500+ episoder

10. september
Om end det er vinyler, fodboldkort, hatte eller frimærker, så er det en meget almindelig hobby at samle på ting. Der er et primitivt behov i os som mennesker, for at samle og jage efter objekter. I nat vil Marie tale med lytterne om hvad de samler på - om end det er fysiske objekter eller ej. Lyt med!

9. september
Fra generation til generation, ser vi store forskelle i mennesker. Om end det er grundet teknologi, samfund eller noget tredje, har vi alle fundamentale forskelle. En af de ærgerlige træk for den nye generation, er desværre en uddannelseskrise i følge en undersøgelse fra PISA af. I nat vil Torben tale med lytterne om, hvad dette skyldes. Lyt med!

8. september
En ny PISA-undersøgelse er blevet offentliggjort i dag, og resultatet er ikke just positivt. Undersøgelsen viser, at danske skoleelever klarer sig dårligere end nogensinde. I nattens udsendelse snakker Torben Steno med lytterne om det danske skolesystem, og der kommer forskellige bud på, hvorfor der er sket en negativ udvikling. Lyt med!

7. september
Vi er næppe mange, der ikke har prøvet at stjæle. En bakke blommer fra en vejbod på vej hjem fra skole. Måske har du været på en større klinge og stjålet en cykel på vej hjem fra en fugtig nat i byen? Det er næppe mange, der har kastet sig ud i de helt store kup. I nat taler vi om at stjæle. Hvorfor gjorde vi det? Hvordan havde vi det med bagefter? Er det ok at stjæle lidt en gang imellem, hvis man er helt på røven? Lyt med!

5. september
For nogle dage siden blev Mads ringet op af sin gamle skoleinspektør, og med ét blev han taget tilbage til barndommen og timerne brugt på rektorens kontor - med de dertilhørende skideballer. Det giver anledningen til nattens snak om netop skideballer. Vi hører både fra indringere, der kan give og modtage dem. Lyt med!

31. august
I nat går turen til det høje nord. Nattevagten tager dig nemlig med til Norge. Landet mistede for bare dage siden deres konge, hvilket har givet Norge meget mediebevågenhed. Men det skal ikke kun handle om kongehuset - i nat hører vi alle lytternes oplevelser med vores kære genboer i det høje nord. Lyt med!

30. august
I aften har vi Henriette Karlsen med i studiet, der har haft en hård opvækst og ungdom, men hun fik vendt livet med den rette hjælp. I dag er Henriette forfatter og debattør og har stiftet foreningen 'De stærke børn', hvor hun hjælper udsatte børn og unge, der går igennem noget lignende det, som hun selv stod i dengang. Vi snakker om Henriettes historie og arbejde, og inviterer lytterne med i samtalen, om hvad vi kan gøre for de udsatte i samfundet, og hvilke oplevelser lytterne har haft med systemet.

27. august
Mads har været vært på Nattevagten i 5 år og 9 måneder, hvilket gør det til hans længste ansættelse nogensinde. Det har fået ham til at reflektere over alle de andre ansættelser, han har haft i tidens løb - også de korteste. Derfor spørger han lytterne i nat: Hvad er dit livs længste og korteste ansættelse? Lyt med!

23. august
"Fra børn og fulde folk skal man høre sandheden" siger et gammelt ordsprog, men hvordan kan det egentlig være, at det kan være svært at være ærlig? Ligesom løgne kan sandheden gøre ondt og medføre ansigtstab - både for modtageren og afsenderen. Det kan også være udfordrende at afkode, hvornår det er bedst at være ærlig, og hvornår en hvid løgn kan være på sin plads. Alt dette taler vi om i nat, hvor temaet er ærlighed. Lyt med!

19. august
Forår, sommer, efterår og vinter. Det skal ikke være nogen hemmelighed at samtlige årstider har noget forskelligt at byde på. Derudover har mange minder forbundet med årstiderne og deres lyde, dufte og farver. I aften vil Marie tale med lytterne om deres forhold til årstiderne, og dé minder de har om dem. Lyt med!

17. august
Astrid er blevet vild med programmet 'Alene i vildmarken'. Og det har fået hende til at tænke over, hvor længe hun selv ville holde i vildmarken? For hvad kræver det egentlig? Hvad er ens styrker og svagheder? Og kan man komme et sted hen i naturen, hvor man formår ikke bare at overleve, men ligefrem at leve? Lyt med!


