Den amerikanske inflation brager opad og ramte 4,2 procent i maj, viser helt friske tal. I starten af året forventede vi lavere renter, men nu har vi en reel risiko for højere renter i år. Markedet forventer nu også, at den europæiske centralbank vil hæve renten. Men det vil være en fæl fejl, lyder vurderingen i studiet. Vi tager pengebrillen på og kigger på VM i fodbold, der starter torsdag. Vi rangerer alle 48 VM-trupper efter markedsværdi. Men siger markedsværdi noget om favoritværdigheden? Til sidst kigger vi på den københavnske overborgmester Sisse Marie Welling, der i Dagbladet Børsen melder ud, at hun nu vil til at bremse de boomende københavnske boligpriser. Men hvad vil hun gøre? Ingenting. Der er dermed lagt op til flere boligprisstigninger. I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj

Der er sølle fem dage til verdens største børsnotering, når Elon Musks SpaceX lander på amerikanske Nasdaq. Men kritikken hagler ned og analysehuset Morningstar mener, at du betaler mere end det dobbelte af, hvad selskabet er værd. Aktien burde koste 60 dollars, lyder vurderingen, men du skal som investor betale 135 dollars, hvis du køber til introduktionsprisen. Skal man købe en bid eller lade være? Vi taler også om det ret dybe aktiefald fredag i USA, og som spreder sig til Asien. Mange teknologiakter tabte 5-10%. Er det AI-boblen, der er ved at slå revner, spørger skeptikerne? Nej, ro på, lyder svaret i studiet. Til sidst kigger vi på den amerikanske jobrapport fredag, der umiddelbart var fyldt med godt nyt, da der blev skabt dobbelt så mange nye jobs som analytikerne havde forventet. Alligevel reagerede markedet surt. Vi forsøger at give en forklaring. I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj.

Danskerne elsker danske aktier, viser ny opgørelse fra Nationalbanken. Novo Nordisk og Danske Bank topper suverænt listen over de mest populære aktier blandt private investorer, men hvor er de udenlandske? Det ser desværre ud til, at tusinder af danskere satser alt for ensidigt på danske virksomheder og dermed går glip af store afkast i udlandet. Vi gransker også regeringsgrundlaget, hvor man udskriver løfter for milliarder, men udskyder finansieringen til senere. Alene på skatteområdet lover regeringen skattelettelser for 27 milliarder, men kradser kun ca. 8 milliarder ind igen. Hvor skal de 19 milliarder kroner komme fra? Det er jo fremragende, at aktiesparekontoen hjælpes på vej, men hvorfor har vi ikke for længst afskaffet det bureaukratiske monster og gjort det nemmere og billigere at investere for alle. Til sidst tager vi en snak om det gab, der er ved at vokse mellem europæiske og amerikanske aktier, hvor de amerikanske har klaret sig fremragende, mens de danske og europæiske har klaret sig langt dårligere. I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj.

Der er euforisk stemning i markedet for rumfart, og mange rumfartsaktier er steget heftigt i år. Selskaber som Rocket Lab og Intuitive Machines er steget mere end 70 procent på bare en måned. Hvis ikke man vil kaste penge efter Elon Musks SpaceX, kan man få fingre i det næstbedste, lader til at være logikken bag investorernes optimisme. Men hvilke konkrete aktier og hvilke ETF’ere kan man selv kigge på, hvis man vil kaste penge efter den boomende rumfartsindustri? Vi tager en kort snak om Anthropic, der netop har rejst nye milliarder til at investere i kunstig intelligens, og nu er selskabet bag Claude mere værd end OpenAI. Vi diskuterer også Iran-krigen, hvor vi nok engang hører rygter om en permanent fredsaftale. Markedet virker optimistisk og har sendt olieprisen ned på 94 dollars per tønde. Hvilke scenarier for krigen har vi efterhånden vi bordet? Vi diskuterer de mest sandsynlige og deres betydning for den globale økonomi og aktiemarkedet. I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj.

Nationalbanken advarer nu mod ”uholdbare” prishop på det rødglødende storkøbenhavnske boligmarked, og centralbanken vælger side i den betændte strid om nye boliglån mellem Danske Bank og Nykredits topchef Michael Rasmussen på den anden. Her hældes Nykredit lodret ned af brættet. Vi kigger nærmere på børsraketten Micron, der producerer hukommelseschips, og som har vist sig at være en af de vildeste børshistorier i år. Aktien er steget 225% indtil videre og steg 20 procent på en dag forleden. Samlet markedsværdi er nu kravlet over 1.000 milliarder dollars. Kan opturen fortsætte? Svaret er nok ja. Til sidst kigger vi den voksende kritik af den gigantiske SpaceX-børsnotering om bare to uger, hvor skeptikerne siger, at man skal holde sig langt væk. I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj.

Vi har investor og forfatter Anders Bæk i studiet til en længere snak om kunstig intelligens og spacetech. Vi har nemlig en officiel handelsdato for rumfartsselskabet SpaceX, der går på børsen 12. juni, men vi ved også, at de to giganter indenfor kunstig intelligens Anthropic og OpenAI forventes at gå på børsen til efteråret. Vi kigger nærmere de på finansielle nøgletal for SpaceX, som vi nu ved meget mere om, og som reelt ligner mere et tele-rum-konglomerat end et rumfartsselskab. Vil Anders Bæk købe SpaceX og bidder af de andre? Eller er han mere forbeholden? Hvem ser ud til at blive vinderen i det store kunstig intelligens-kapløb; OpenAI med ChatGPT eller Anthropic med Claude? I studiet Magnus Barsøe og Anders Bæk

Vi har nu de officielle børspapirer for SpaceX, der børsnoteres den 12. juni på teknologibørsen Nasdaq i New York i verdenshistoriens største notering med en samlet markedsværdi på op mod 2.000 milliarder dollars. Vi kigger også på techgiganten Nvidia, der netop har aflagt et regnskab, der nok engang slog analytikernes forventninger. I Danmark går det også fremragende: Nye bnp-tal viser, at dansk økonomi er den hurtigst voksende i Europa og slår både Kina og USA i vækst. Men kritikerne siger, at BNP-tallene mudres af regnskabsteknik og reelt ikke kan bruges til tage temperaturen på dansk økonomi. Hvorfor? Og hvis ikke bnp giver mening, hvad skal politikerne så stile efter og økonomerne holde øje med? Ti lsidst snakker vi om de knap 3.700 aktiehandler, som præsident Trump har foretaget i første kvartal af 2026. De er dybt mistænkelige og tyder på, at præsidenten bruger embedet til simpel berigelse. Trump købte f.eks. Nvidia-aktier for op mod 1 million dollars blot en uge før, at hans handelsministerium tillod Nvidia at eksportere avancerede mikrochips til Kina. I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj.

Det er nu officielt, at Elon Musks rumfarts- og satellitselskab SpaceX skal på børsen i hvad der står til den største notering i verdenshistorien og lande på en værdi på over 2.000 milliarder dollars. Men hvad er det egentlig for et selskab, der bliver børsnoteret? Det vil faktisk være mere korrekt at beskrive SpaceX som et rumteleselskab, fordi skønsmæssigt 70-80 procent af omsætningen kommer fra StarLink, der udbyder internet. Men spørgsmålet er: Skal man købe aktier i biksen eller afvente? Vi diskuterer tallene. Vi kigger også på sagaen om videospilsforretningen GameStops mulige opkøb af eBay, og hvorvidt man skal droppe de europæiske forsvarsaktier, som investor Andreas Steno anbefalede i sidste uge. I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj.

Den amerikanske inflation brager op på 3,8 procent og tænder så småt alarmklokkerne i Den Amerikanske Centralbank, hvor Kevin Warsh overtager rattet om ganske få dage. Tvinger den højere inflationen renten kommer opad? Hvordan reagerer investorerne? Vi tager også en længere aktiesnak med Andreas Steno, der er vikar for Mikael Milhøj. Steno er meget skeptisk overfor de europæiske forsvarsaktier, som mange danskere har forelsket sig i, og han anbefaler, at man sælger ud, mens tid er. Og så peger han på en række konkrete virksomheder, som han selv har satset stort på. I studiet: Magnus Barsøe og Andreas Steno.

Danskernes aktieyndling, tyske Rheinmetall, har tabt 22 procent i år og er nu nede knap 40 procent fra toppen. Hvad skyldes nedturen, og kan forsvarsgiganten vende bøtten? Hvad siger aktieblødningen om de europæiske forsvarsaktier generelt? Vi diskuterer også et dramatisk slagsmål i toppen af dansk finans, der kommer til at afgøre fremtiden for markedet for boliglån, der udgør svimlende 2.000 milliarder kroner. Danske Bank og Nordea svarer tilbage på kritik fra Nykredits topchef Michael Rasmussen, der siger, at han vil beskytte almindelige boligejere i provinsen mod et opsplittet boligmarked. Reelt vil topchefen nok bare beskytte Nykredits egen pengemaskine og defacto monopol på realkreditlån, lyder vurderingen. I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj.

Den amerikanske videospilsbutik GameStop vil købe eBay for 56 milliarder dollars, men hvor hulen skal pengene komme fra, spørger journalister og investorer. Ebays markedsværdi er fem gange større end GameStop, og det svarer lidt til, at kiosken på hjørnet vil købe SuperBrugsen. Vi kigger også på Novo Nordisk, der præsenterer et dugfrisk kvartalsregnskab, der var ventet med stor spænding, da det er første måneder med Wegovy-salg på pille. Pillen storsælger, men analytikerne er stadig skeptiske. Vi kigger også på de chips- og hukommelsesproducenter, der brager igennem med massive aktiestigninger, fordi de leverer hardware til kunstig intelligens-sektoren. Hvad er det for nogle hardwareselskaber, der stiger og hvorfor? I studiet Magnus Barsøe og Mikael Milhøj.

Den Europæiske Centralbank holdt renten i ro i sidste uge, men markedet forventer stadig to rentestigninger i år. Det vil skubbe den danske rente over to procent ved udgangen af året og betyde dyrere boliglån og billån. Men giver det overhoved mening, at ECB vil lade renten stige i en tid, hvor væksten er nærmest pinlig lav? Vi diskuterer også Trumps seneste straftold mod Europa på 25 procent og forhandlingerne mellem USA og Iran. Til sidst kigger vi på det nok største paradoks i global økonomi: Hvorfor slår aktiemarkedet rekorder, når energikrisen raser, og verden brænder? Meget af det handler om den enorme tillid til den igangværende teknologirevolution. FT’s Gillian Tett har skrevet en utrolig interessant artikel, som vi kigger nærmere på. I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj.

Vi har nu officielt fundet navnet på den nok mest magtfulde person i global økonomi for de næste fire år, og han er en person, som de færreste danskere og europæere nogensinde har hørt om. Donald Trump nominerede den kontroversielle 56-årige Kevin Warsh som chef for den amerikanske centralbank, og onsdag blev Warsh godkendt af et udvalg i det amerikanske senat. Han mangler nu blot de sidste formalia, før han overtager tøjlerne 15. maj. Warsh har varslet et ”regimeskifte” i pengepolitikken og kommer til at have enorm indflydelse på de globale finansmarkeder, din pension og dit boliglån. Men hvem er han, hvad betyder Walsh for aktiemarkedet og os i Danmark? I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj.

Panikken breder sig, og olieprisen brager over 120 dollars, det højeste niveau siden energikrisen. Har markedet fælt undervurderet risikoen for en høj oliepris i længere tid, og hvor ondt kommer det til at gøre nede på tankstationen for almindelige danskere? Vi diskuterer også den afgående centralbankboss Jerome Powells meget overraskende beslutning om at blive i banken, efter at hans mandat udløber i maj. Han træder tilbage som topchef, men bliver i ledelsen og kommer til at sidde med ved de pengepolitiske møder. Trump raser, men hvad er årsagen, og lyder det fornuftigt? Vi kigger på de fire techgiganter, Google, Meta, Microsoft og Amazon, der alle aflagde regnskaber onsdag. De skovler penge ind, men den helt store vinder ligner Google, hvor aktien nu er fordoblet på et år. Investorerne tvivler mere på Meta og de svimlende milliardbeløb, der kastes efter kunstig intelligens og datacentre. I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj.

Vi er nu inde på opløbsstrækningen for den 56-årige Kevin Warsh, der ser ud til at overtage posten som amerikansk centralbankchef om ganske få dage. De sidste forhindringer blev ryddet af vejen hen over weekenden. Men hvad kommer Warsh til at betyde for pengepolitikken? Vi diskuterer også striben af møgsager om manipulation af det populære forudsigelsesmarked Polymarket. Kan man overhoved stole på disse bettingmarkeder? Til sidst kigger vi på de europæiske forsvarsaktier, der har fået klø i år. Den private investorfavorit Rheinmetall er nede 17 procent for året. Hvad skyldes nedturen og holder den ved? I studiet: Magnus Barsøe, Mikael Milhøj og Powell (Milhøjs hund)

Det var ikke en overbevisende indsats, som Donald Trumps nominerede til den amerikanske centralbank Kevin Warsh leverede, da han blev grillet af de amerikanske politikere tirsdag. Den 56-årige Warsh er uden tvivl fagligt kvalificeret, men flere tvivler på hans uafhængighed fra Trump, og hvorvidt han reelt blot bliver en ”hånddukke” for præsidenten. Warsh kunne ikke få sig selv til at sige, at Biden vandt og Trump tabte præsidentvalget i 2020. Vi taler også om to amerikanske aktieraketter, Allbirds og Algorhythm Holdings, der begge skød i vejret, da de relancerede sig selv som AI-selskaber, men som nu begge er faldet pladask til jorden igen. Til sidst vender vi aktieopturen i april, der nu officielt er overstået og et helt friskt Tesla-regnskab, der er en pose blandede bolsjer. I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj.

Det lignede en fredsaftale i Mellemøstkrigen fredag, hvor den iranske udenrigsminister meldte ud, at Hormuzstrædet var åbnet, men i løbet af weekenden kollapsede det hele igen. Strædet er igen lukket, og USA tager kvælertag om Irans økonomi med en blokade af landets havne. Rusland ligner den helt store vinder af krigen. Vi diskuterer også det kraftige aktieopsving, der nu ruller videre på tredje uge. Teknologiaktierne steg knap syv procent i sidste uge og de europæiske er også i plus. Er Milhøj stadig optimist? Svaret er ja. Til sidst tager vi fat på et debatindlæg i Politiken om det københavnske boligmarked, der nok engang gentager myten om, at der bygges meget i landets hovedstad. Det er lodret forkert. Der bygges historisk lidt. Derfor er priserne steget 45 procent på to år. I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj.

Det toneangivende amerikansk aktieindeks, S&P500, steg til det højeste niveau nogensinde. Dermed har vi set 12 handelsdage med en samlet stigning på 11 procent og hele nedturen fra Irankrigen er vasket væk. Det er særligt Nvidia, Meta, Google og de andre store techselskaber, der er braget frem. Men holder aktieoptimismen for resten af året? Vi taler også om den mest bizarre historie på markedet onsdag: Det skrantende amerikanske skoselskab Allbirds, der reelt er et fallitbo og har tabt 99% af sin aktieværdi, siden børsnoteringen i 2021, nu skifter ham og bliver et AI-selskab med det fjollede navn NewBird AI! Investorerne var ellevilde og sendte aktien op 700 procent! Idioter er der nok af, lyder vurderingen i studiet, hvor vi er stærkt skeptiske. Til sidst kigger vi på det store spøgelse, der har fyldt meget på markedet; nemlig om verden risikerer at ende i recession på grund af stigende oliepriser og krig i Mellemøsten. Her er svaret efterhånden et rungende nej. Risikoen for en dyb økonomisk afmatning er i hvert fald markant mindre end for bare et par uger siden og det er tid til at finde optimismen frem. I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj.

Den ungarske oppositionsleder Peter Magyar leverede søndag en jordskredssejr over Viktor Orbans 16 år lange pro-russiske regime. Det er fantastiske nyheder for Europa og Ungarn, der nu vil slå ind på en pro-europæisk kurs og skrotte Orbanomics, der har været en katastrofe. Ungarn har haft den højeste inflation i Europa og er nu et af EU's fattigste lande. Hvad ved vi om Magyars økonomiske politik, og hvad betyder det for EU og Ukraine? Vi kigger også på den seneste uge på aktiemarkedet, hvor vi fik markante stigninger, da vi et øjeblik troede, at vi stod med en våbenhvile mellem Iran og USA. Desværre var optimismen en postgang for tidlig. Nu er usikkerheden tilbage, og olieprisen er kravlet over 100 dollars. Det er svært at se en løsning, der ligger lige for, lyder vurderingen. I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj.

USA og Iran har indgået en usikker våbenhvile, men den holder indtil videre vand, og markedet reagerer nærmest euforisk. Hormuzstrædet er blevet delvist genåbnet, olieprisen er tilbage under 100 dollars, og de globale aktiemarkeder kvitterede med solide stigninger. De faldende energipriser ændrer også hele forudsætningen for rentepolitikken i USA og Europa. For er frygten for inflation ved at fordampe? Hvad betyder det for de rentehop, som markedet ellers forventede i Europa? Risikoen for recessionen ser nemlig ud til at være højere end risikoen for vedvarende høj inflation, og derfor bør renten nok nærmere falde eller ligge fast, lyder vurderingen. Vi kigger også kort på de førende kunstigintelligens-modeller, hvor selskabet Anthropic i øjeblikket fører med deres fremragende Claude-software. I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj.

Den amerikanske forsvarsminister Pete Hegseth mistænkes for insiderhandel, mens de store forsvarsaktier noget overraskende taber luft. Vi diskuterer også udsigten til lavere oliepriser, og hvor hurtigt prisen på en tønde olie eventuelt kan falde. Til sidst vender vi investeringsoraklet Warren Buffett, der er blevet interviewet om hans syn på aktiemarkedet, der har tabt seks-syv procent på en måned. Er aktierne nu blevet billige og er det tid til at slå til, bliver han spurgt? Hans svar er krystalklart. I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj.

Krigen i Mellemøsten har banket amerikanske aktier i bund og det toneangivende indeks, S&P 500, er nu nede syv procent for året. Flere af de store techgiganter har tabt over tyve procent i år, og al snak om bobletider er nu forbi. Men betyder kursfaldet, at der nu er tale om lukrative opkøbsmuligheder? Samme snak lyder om Novo Nordisk, der er faldet til 225 kroner pr. aktie og hvor nogle analytikere nu siger, at bunden er nået. Men svaret er: Meh. Usikkerheden er nemlig massiv og en aktie kan sagtens falde mere selv efter, at den er faldet meget. Vi kigger også nærmere på udsigten til rentestigninger i Europa, hvor alt er vendt på hovedet i løbet af få måneder. Tidligere talte man om behovet for at sænke renten, men nu har danske boligkøbere udsigt til tre rentehop i år, vurderer markedet. I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj.

Israel øger angrebene mod Hizbollah i Libanon, og den militante Houthi-bevægelse i Yemen træder nu ind i krigen på Irans side og fyrer missiler mod Israel. Vi er vidne til en voldsom eskalering krigen i Mellemøsten og udsigten til en amerikansk invasion af Iran øges. Hvordan reagerer markedet, og hvad bliver det næste skridt i krigen? Amerikanske analytikere snakker nu om risikoen for en oliepris på 200 dollars, hvilket vil være et nyreslag til verdensøkonomien og aktiemarkedet. Vi diskuterer også Nationalbankens gennemlysning af dansk økonomi, der udkom i sidste uge. Nationalbanken skriver specifikt, at man forventer, at de højere energipriser slår igennem i højere inflation, hvilket kan lægge en dæmper på væksten, men centralbanken er grundlæggende ikke nervøs for en alvorlig recession. Det lyder en smule for optimistisk, lyder kritikken. I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj.

Usikkerheden fortsætter på markederne, hvor geopolitik, renter og investorernes nerver trækker i hver sin retning. I denne udgave af Børsen Brænder ser vi nærmere på de vilde markedsreaktioner på meldingerne fra USA og Iran – og hvorfor stemningen kan skifte fra panik til optimisme på få timer. (Spoiler: Det har noget med Trump at gøre) Vi dykker også ned i en voksende bekymring om private credit-markedet. Flere store fonde begrænser investorers adgang til deres penge, og det rejser spørgsmål om, om vi er på vej tilbage til 2008 og en ny bombe under systemet. . Lyt med, når vi skærer igennem støjen og giver dig overblikket over de vigtigste bevægelser i markedet netop nu. I studiet Martin Flink og Mikael Milhøj. Donya Lykkeberg stod for produktionen.

Geopolitik, renter og energichok sætter dagsordenen i denne uges Børsen Brænder. Samtidig sender Den Europæiske Centralbank nye signaler om inflation og renter, men markedet virker til at gå sin egen vej. Er vi vidne til et fundamentalt skifte, hvor renterne skal op – ikke ned? Og hvad betyder det, når både europæiske, britiske og japanske renter begynder at røre på sig i en tid præget af uro? Vi dykker også ned i guldets pludselige fald midt i global usikkerhed, hvor man måske ellers skulle tro, at guldprisen ville stige: Er det blot gevinsthjemtagning eller starten på en større vending? I Mellemøsten eskalerer energikrisen med direkte konsekvenser for inflation, forsyningskæder og global vækst. Lyt med, når vi skærer igennem støjen og giver dig overblikket over de vigtigste bevægelser i verdensøkonomien. I studiet Martin Flink og Mikael Milhøj. Xenia Hajjaj stod for produktionen.