Et kapitel for sig

Tage Frandsen vokser op hos sine bedsteforældre, fordi hans mor tilsyneladende ikke kan overskue at have ham. Indtil en dag, da han er fire år gammel, og hun pludselig vil have ham tilbage. I de næste seks år bor han sammen med sin mor og hendes nye mand, men der er øretæver i luften, og han føler sig slet ikke velkommen. Den dag hans stedfar truer hele familien med et gevær, insisterer 10-årige Tage på, at de flytter hjem til bedsteforældrene. Efter noget tid finder hans mor en lejlighed, men Tage nægter at flytte med hende. Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen Research: Sarah Bech

Det er altid Tage Frandsen, der tager regningen, når han er på restaurant. På hans stamcafé tør de slet ikke lade andre gæster betale for hans mad, for så bliver han rasende. Men hvorfor har han det sådan? Selv tror han, at det handler om hans barndom. Tage Frandsen har klippet og stylet et utal af kendte gennem tiden. I dag drømmer han om at få lov til at frisere Sólrun Løkke Rasmussen. Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen Research: Sarah Bech

I 2009 begår Anna Libaks lillebror selvmord. Han har i mange år været psykotisk, og derfor er overraskelsen er ikke stor. Det er sorgen til gengæld. Hun tror ikke, at hun nogensinde kan blive glad igen, og det gør det ikke bedre, at hendes mor bebrejder hende brorens død. Otte år senere dør Annas far. Der er ingen sorg, men til gengæld en ny erkendelse. Da Anna Libak skal tømme hans hjem, finder hun en stor mængde tomme pilleglas. Først der går det op for hende, at hendes far også var psykotisk. Efter hans død ser hun ham i et andet lys. Efter Annas mor er blevet dement, må hun også her justere på det billede, hun har haft af sin mor. Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen Research: Sarah Bech

I 1999 flytter Anna Libak med mand og to små børn til Moskva. Hun bliver Ruslands-korrespondent for Berlingske, og han får job som fuldmægtig på ambassaden. Efter fire år flytter familien hjem igen, og kort efter får Christian job i Bruxelles. Anna Libak bliver i København med deres to små børn. Hun prøver efter bedste evne at være en rigtig mor, selvom hun godt ved, at hun ikke ligner de andre mødre i skolen, og bliver set på som en, der vil stjæle de andres mænd, når hun ankommer alene til sammenkomster på børnenes skole. Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen Research: Sarah Bech

Da Anna Libak er 15 år, flytter hun hjemmefra og går på kostgymnasium i Høng. De år bliver de bedste år i hendes liv. Endelig kan hun selv få lov til at bestemme og slå sig løs. Og det gør hun. Hun drømmer om at blive journalist, men hendes mor vil ikke hjælpe hende økonomisk, og derfor ender hun lidt tilfældigt med at søge ind som sprogofficer i russisk. Her møder hun Christian. Han kommer fra noget helt andet, en stabil og tryg familie. Det er ham, der får hende overbevist om, at de skal have børn. Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen Research: Sarah Bech

Anna Libaks barndom er grundlæggende utryg. Hendes far er voldelig og banker hendes mor. Men det er normalt, der hvor de bor i Urbanplanen på Amager. Anna Libak forsøger at få myndighederne til at forstå, at hun ikke ønsker at se sin far, men de vil ikke lytte. Først da moren hyrer en privatdetektiv til at skygge faren, får de overbevist politiet om, at han skal have et tilhold. Da Anna Libak er omkring otte år gammel, flytter familien til Dianalund, hvor hendes mor har fået job som læge. I de nye hjem sætter moren tremmer for vinduerne, så faren ikke kan komme ind. Anna Libak drømmer om et liv, hvor der er styr på tingene. Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen Research: Sarah Bech

Anna Libak har truffet en beslutning om, at hun ikke vil bruge tid på at se tilbage og dvæle ved alt det, der er gået galt i hendes opvækst. ”Jeg mener ikke, at man er sin barndom,” siger hun. Men er det nu også helt rigtigt? Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen Research: Sarah Bech

Da Line Knutzon er omkring 50 år gammel, får hun en nedsmeltning. Hun ringer til en gammel ven og siger, at hun ikke kan længere. Hun ved ikke, hvad det er, hun ikke kan eller hvorfor, men for første gang ved hun, at hun har brug for hjælp og er i stand til at spørge den rette person om den rette hjælp. Hun tager hjem og lægger sig på gulvet og græder i tre timer i træk. Derefter er intet længere det samme. Line Knutzon er i gang med at definere sig selv og verden på ny. Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen Research: Sarah Bech

På trods af hendes store offentlige succes har Line Knutzon aldrig tjent nok penge. Igennem det meste af hendes voksne liv har den månedlige husleje været en evig frygt og kæmpe bekymring. Alligevel har hun ikke gjort noget for at ændre det. Line Knutzon har igennem sit liv vænnet sig til at overhøre den indre stemme, der råber op om, at noget er galt. Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen Research: Sarah Bech

Indtil for få år siden har Line Knutzon set verden som et stort teaterstykke. Derfor er det ikke så mærkeligt, at hun er blevet dramatiker, men hun kan ikke huske, at hun nogensinde har taget en aktiv beslutning om det. Hun er ikke engang sikker på, at hun kan lide at være dramatiker. Det skete bare. Som så meget andet, hvis ikke alt i hendes liv. Ting sker, uden hun har taget en aktiv beslutning om det. Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen Research: Sarah Bech

Line Knutzon har fået narrativ-allergi. Hun er så træt af de samme faste fortællinger, hun har givet om sig selv gennem sit liv, at hun ikke orker at gentage dem længere. Så hvordan laver man radiobiografi, når alt tilsyneladende er oppe i luften? Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen Research: Sarah Bech

Anders Fogh Rasmussen er kendt for ikke at indrømme fejl. For at lukke munden på kritikerne har han givet et kapitel i sin bog overskriften: ’Jeg tog fejl’. Han tog fejl af Putin. Og en række andre ting, indrømmer han. Men han synes stadig ikke, at han skulle have indrømmet flere fejl, mens han var statsminister. Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen Research: Sarah Bech

Igennem et helt år skal Anders Fogh Rasmussen gentage den samme sætning om, at han ikke kandiderer til nogen toppost. Virkeligheden er en lidt anden. Men det er der kun tre mennesker, der ved, udover ham selv: Hans kone, hans departementschef og en enkelt rådgiver i Statsministeriet. Til sidst bliver det så ulideligt at gentage sætningen, at han rejser til udlandet, når der er tirsdags-pressemøde. Mens Anders Fogh Rasmussen er generalsekretær i NATO vælter han på cyklen og brækker sin skulder. Behandlingen kræver morfin. Det gjorde ham mere medgørlig i forhandlingerne i NATO-rådet. I dette kapitel fortæller Anders Fogh Rasmussen også, hvad han mener om, at Venstre i 2022 valgte at gå i regering med Socialdemokratiet og om det forhandlingsresultat, der kom ud af det. Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen Research: Sarah Bech

Som statsminister får Anders Fogh Rasmussen et image som kontrolfreak og robotmenneske. Det generer ham ikke det mindste, for han kan godt lide, at folk tænker, at der er styr på sagerne. At han altid er velforberedt. Og det er han. Selv når han er til receptioner, har han forberedt sig på sin smalltalk. Men den altid grundige forberedelse dækker også over, at han i virkeligheden er et introvert og blufærdigt menneske. Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen Research: Sarah Bech

I barndomshjemmet ’Hviddinglund’ bliver pladsen ved siden af Anders Fogh Rasmussens far kaldt den ’slemme plads’. Der kommer man hen, hvis man har været slem. På Hviddinglund, kan det bare være fordi, man har snakket om noget, man ikke har forstand på. Derfor bliver mange af måltiderne indtaget i tavshed. Anders Fogh Rasmussen bliver opdraget til hårdt arbejde og masser af disciplin. Mindre til at tale om følelser. Måske er det derfor, han aldrig får fortalt sin mor, hvad hun betyder for ham. Det er hans livs største fortrydelse. Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen Research: Sarah Bech

Anders Fogh mener selv, at han er blevet mere rummeligt og tolerant med alderen, og at han er blevet bedre til at sætte sig ind i, hvorfor andre folk handler, som de gør. Den tidligere statsminister pudser stadig sine vindruer enkeltvis, inden han spiser dem, og så bryder han sig ikke om, når personalet på en restaurant sætter deres fedtede fingre på det bestik, han skal spise med. Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen Research: Sarah Bech

Efter syv elektrochok bliver Peter Øvig erklæret rask og udskrevet. Da han kommer hjem, er han overbevist om, at han aldrig skal skrive igen. Han vil være gartner. Efter noget tid begynder bogen alligevel at trække i ham. Mange af hans venner prøver at tale ham fra det, mens hans kæreste er overbevist om, at det vil være godt for ham at få den bog afsluttet. Hun får ret. På rekordtid skriver han den sidste del af bogen, der også kommer til at handle om hans egen depression. Det gør ham glad at skrive om alt det svære. Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen Research: Sarah Bech

Peter Øvig bliver ikke bare deprimeret, han bliver psykotisk og ønsker allermest at dø. Han bliver imod sin vilje indlagt på den lukkede afdeling på Rigshospitalet. Han er overbevist om, at hans kæreste har et forhold til en anden mand, og at hun er ved at stjæle alle hans penge fra ham. Lægerne er ikke i tvivl om, at han skal have elektrochok, men det vil han ikke. Først da det går op for ham, at de kan give ham det mod hans vilje, indvilger han. Men han er sikker på, at det vil ødelægge ham for altid. Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen Research: Sarah Bech

Den dag Peter Øvigs mor dør ved han, at han vil skrive en bog om hende. Han har ved allerede, hvordan den skal bygges op, og han begynder at læse hans mors journaler. Hvad han ikke ved, er, at arbejdet med bogen udløser hans hidtil sværeste depression. Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen Research: Sarah Bech

Peter Øvig prøver pot første gang, da han er på Roskilde Festival. Da han kommer på højskole bliver det en fast, integreret del af hans liv. Han oplever, at han bliver mere nærværende, og at hans sanser bliver skærpet. Især bliver sex en stærkere og bedre oplevelse. I dag ryger han pot en til to gange om ugen. For ham er pot et udtryk for en tilgang fra hippiebevægelsen, som står i kontrast til den småborgerlighed, han er vokset op i, hvor man skjuler alt, hvad der måtte være af ulykkelighed, ensomhed og smerte. Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen Research: Sarah Bech

Peter Øvig vokser op med en mor, der er bipolar. Selv er han både ensom og ulykkelig. Hans mors depressioner er ikke noget, de taler om, i det hele taget er der meget stille i parcelhuset i Holme uden for Aarhus. Når hans mor har sine meget dårlige perioder græder hun meget og hun evner også at give sine børn skyldfølelse over, at hun har det sådan. Først efter, at Peter Øvig er flyttet hjemmefra for han sagt fra over for sin mor. Det får han så også virkelig gjort. Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen Research: Sarah Bech

Peter Øvig opererer med noget, han kalder hjernemasse-princippet. Når man beskriver, skal man gå til yderligheder for at vække følelser hos nogen. Han går heller i vejen for at såre eller krænke nogen, hvis det er nødvendigt for fortællingen. Spørgsmålet er, hvad der kan såre eller krænke ham?

I januar 2025 dør Matilde Kimers mor, og kort efter er hun to gange inden for den samme uge ved at blive dræbt i Ukraine. Da hun i april kommer til debriefing, siger hendes krisepsykolog: “Matilde, du er udbrændt, og du skal stoppe nu”. Matilde Kimer forbereder sig på, at hun aldrig kan rejse ud igen. Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen Research: Sarah Bech

I dette kapitel får Matilde Kimer konstateret kræft to gange. Første gang er en mindre operation, men næste gang er det alvorligt. Hvis hun ikke tager imod behandlingen, vil hun dø, men der er også en stor risiko for, at hun ikke kan overleve behandlingen. Allerede efter den første omgang kemo er hun ved at bukke under. Alt dette sker parallelt med at Rusland har invaderet Ukraine. Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen Research: Sarah Bech

Matilde Kimers kærlighed til Rusland bliver vakt i 2002, da hun rejser til Skt. Petersborg for at læse russisk. Siden bliver hun DR’s Ruslands-korrespondent. Igennem nogle år kæmper hun med sin mand om hvor familien med tre børn skal bosætte sig: Moskva eller Hvidovre? Da revolutionen bryder ud i Ukraine i 2014 prioriterer Matilde Kimer sit arbejde over familien. Hun mener ikke, at børn tager skade af at få at vide, at universet ikke kun cirkulerer om dem. En dag spørger hendes datter, hvem hun elsker mest: krigen eller familien? Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen Research: Sarah Bech