Det lignede en fredsaftale i Mellemøstkrigen fredag, hvor den iranske udenrigsminister meldte ud, at Hormuzstrædet var åbnet, men i løbet af weekenden kollapsede det hele igen. Strædet er igen lukket, og USA tager kvælertag om Irans økonomi med en blokade af landets havne. Rusland ligner den helt store vinder af krigen. Vi diskuterer også det kraftige aktieopsving, der nu ruller videre på tredje uge. Teknologiaktierne steg knap syv procent i sidste uge og de europæiske er også i plus. Er Milhøj stadig optimist? Svaret er ja. Til sidst tager vi fat på et debatindlæg i Politiken om det københavnske boligmarked, der nok engang gentager myten om, at der bygges meget i landets hovedstad. Det er lodret forkert. Der bygges historisk lidt. Derfor er priserne steget 45 procent på to år. I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj.

Det toneangivende amerikansk aktieindeks, S&P500, steg til det højeste niveau nogensinde. Dermed har vi set 12 handelsdage med en samlet stigning på 11 procent og hele nedturen fra Irankrigen er vasket væk. Det er særligt Nvidia, Meta, Google og de andre store techselskaber, der er braget frem. Men holder aktieoptimismen for resten af året? Vi taler også om den mest bizarre historie på markedet onsdag: Det skrantende amerikanske skoselskab Allbirds, der reelt er et fallitbo og har tabt 99% af sin aktieværdi, siden børsnoteringen i 2021, nu skifter ham og bliver et AI-selskab med det fjollede navn NewBird AI! Investorerne var ellevilde og sendte aktien op 700 procent! Idioter er der nok af, lyder vurderingen i studiet, hvor vi er stærkt skeptiske. Til sidst kigger vi på det store spøgelse, der har fyldt meget på markedet; nemlig om verden risikerer at ende i recession på grund af stigende oliepriser og krig i Mellemøsten. Her er svaret efterhånden et rungende nej. Risikoen for en dyb økonomisk afmatning er i hvert fald markant mindre end for bare et par uger siden og det er tid til at finde optimismen frem. I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj.

Den ungarske oppositionsleder Peter Magyar leverede søndag en jordskredssejr over Viktor Orbans 16 år lange pro-russiske regime. Det er fantastiske nyheder for Europa og Ungarn, der nu vil slå ind på en pro-europæisk kurs og skrotte Orbanomics, der har været en katastrofe. Ungarn har haft den højeste inflation i Europa og er nu et af EU's fattigste lande. Hvad ved vi om Magyars økonomiske politik, og hvad betyder det for EU og Ukraine? Vi kigger også på den seneste uge på aktiemarkedet, hvor vi fik markante stigninger, da vi et øjeblik troede, at vi stod med en våbenhvile mellem Iran og USA. Desværre var optimismen en postgang for tidlig. Nu er usikkerheden tilbage, og olieprisen er kravlet over 100 dollars. Det er svært at se en løsning, der ligger lige for, lyder vurderingen. I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj.

USA og Iran har indgået en usikker våbenhvile, men den holder indtil videre vand, og markedet reagerer nærmest euforisk. Hormuzstrædet er blevet delvist genåbnet, olieprisen er tilbage under 100 dollars, og de globale aktiemarkeder kvitterede med solide stigninger. De faldende energipriser ændrer også hele forudsætningen for rentepolitikken i USA og Europa. For er frygten for inflation ved at fordampe? Hvad betyder det for de rentehop, som markedet ellers forventede i Europa? Risikoen for recessionen ser nemlig ud til at være højere end risikoen for vedvarende høj inflation, og derfor bør renten nok nærmere falde eller ligge fast, lyder vurderingen. Vi kigger også kort på de førende kunstigintelligens-modeller, hvor selskabet Anthropic i øjeblikket fører med deres fremragende Claude-software. I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj.

Den amerikanske forsvarsminister Pete Hegseth mistænkes for insiderhandel, mens de store forsvarsaktier noget overraskende taber luft. Vi diskuterer også udsigten til lavere oliepriser, og hvor hurtigt prisen på en tønde olie eventuelt kan falde. Til sidst vender vi investeringsoraklet Warren Buffett, der er blevet interviewet om hans syn på aktiemarkedet, der har tabt seks-syv procent på en måned. Er aktierne nu blevet billige og er det tid til at slå til, bliver han spurgt? Hans svar er krystalklart. I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj.

Krigen i Mellemøsten har banket amerikanske aktier i bund og det toneangivende indeks, S&P 500, er nu nede syv procent for året. Flere af de store techgiganter har tabt over tyve procent i år, og al snak om bobletider er nu forbi. Men betyder kursfaldet, at der nu er tale om lukrative opkøbsmuligheder? Samme snak lyder om Novo Nordisk, der er faldet til 225 kroner pr. aktie og hvor nogle analytikere nu siger, at bunden er nået. Men svaret er: Meh. Usikkerheden er nemlig massiv og en aktie kan sagtens falde mere selv efter, at den er faldet meget. Vi kigger også nærmere på udsigten til rentestigninger i Europa, hvor alt er vendt på hovedet i løbet af få måneder. Tidligere talte man om behovet for at sænke renten, men nu har danske boligkøbere udsigt til tre rentehop i år, vurderer markedet. I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj.

Israel øger angrebene mod Hizbollah i Libanon, og den militante Houthi-bevægelse i Yemen træder nu ind i krigen på Irans side og fyrer missiler mod Israel. Vi er vidne til en voldsom eskalering krigen i Mellemøsten og udsigten til en amerikansk invasion af Iran øges. Hvordan reagerer markedet, og hvad bliver det næste skridt i krigen? Amerikanske analytikere snakker nu om risikoen for en oliepris på 200 dollars, hvilket vil være et nyreslag til verdensøkonomien og aktiemarkedet. Vi diskuterer også Nationalbankens gennemlysning af dansk økonomi, der udkom i sidste uge. Nationalbanken skriver specifikt, at man forventer, at de højere energipriser slår igennem i højere inflation, hvilket kan lægge en dæmper på væksten, men centralbanken er grundlæggende ikke nervøs for en alvorlig recession. Det lyder en smule for optimistisk, lyder kritikken. I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj.

Usikkerheden fortsætter på markederne, hvor geopolitik, renter og investorernes nerver trækker i hver sin retning. I denne udgave af Børsen Brænder ser vi nærmere på de vilde markedsreaktioner på meldingerne fra USA og Iran – og hvorfor stemningen kan skifte fra panik til optimisme på få timer. (Spoiler: Det har noget med Trump at gøre) Vi dykker også ned i en voksende bekymring om private credit-markedet. Flere store fonde begrænser investorers adgang til deres penge, og det rejser spørgsmål om, om vi er på vej tilbage til 2008 og en ny bombe under systemet. . Lyt med, når vi skærer igennem støjen og giver dig overblikket over de vigtigste bevægelser i markedet netop nu. I studiet Martin Flink og Mikael Milhøj. Donya Lykkeberg stod for produktionen.

Geopolitik, renter og energichok sætter dagsordenen i denne uges Børsen Brænder. Samtidig sender Den Europæiske Centralbank nye signaler om inflation og renter, men markedet virker til at gå sin egen vej. Er vi vidne til et fundamentalt skifte, hvor renterne skal op – ikke ned? Og hvad betyder det, når både europæiske, britiske og japanske renter begynder at røre på sig i en tid præget af uro? Vi dykker også ned i guldets pludselige fald midt i global usikkerhed, hvor man måske ellers skulle tro, at guldprisen ville stige: Er det blot gevinsthjemtagning eller starten på en større vending? I Mellemøsten eskalerer energikrisen med direkte konsekvenser for inflation, forsyningskæder og global vækst. Lyt med, når vi skærer igennem støjen og giver dig overblikket over de vigtigste bevægelser i verdensøkonomien. I studiet Martin Flink og Mikael Milhøj. Xenia Hajjaj stod for produktionen.

Den amerikanske centralbank trykker på bremsen, mens oliepriserne eksploderer i kølvandet på nye angreb i Mellemøsten. I denne udgave af Børsen Brænder ser vi nærmere på et marked fanget mellem geopolitik og pengepolitik. Efter gårsdagens rentemøde i Federal Reserve står det klart, at centralbanken balancerer mellem fortsat inflation og stigende global usikkerhed. Samtidig har angreb på centrale energiinstallationer sendt oliepriserne kraftigt op. Vi dykker ned i, hvad det betyder for aktier, renter og inflation og om investorerne undervurderer risikoen for et længerevarende energichok. Undervejs ser vi også på USA’s voksende gæld. Og hvad er et dødskryds egentligt for noget? I studiet: Martin Flink og Mikael Milhøj. Programmet er produceret af Astrid Henriksen.

Konflikten i Mellemøsten eskalerer, olieprisen er igen over 100 dollars, og centralbankerne står foran afgørende rentemøder. Samtidig vokser usikkerheden om både inflation, verdensøkonomien – og måske endda Taiwan. I denne uge fokuserer vi på de begivenheder, der kan ryste verdens aktiemarkeder lige nu: Hormuz-strædet, energipriserne, private investorers jagt på olie-ETF’er og risikoen for nye geopolitiske chok. Hvad er de værste scenarier – og hvad holder professionelle investorer øje med nu? I studiet er Martin Flink og Mikael Milhøj. Xenia Rossen stod for produktionen.

Det har været en vild rutsjebanetur for oliepriserne siden weekenden, hvor frygten for en blokering af Hormuzstrædet sendte prisen mod 120 dollar – før den igen faldt markant. I denne episode af Børsen Brænder ser vi nærmere på, hvorfor olieprisen pludselig vendte rundt, hvad frigivelsen af intet mindre end 400 mio. tønder olie fra reserverne betyder for markedet, og hvorfor benzinpriserne på tankstationerne ofte bevæger sig næsten i takt. Vi ser også nærmere på typen af krisen, hvad der kendetegner den og hvad det kan betyde for økonomien og forbrugerne. I studiet er Martin Flink og Mikael Milhøj. Bertil Busch stod for produktionen

Et overraskende dårligt amerikansk jobtal sender rystelser gennem verdensøkonomien. Samtidig stiger olie- og gaspriserne kraftigt i kølvandet på uro i Mellemøsten – og det kan mærkes direkte ved benzinstanderen. I denne udgave af Børsen Brænder ser vi nærmere på, hvad det svage amerikanske arbejdsmarked betyder for vækst, inflation og renter og diskuterer også de eksplosive energipriser og risikoen for endnu dyrere olie, hvis spændingerne i Mellemøsten fortsætter. Til sidst vender vi investorernes nervøsitet: kapitalforvaltere begrænser udbetalinger, og danske medicinalaktier har haft en turbulent tid. Er det begyndelsen på større uro på markederne – eller blot endnu en kortvarig rystelse? I studiet er Martin Flink og Mikael Milhøj. Laura Løfqvist stod for produktionen. Vi høres ved.

Geopolitikken har igen sat ild til markederne. Urolighederne i Mellemøsten har sendt chokbølger gennem energimarkederne, renterne og valutakurserne. Truslen mod skibsfarten i det strategisk afgørende Hormuz-stræde har løftet olieprisen til det højeste niveau siden januar 2025, og frygten for højere inflation er igen blevet en realitet. Men midt i dramatikken er der nogle bemærkelsesværdige lyspunkter. Vi kigger også på det danske C25, som forsøger at finde fodfæste, mens renterne måske igen kan skabe nervøsitet blandt boligejere. Men hvordan hænger bomber i Mellemøsten sammen med din realkredit? I studiet: Martin Flink og Mikael Milhøj, Donya Lykkeberg stod for produktionen.

Vi har sendt Magnus Barsøe i valgkamp, men hverken verden eller markederne står stille, så selvfølgelig skal der optages radio. Mikael har derfor inviteret Martin Flink ind som vikarvært. Siden sidst har USA og Israel lavet flere koordinerede angreb mod det iranske præstestyre, og Iran har svaret tilbage ved at angribe en stribe andre lande i Mellemøsten, hvilket har fået olieprisen til at stige. Men hvor bekymret skal man være som almindelig investor? Statsministeren, Mette Frederiksen, har udskrevet valg, men hvad betyder det egentligt for de danske finansmarkeder? Ingenting, argumenterer Mikael. Martin og Mikael vender dog nogle af de mest debatterede forslag, og diskuterer til sidst det stigende antal historier om, at virksomheder fyrer - pga. kunstig intelligens - allerede nu. Kan det virkelig passe? I studiet: Martin Flink og Mikael Milhøj. Episoden er produceret af Astrid Henriksen.

Den amerikanske chipgigant Nvidia har netop aflagt et regnskab, der overrasker positivt og slår Wall Streets forventninger. Men er det nok til at vende den sure stemning i aktiemarkedet omkring kunstig intelligens? Vi kigger på tallene. Vi taler også om en ny afsløring i mediet Frihedsbrevet, der har gravet frem, at pensionsmonopolet ATP har udbetalt over 900 millioner kroner i bonusser sidste år. Politikerne er forargede, og det er vi også. ATP har efterhånden været ramt af så mange møgsager om dårlige afkast og groteske bonusser, at det begynder at være svært at forsvare butikken. Noget skal laves om, lyder det. Vi diskuterer naturligvis også Novo Nordisks mareridtsuge, hvor aktien er nede omkring 20 procent efter skuffende forskningsresultater. Novo har tabt markedsværdi på over 3.500 milliarder kroner – det er mere end hele Danmarks samlede bruttonationalprodukt. Er bunden nået? Næppe. I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj.

Trumps handelskrig blev reelt revet itu af USA’s højesteret fredag, da dommerne erklærede Trumps mange toldsatser ulovlige. Men præsidenten svarede hurtigt tilbage og indførte en ny straftold på 15 procent mod hele verden. Hvad betyder domsafgørelsen og Trumps modtræk for Europa? Hvad betyder det for aktiemarkedet? Vi taler også om krigen mod Iran, der ligner et spørgsmål om dage og timer. Vil det sende olieprisen i vejret? Til sidst kigger vi på den suveræne danske beskæftigelse, der nok engang slog rekord, da 4.200 flere kom i job i december. Vi begynder at nærme os 3.100.000 i beskæftigelse. Dansk økonomi står faktisk stærkere end for et par år siden, hvor vi også stod solidt, lyder vurderingen. I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj.

Vi diskuterer tidens hotteste økonomiske spørgsmål og varmeste politiske kartoffel: Boligskat. Lars Løkke ønsker skat på boliggevinster, men hvad er egentlig de økonomiske argumenter? Vi kigger også på en børsmeddelelse fra et amerikansk karaokeselskab, der fik aktiemarkedet til at gå lettere i panik og gav verdens logistikselskaber en på tuden – inklusiv danske DSV. Virksomheden, der indtil for ganske nylig mest af alt lavede karaokeanlæg, har nemlig lavet en ny kunstig intelligens-software, der kan bruges af logistikselskaber. Til sidst diskuterer vi Tyskland, hvor friske tal fra industrien viser solide ordrebøger, hvilket tyder på pæn vækst. Det er fremragende for markedet og Europa, lyder vurderingen. I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj.

Nvidia, Microsoft, Meta, Google og de andre amerikanske techgiganter er kommet skidt fra start, og de er alle nede for året. Microsoft alene har tabt omkring 16 procent. Hvad skyldes krisen i amerikansk tech og ser det ud til at vende? Vi snakker også om den kontroversielle stjerneinvestor Michael Burry, der har spekuleret heftigt mod Palantir, Oracle og Nvidia og i øjeblikket har tjent styrtende på flere af sine væddemål. Til sidst følger vi op på et lytterspørgsmål om hvordan vi selv har placeret vores penge. Man skal som investor nemlig altid huske, at det amerikanske aktiemarked fylder 70 procent af verdens samlede aktiemarked. Har du flere amerikanske aktier, er du faktisk overeksponeret. Har du færre, er du underinvesteret. Det er fordele og ulemper ved begge valg, men du skal være klar over konsekvenserne, lyder vurderingen. I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj.

Den amerikanske økonomi overrasker positivt med et solidt kongetal, og investorer finder optimismen frem igen fra kælderen. Vi diskuterer også, hvorvidt inflationen reelt er faldet, som regeringen og et par økonomer har sagt, eller om det hele bare er støj i tallene. Milhøj er i hvert fald meget fortørnet. Og til sidst tager vi et spørgsmål fra en lytter, der gerne vil vide, hvordan vi selv har investeret vores penge rent geografisk. I USA? I Europa? I Danmark? Svaret overrasker en del. I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj.

Den japanske premierminister Sanae Takaichi har netop vundet en jordskredssejr, og investorerne har tidligere været nervøse for udsigten til massive ufinansierede skattelettelser. Men nervøsiteten synes væk. Renterne holder sig i ro og markedet tager godt imod valgsejren. Hvad betyder Takaichis sejr for aktiemarkedet i Europa? Vi diskuterer også Novos mareridtsuge, der bød på elendige salgstal og øget konkurrence fra kopiproducenter. Men det var også en uge, hvor Novo fik hjælp fra de amerikanske myndigheder, og som gav et indblik i et Wegovy-marked i vild vækst. Novo-aktien starter derfor ugen i fin form. Til sidst taler vi om bitcoins kollaps. Bunden er gået ud af kryptomarkedet og bitcoin er nærmest halveret siden toppen i oktober. Hvad skyldes faldet, og er der udsigt til at bøtten vender? I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj.

Microsoft. Meta. Tesla. Apple. Det er nogle af de store amerikanske virksomheder, der har aflagt regnskab de seneste dage. Microsoft tabte svimlende 430 milliarder dollars i markedsværdi, da investorerne blev forskrækket over store investeringer i kunstig intelligens. Men Mark Zuckerberg i Meta gav derimod kritikerne svar på tiltale, da Facebook leverede et guldrandet regnskab, der sendte aktien i raketfart opad. Vi tager også en samlet diskussion af temperaturen i den globale økonomi, hvor væksten i Europa og USA ser ud til at overraske positivt. Pessimisterne ser ud til at tabe, lyder konklusionen i studiet. Til sidst kigger vi nærmere på manden, der ser ud til at overtage posten som chef for den amerikanske centralbank, den 55-årige Kevin Warsh. Det er en gedigen overraskelse, da Warsh ikke er en klassisk MAGA-mand. Hvad ved vi om den Stanford-uddannede økonom? Hvad vil det betyde for amerikansk pengepolitik? I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj.

De amerikanske teknologiaktier bragede igennem loftet sidste år anført af chipgiganten Nvidia og Google, men de store amerikanske teknologiselskaber er startet 2026 langt mere mudret. Tesla og Apple har taget et par lussinger, og det er reelt kun Amazon og Google, der holder momentum. Investorerne har været har nervøse for bobletider, politiske uro i USA og skepsis overfor kunstig intelligens-bølgen. Men spørger man analytikerne er der kun en anbefaling: Køb, køb, køb! Vi står overfor regnskabssæson, og vi har derfor inviteret techekspert og forfatter Anders Bæk i studiet til en grundig snak om amerikanske teknologiaktier. Skal man købe eller holde sig væk? I studiet: Magnus Barsøe og Anders Bæk

Den amerikanske dollar har tabt 12 procent mod euroen og den danske krone det seneste år, og flere analytikere taler om en mistillidskrise overfor USA. Men er vi virkeligheden ikke bare vidne til en planmæssig korrektion og et resultat af en bevidst politik fra Trump-regeringen? Vi diskuterer også den amerikanske centralbanks beslutning om at holde renten i ro. Amerikansk økonomi ser nemlig ud til at overraske positivt og har ikke umiddelbart brug for store rentehug. Til sidst diskuterer vi de to gigantiske handelsaftaler, som EU skulle have indgået over den seneste uge. Den første med Indien lykkedes fint, men den anden med en stor gruppe Latinamerikanske lande gik i vasken, fordi en bizar alliance af europæiske landbrugslobbyister og den yderste venstrefløj formåede at stemme aftalen ned i EU-parlamentet. Et helt igennem horribelt resultat, lyder den samstemmende konklusion. I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj.

Guldprisen har rundet rekordhøje 5.000 dollars, og prisen på sølv er tredoblet siden maj. Vi er vidne til et moderne goldrush og historisk høje priser på ædelmetaller. Hvad skyldes de tårnhøje priser på guld, sølv, kobber og en lang række metaller? De stigende metalpriser har sendt mineaktier i vejret, men risikerer også at tage luften ud af den grønne omstilling, lyder vurderingen. Vi taler også om det første store interview, som Københavns nye overborgmester Sisse Marie Welling har givet i Politiken, hvor hun vil tackle det glohede boligmarked med en ny arbejdsgruppe. Vi er mildest talt ikke imponerede. Der skal bygges omkring 10.000 nye boliger i København om året for at tackle boligprisinflationen. Det havde vi nok forventet en mere konkret plan for, lyder det. I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj.