-korrespondent. Mads Bryde Andersen, juraprofessor på Københavns Universitet. Carl Emil Lind Christensen, folketingskandidat for Socialdemokratiet. Kristian Tørning, byrådspolitiker for Dansk Folkeparti og skribent hos det borgerlige medie, Kontrast.

Når regeringen fremlægger en udvisningsreform med et ønske om at skille Danmark af med kriminelle udlændinge, er det samtidig et opgør med de konventioner, vi som verdenssamfund har skrevet under på. Det er et sæt regler, vi alle sammen er blevet enige om, og så nytter det ikke noget, at vi bare ændrer loven, fordi den ikke passer os - mener Marcus Rubin, der er kronikredaktør ved Politiken - og uddannet jurist. Vært: Kasper Harboe Medvirkende: Marcus Rubin, journalist og tidligere mellemøst- og USA-korrespondent. Lars Kaaber, chefredaktør på det borgerlige medie, Kontrast. Morten Jarlbæk Pedersen, ph.d. i statskundskab og rådgiver i den kristen-humanistiske tænketank, Prospekt.

Når folk i landdistrikterne fokuserer på forskelligheden mellem dem og folk i storbyerne, skaber det en unødig polarisering i et af verdens mindste og mest lige lande. Konsekvensen er, at vi bliver dårligere til at tale sammen, og at vi afskærer hinanden fra muligheder. Det mener Harald Toksværd - men ta'r han fejl? Medvirkende: David Kempel, samfundsforsker Steffen Damsgaard, formand i Landdistrikternes Fællesråd Dina Myrup Andersen-Raabjerg, Landdistrikts- og øordfører for det Konservative Folkeparti Harald Toksværd, musiker og forfatter Vært: Kasper Harboe

Vi lever i et af verdens mindste og mest urbaniserede lande med en af verdens stærkeste sociale og transportmæssige infrastrukturer. Alligevel kan møder man blot en kort togtur fra København mennesker, som mener at de har helt andre udfordringer end alle andre. Det mener dagens gæstevært Harald Toksværd - men ta'r han fejl? Medvirkende: Lars Olsen, journalist, forfatter og samfundsdebattør Mads Fuglede, medlem af Folketinget for Danmarksdemokraterne Harald Toksværd, musiker og forfatter Vært: Kasper Harboe

Vejen til fred i Israel og Palæstina går gennem en tostatsløsning, ikke gennem slagord som ”from the river to the sea” eller ”globalize the intifada”. Zionisme er i sin kerne idéen om jødisk selvbestemmelse, ikke om jødisk overlegenhed - fordi historien har vist, at jøder har behov for et sted, hvor deres sikkerhed ikke er afhængig af folkestemninger, pogromer eller politiske luner. Den jødiske stat er en garanti for, at jøder ikke igen skal overleve på andres nåde. Derfor er antizionisme ofte også antisemitisme. Den propalæstinensiske position er den samme som den zionistiske, bare set fra den anden side. De to positioner har brug for hinanden, hvis fremtiden skal være andet end en gentagelse af fortiden. Det mener Flemming Møldrup, der er dagens gæstevært i 'Ta'r jeg fejl' på Radio IIII. Medvirkende: Flemming Møldrup, strategisk rådgiver, forfatter og tv-vært. Lucas Carn, politisk redaktør på dagbladet Arbejderen og medlem af landsledelsen i kommunistisk parti. Ketil Wathne Rasmussen, næstformand i Dansk Zionistforbund. Fathi el-Abed, formand Dansk-palæstinensisk venskabsforening.

Vejen til fred i Israel og Palæstina går gennem en tostatsløsning, ikke gennem slagord som ”from the river to the sea” eller ”globalize the intifada”. Zionisme er i sin kerne idéen om jødisk selvbestemmelse, ikke om jødisk overlegenhed - fordi historien har vist, at jøder har behov for et sted, hvor deres sikkerhed ikke er afhængig af folkestemninger, pogromer eller politiske luner. Den jødiske stat er en garanti for, at jøder ikke igen skal overleve på andres nåde. Derfor er antizionisme ofte også antisemitisme. Den propalæstinensiske position er den samme som den zionistiske, bare set fra den anden side. De to positioner har brug for hinanden, hvis fremtiden skal være andet end en gentagelse af fortiden. Det mener Flemming Møldrup, der er dagens gæstevært i 'Ta'r jeg fejl' på Radio IIII. Medvirkende: Flemming Møldrup, strategisk rådgiver, forfatter og tv-vært. Jonathan Ofir, dansk-israelsk musiker, dirigent og debattør. Jørgen Bæk Simonsen, historiker og professor emeritus på Institut for Tværkulturelle studier på KU og tidligere direktør for det danske Institut i Damaskus.

Venstre bed al skam i sig og kravlede ned fra træet, da vi gik i regering med Socialdemokratiet og Moderaterne, og selv om det mødte stor kritik, var det set i bakspejlet det helt rigtige at gøre. Venstre har været med til at føre Danmark sikkert gennem historiske kriser og har gennemført politiske resultater, som hverken ville kunne lade sig gøre med en blå eller en rød regering, men kun med en regering henover midten. Det mener Jan E. Jørgensen, der er dagens gæstevært i 'Ta'r jeg fejl' på Radio IIII. Medvirkende: Jan E. Jørgensen, Politisk ordfører for Venstre. Jens Peter Aggesen, Formand i Agerskovgruppen. Christian Holst Vigilius, Folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti. Martin Ågerup, Direktør i interesseorganisationen Skattebetalerne

Venstre bed al skam i sig og kravlede ned fra træet, da vi gik i regering med Socialdemokratiet og Moderaterne, og selv om det mødte stor kritik, var det set i bakspejlet det helt rigtige at gøre. Venstre har været med til at føre Danmark sikkert gennem historiske kriser og har gennemført politiske resultater, som hverken ville kunne lade sig gøre med en blå eller en rød regering, men kun med en regering henover midten. Det mener Jan E. Jørgensen, der er dagens gæstevært i 'Ta'r jeg fejl' på Radio IIII. Medvirkende: Jan E. Jørgensen, Politisk Ordfører for Venstre. Otto Brøns-Petersen, Analysechef i den liberale tænketank CEPOS. Joachim B. Olsen, Politisk kommentator ved BT, tidl. medlem af Folketinget for Liberal Alliance.

Vi diskriminerer systematisk mod mennesker med handicap – og det gælder både fysiske og psykiske handicap. Trods et selvbillede af velfærdsstat og lighed er virkeligheden, at mennesker med handicap gennem det seneste årti har oplevet færre rettigheder, mindre støtte og en mere forrået offentlig debat. Mange borgere får mindre hjælp, end de gjorde for få år siden, og konsekvensen er tab af livskvalitet og frihed. Og politikerne har i praksis ikke gjort noget væsentligt for at forbedre forholdene. Tværtimod. Det mener Caspar Eric, der er dagens gæstevært i 'Ta'r jeg fejl' på Radio IIII. Det mener Caspar Eric, der er dagens gæstevært i 'Ta'r jeg fejl' på Radio IIII. Medvirkende: Caspar Eric, digter og handicapaktivist. Anne Catherine Hoxcer Nielsen, socialrådgiver og formand for social og seniorudvalget i Varde Kommune for Socialdemokratiet. Benny Andersen, forbundsformand for Socialpædagogerne. Torben Tranæs, forskningsdirektør ved Det nationale forsknings- og analysecenter for Velfærd (VIVE).