Den danske forbindelse
8. maj 2020 - 55 min

Corona-krisen har ikke været et stolt øjeblik for EU, men vil krisen på længere sigt samle eller splitte os? Vi spørger Magrethe Vestager. I Kina bliver der installeret flere overvågningskameraer - og sågar nogle gange inde i folks private hjem. Vi snakker med en pædagog fra Grenå, der bor i den gamle kejserby Xi'an, om Kina er ved at snige mere overvågning ind ad bagdøren. Jakarta synker, og derfor har Indonesien besluttet at bygge en ny hovedstad, der skal være bæredygtig og have masser af skov side om side med højhuse. Og så er den brasilianske præsident Jair Bolsonaro kommet i politisk stormvejr efter både hans justitsminister og sundhedsminister er stoppet - og så lige midt i Coronakrisen. Hvad er det dog, der foregår i Brasilien? Vi spørger Line Berg Østergaard, der bor i Rio og cykler 100 km flere gange om ugen. Vært: Christian Friis Bach. Tilrettelægger & producer: Anna Stribolt Rigas

Om podcast

Den danske forbindelse

Et anderledes udenrigspolitisk magasin, som samler op på de vigtigste internationale begivenheder fra ugen, der er gået. I programmet er de primære kilder hverken udlandskorrespondenter, -redaktører eller kommentatorer. Det er derimod danskere, som er rejst ud i verden for at leve, studere, bo og arbejde. Vært: Christian Friis Bach BLÅ BOG: CHRISTIAN FRIIS BACH

Gå til Podcast
Den danske forbindelse
Afspiller nu

A-Z

01:00
05:00