11 episoder

5. april
Ugens gæst Dy Plambeck fortæller om sit forhold til sproget - helt fra barndommen hvor ingen hed det, de rigtigt hed og op til et forfatterskab, hvor krigen i Afghanistan fik spoget til at forsvinde. Coronakrisen - og dens sprog - bliver hurtigere en del af vores sprog og ordbøger end nye ord ellers ville. Og sætter blivende spor i sproget, fortæller Lars Trap-Jensen, redaktør på ordnet.dk

29. marts
Ugens gæst er filminstruktør Laurits Flensted Jensen, der fortæller om sit filmiske sprog og om Knausgård og Bukowski. Journalist Frederik Kulager har taget ét dansk ord med i en tidsmaskine og direktør Niddal El-Jabri fortæller om at oversætte vigtig information om coronavirus til 27 sprog.

8. marts
Dagens gæst Mikkel Frey Damgaard fortæller om at opleve sin fars sprog gennem gamle breve og digte og om at finde et sprog for sorg og hemmeligheder. Chefredaktør Poul Madsen vil sparke lummerheden ud af Ekstra Bladet - for det meste - og så besøger vi en sprogskole for at finde ud af, om dansk er let eller svært at lære, når man begynder fra nul.

1. marts
Ugens gæst, forfatter Anne Mette Kirk, begyndte at skrive, da livet ramlede. Hvis du føler, du ikke kan sige noget uden at krænke nogen, så skulle du have oplevet vikingerne, der var meget mere fintfølende og konsekvente, hvis man fik talt før man tænkte. Og så hører vi, hvorfor Mette Frederiksen beklager, men ikke undskylder.

23. februar
Ugens gæst Zoran Lekovic har lært dansk udtale ved at lytte til Den Gale Pose og Østkyst Hustlers og har den erfaring til at lære andre dansk med dansk rap. Vi er ikke enige om, om vi skal skrive Hej eller Kære, når vi skriver til hinanden - Marianne Rathje fra Dansk Sprognævn fortæller om forskning i start- og sluthilsner - og om hvad vi kan lære af hvordan deltagerne taler i Ex on the Beach.


