Børsen brænder
23. juni 2025 - 30 min

USA træder ind i Iran-Israel krigen, og hvad betyder det for verdens aktiemarkeder, olieprisen og benzinprisen nede på tankstationen? Iran varsler nu, at man vil lukke det snævre Hormuz-stræde, hvor omkring 20 procent af verdens olie sejles igennem, men er det overhoved politisk muligt for Iran at gøre? Vi tvivler. For en lukning af strædet vil særligt ramme Irans allierede Kina. Vi taler også om Nato’s nye styrkemål, hvor alle lande nu forventes at bruge, hvad der svarer til fem procent af bruttonationalproduktet på militæret. Har de europæiske lande overhoved råd til det? Det korte svar er: Nej. Nogle af de største lande får meget svært ved det. Vi tager en rundtur i Europa og kigger på statsfinanserne, der er ganske hullede mange steder. I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj.

Om podcast

Børsen brænder

Penge er jordens salt og verdens lys. I ‘Børsen brænder’ dykker journalist Magnus Barsøe ned i tidens mest presserende og fascinerende historier inden for økonomi, erhvervsliv og finans. Han er flankeret af de to analytikere Sara Sjølin og Mikael Olai Milhøj. Sammen stiller de skarpt på de økonomiske skandaler, tendenser og beslutninger, der ikke blot påvirker markederne, men også samfundet, mennesker og vores forståelse af værdi. Økonomi er ikke kun tal og transaktioner, men også en dybt forankret del af vores fælles eksistens. Barsøe og co. hjælper dig med at forstå tidens økonomiske problemstillinger, både dem, der er skelsættende for verdensøkonomien og dem, der har betydning for din hverdag, din lønseddel og din boligpris.

Gå til Podcast
Børsen brænder
Afspiller nu

Børsen brænder

05:00
05:30