Vestas leverede et brag af et kvartalsregnskab, og aktien røg tyve procent op på en enkelt dag. Hvad gør Vestas rigtigt, og kan det holde? Vi kigger også på de friske amerikanske inflationstal, der overraskede positivt og tog presset af den nye Fed-chef Kevin Warsh. Den frygtede renteforhøjelse ser nu ud til at være taget af bordet. I Danmark og Europa ser virkeligheden helt anderledes ud og inflationen er allerede nede omkring inflationsmålet. Til sidst sommerens mærkeligste finanshistorie: En italiensk bank låner penge ud med sikkerhed i ost - parmesanost. Og nu truer hedebølgen med bogstavelig talt at smelte bankens sikkerhed. I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj.

Den amerikanske beskæftigelse skuffer fælt og har givet Kevin Warsh panderynker. Kan man virkelig hæve renten, når beskæftigelsen skrumper? Markedet siger nej. Og det gør vi også. Vi kigger også på de europæiske aktier, der har haft en glimrende sommer og kravlet op til rekordniveauer. Helt konkret er Stoxx600 nu oppe 13 procent for året. Nogenlunde det samme som de amerikanske aktier. Hvad skyldes opturen og holder opturen ved? Til sidst kigger vi på rumfartsselskabet SpaceX, der over de næste måneder har fået en del tæsk. Alt tyder på, at problemerne kun bliver større de næste måneder. I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj.

Tusindvis af danskere har stadig deres surt opsparede penge stående på deres lønkonto, hvor formuen gradvist bliver mindre værd. Det må høre op! For selvom verden er urolig, leverer globale aktier endnu engang solide afkast til investorer. De amerikanske aktier er steget med ti procent i år og de europæiske knap otte procent. Vi skal simpelthen hjælpe flere til at komme i gang med investeringen. Vi starter derfor helt forfra: Vi dropper nyhedsstrømmen og skrotter alle forkortelser og fagsproget. I stedet laver vi aktiehandel for begyndere. Hvad skal du helt konkret overveje, når du vil handle aktier? Og hvordan gør du det helt konkret? Det prøver vi at forklare sammen med direktør Martin Roland, der er direktør i handelsplaformen Endavu. Martin har også nogle sjove tal med, der viser, at kvinder generelt er meget fornuftige, når de investerer, mens vi mænd er langt mere risikovillige og en smule ufornuftige. I studiet: Magnus Barsøe og direktør Martin Roland.

Der er over 331.000 danskere, der ejer en Novo Nordisk aktie alene på Nordnet, viser handelsplatformens egne tal. Novo Nordisk er dermed suverænt den mest populære aktie og Danmarks eneste folkeaktie. Selskabet har været igennem en katastrofal nedtur de senere år og gået fra en aktiekurs på over 1.000 til omkring 323 kroner. Men er det endelig ved at lysne med en Wegovy-pille, der sælger langt bedre end forventet? Vi har inviteret analytiker Søren Løntoft Hansen med til at analysere Novo Nordisk grundigt i bund og stiller to grundlæggende spørgsmål: Vender skuden for Novo Nordisk, og hvis du skulle give ét råd til den almindelige danske Novo-investor, hvad ville det så være? I studiet: Magnus Barsøe og Søren Løntoft Hansen.

”Europa er ikke i krise. Europa er i transition. Og for dem, der kan se det, er Europa i den mest interessante investeringsmulighed i årtier”. Sådan lyder analysen fra Steen Jakobsen, der mener, at Europa står langt stærkere, end mange skeptikere siger. På den korte bane står USA stærkt med en monopollignende status på kunstig intelligens. Men Europa har fået en slags Silicon Valley for forsvarsteknologi i Ukraine, og den globale innovation presser prisen på kunstig intelligens i bund. Det vil give Europa enorme muligheder over de kommende år, mener Steen Jakobsen. Dette er Del 2 af interviewet med Steen Jakobsen, der er delt i to. I studiet: Magnus Barsøe og Steen Jakobsen.

Vi tager en sommerstatus på den første halvdel af aktieåret, hvor de globale aktier har leveret solide afkast. Mange investorer frygtede, at Iran-krigen ville få olieprisen til at brage over 150 dollars, men frygten var totalt ubegrundet og førte til, at mange solgte ud af aktier i foråret. Det var en fejl. Og det gjorde Steen Jakobsen ikke. Han holdt fast. Vi diskuterer Steen Jakobsens egne investeringer og tre begivenheder, der indenfor det seneste halvandet år har markant forandret vilkårene for teknologiaktier og den globale økonomi. Dette er Del 1 af interviewet med Steen Jakobsen, der er delt i to. I studiet: Magnus Barsøe og Steen Jakobsen.

I 2025 kostede en bitcoin 126.000 dollars. I dag koster den omkring 62.000. Prisen er halveret på halvandet år. I lang tid var kryptomarkedet euforisk med udsigt til lempelige regulering fra Donald Trump, og priserne steg med raketfart. Optimismen var nærmest endeløs. Men nu er euforien afløst af det, som analytikere kalder en “kryptovinter”, og medierne er for længst holdt op med at snakke om krypto. Hvad hulen gik galt? Er boblen bristet? Og vender skuden for nogensinde igen for de ramponerede kryptovalutaer med bitcoin i spidsen? Vi har inviteret kryptoanalytiker Mads Eberhardt med til at gøre os klogere. I studiet: Magnus Barsøe og Mads Eberhardt.

Det er sommer på podcasten, og vi har i dag afsat en hel halv time til teknologiaktier og til, hvad man som investor skal holde øje med til efteråret. Vi har inviteret Anders Bæk med som gæst til at gøre os klogere på de to gigantiske børsnoteringer i Anthropic og OpenAI, der venter lige om hjørnet. Vi disktuterer hvad kunstig intelligensræset betyder for den gruppe af techselskaber, vi normalt har kaldt Magnificent 7. Der er nemlig flere nye drenge i klassen og flere af de gamle Mag 7-selskaber sygner hen. Vi taler også om en af de helt store fejl, som mange investorer begår, når det kommer til at vælge teknologiselskaber. I studiet: Magnus Barsøe og Anders Bæk.

Det er regnskabssæson, og de amerikanske banker spinder guld på en urolig verden. Goldman Sach, JPMorgan og alle de andre har leveret guldrandede resultatet. Det tyder på solid underliggende vækst i økonomien og peger i retning af yderligere løft i danske banker også. Der er til gengæld krise i softwarebranchen, hvor IBM måtte se aktien falde 24 procent på én dag efter et skuffende regnskab. Meget tyder på, at softwarebranchen står over for en ekstremt svær tid, hvor kunstig intelligens for alvor begynder at trække tæppet væk under deres forretning. Denne tendens bekræftes også med regnskaberne fra de to hardwareproducenter, hollandske ASML og taiwanesiske TSMC, der begge leverede meget pæne kvartalstal. Kunderne vil have hardware - ikke software. Vi vender rumselskabet SpaceX, der nu er bombet tilbage til start og handles til introduktionskursen på 135 dollars. Det kan sagtens blive værre for SpaceX de næste måneder, lyder vurderingen. I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj.

Man skulle tro, at rumaktier ville brage frem i en tid, hvor verdens største rumselskab lige er blevet børsnoteret, og hele branchen buldrer frem. Men det stik modsatte sker: Rumaktier bliver pryglet og særligt de små får tæsk. I løbet af en måneds tid er aktiekursen for Rocket Lab, Virgin Atlantic og Intuitive Machines nærmest halveret. Giganten SpaceX suger ilten ud af rummet omkring sig og står også selv overfor nogle vanskelige måneder. Vi diskuterer også noget helt dansk: Slagsmålet mellem de danske bankgiganterne, der kommer til at hav afgørende betydning for hvad du som boligejere betaler på dit boliglån, og hvilke muligheder du kommer til at have fremover. I det slagsmål står realkreditkæmpen Nykredit mere og mere afpillet tilbage. Utroligt at så mange fra venstrefløjen stadig beskytter Nykredit, som helt tydeligvis blot forsøger at forsvare sit eget lukrative monopol. Og prisen betales af de danske boligejere, der pelses i gebyrer og stigende priser. I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj.

Iran-krig blusser op, og aktiemuligheder i Europa. Vi taler meget om et Europa i vækstkrise og et USA, der brager derudaf, men The Economist har netop skrevet en glimrende artikel om, hvorfor europæiske aktier ligner et godt køb. Økonomisk vækst er nemlig et rigtig dårligt pejlemærke for aktiemarkedet og en række argumenter taler for, at europæiske aktier er undervurderede. SpaceX bliver en del af Nasdaq 100, og vi taler også om det opsigtsvækkende referat fra den amerikanske centralbank, hvor alle rentesænkninger nu er taget af bordet og alt nu tyder på en renteforhøjelse. Og så diskuterer vi naturligvis, hvad opblusningen af Iran-krigen betyder for olieprisen og aktiemarkedet. I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj.

Den amerikanske præsident lancerede sidste år en såkaldt memecoin, der siden er kollapset i pris. Knap en million investorer har tabt over 24 milliarder kroner, viser en opgørelse fra New York Times. Trump selv har til gengæld scoret kassen: Han har tjent over fire milliarder kroner. Det er et fuldstændig grotesk tyveri og misbrug af præsidentembedet for at score kassen og snyde godtroende Trump-fans. Vi diskuterer også hedebølgen i Europa og en kommentar fra professor på Aarhus Universitet, Steffen Petersen, der i et interview med DR kommer med en række bizarre udfald mod aircons og klimaanlæg, som Europa og Danmark bør holde sig fra. Men denne ’nej til nyt’-holdning er helt skæv og malplaceret. Hver år dør tusinder af varmen i Europa. Skal vi virkelig møde klimaforandringer og fremtiden med moderne teknologi eller ved at give afkald og lide i klimakrisen hellige navn? Vi skal naturligvis investere i vækst og ny teknologi – herunder klimaanlæg – lyder vores modsvar. I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj.

Vi tager en status på første halvdel af aktieåret, hvor det er gået aldeles glimrende. De europæiske og de amerikanske techaktier er steget solidt: De europæiske Stoxx600 er oppe 7-8 procent, og Nasdaq steget knap 13 procent. To af de store temaer fra de senere år, Magnificent Seven og forsvarsaktier, har derimod haft det svært. Vi siger, som vi altid siger på podcasten: Hold fast i aktier og køb brede indeks. Også i år har den beslutning været god, selvom der har været masser af uro i verden. I Danmark ligger bankaktierne i toppen med solide afkast i det første seks måneder, men kan det forsætte? Vi diskuterer også helt friske væksttal for Danmark, hvor vores økonomi vokser markant hurtigere end resten af Europa. Den seneste opjustering fra Danmarks Statistik gjorde faktisk Danmark knap 55 milliarder kroner rigere. Tillykke med det! Hvor kommer væksten fra og kan opturen blive ved? Svaret er ja. I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj.

Vi troede, der var fred i Mellemøsten, men nu bomber parterne hinanden igen. Markedet reagerer med skuldertræk, og olieprisen er faldet til niveau før krisen. Hvornår kommer benzinprisen med ned? Vi tegner også et portræt af en kæmpe: Alan Greenspan. Den mangeårige amerikanske centralbankchef er død i en alder af 100 år. Han var en stabil styrmand gennem halvfemsernes kriser og optur, men hans eftermæle plettes også af hans ideologisk blindhed og troen på, at de finansielle markeder altid er stabile. Til sidst kigger vi på en fremragende artikel i Financial Times, der leverer dødsstødet til ’nulvækstbevægelsen’, der i årevis har hævdet, at lavere vækst er løsningen på klimakrisen. Ny forskning viser nemlig, at vi sagtens kan blive rigere og grønne på en og samme tid. I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj.

Hele Danmarks tvungne sparegris, ATP, har fået heftig kritik for elendige afkast, groteske bonusser og komplet uigennemsigtighed i hvordan de forvalter vores penge. Derfor har ATP nedsat deres egen undersøgelse af dem selv og resultatet kom onsdag: Otte anbefalinger, selvros og total frikendelse. Vi er ikke overraskede og faktisk ganske rasende over, at ATP igen, igen kalder kritikerne for halvdumme. Vi diskuterer også SpaceX-aktien, der startede med bulder og brag, men som nu har tabt 30 procent siden toppen og nu handles til 156 dollars per aktie. Hvad er årsagen og hvor bekymret skal man være som investor? Til sidst snakker vi om den tyske forsvarsgigant Rheinmetall, der styrtdykkede med 19 procent onsdag. Hvad skyldes faldet og rokker det ved hele fortællingen om forsvarsaktier, der blev set som det nye sort for to-tre år siden? I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj.

Krigen mellem Iran og USA så ud til at være slut fredag, men pludselig blev fredsprocessen skudt til pause, og Iran hævdede lørdag, at landet ville lukke Hormuzstrædet igen. Men markedet reagerer med et skuldertræk: Olieprisen er faldet til omkring 79 dollars, og de amerikanske og europæiske aktier ser ud til at åbne i fin form. Vi kigger også på Storbritannien, hvor premierminister Keir Starmer er i dybe problemer og nu rygtes af forlade posten i utide. Det sker nærmest præcist på dagen, hvor landet markerer ti-året for Brexit, der ifølge helt nye beregninger har kostet landet milliarder i tabt velstand. Til sidst taler vi om den amerikanske regerings nedlukning af Anthropics mest avancerede AI-model. Det er kommet frem, at modellen i en test brød ind i efterretningstjenestens hemmeligste systemer på få timer. Kunstig intelligens er blevet et våben og en teknologi på samme niveau som F-35 kampfly. En teknologi som Europa ikke har adgang til. Hvor hulen stiller det Europa? I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj.

Vi er ved at runde en håndfuld handelsdage, hvor alt er sket på samme tid. SpaceX blev noteret i verdens største børsnotering fredag, aktien er oppe 40 procent og Elon Musk er blevet verdens første dollarbillionær. Vi taler om rentemødet i den amerikanske centralbank, hvor den nye chef Kevin Warsh havde debut. Markedet har forventer nu, at renten enten ligge stille året ud eller stiger. Men rentehug er et taget af bordet. Vi kigger også på det forkætrerede rentefradrag, som regering endelig vil tage et opgør med. Det betyder højere boligskat for de allerrigeste og det kan vi kun rose. I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj.

Der er netop landet en fredsaftale mellem Iran og USA, og olieprisen dykker til 83 dollars pr. tønde med udsigten til, at Hormuzstrædet genåbner. Markedet jubler over nyheden og de japanske aktier stiger. Det er dog stadig meget tåget, hvad aftalen egentlig indeholder, når det drejer sig om Irans atomprogram og de økonomiske sanktioner mod Iran. Vi kigger også på den succesfulde SpaceX-notering fredag, der sendte aktien op i 160 dollars og gjorde Elon Musk til verdens første dollarbillionær. Vi vender investeringscasen igen: Skal man købe eller holde sig væk? Til sidst diskuterer vi den opsigtsvækkende og meget oversete nyhed om, at den amerikanske regering fredag lukkede ned for Anthropics mest avancerede AI-modeller med henvisning til national sikkerhed. Den beslutning bør sende rystelser gennem Europa. I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj

Den amerikanske inflation brager opad og ramte 4,2 procent i maj, viser helt friske tal. I starten af året forventede vi lavere renter, men nu har vi en reel risiko for højere renter i år. Markedet forventer nu også, at den europæiske centralbank vil hæve renten. Men det vil være en fæl fejl, lyder vurderingen i studiet. Vi tager pengebrillen på og kigger på VM i fodbold, der starter torsdag. Vi rangerer alle 48 VM-trupper efter markedsværdi. Men siger markedsværdi noget om favoritværdigheden? Til sidst kigger vi på den københavnske overborgmester Sisse Marie Welling, der i Dagbladet Børsen melder ud, at hun nu vil til at bremse de boomende københavnske boligpriser. Men hvad vil hun gøre? Ingenting. Der er dermed lagt op til flere boligprisstigninger. I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj

Der er sølle fem dage til verdens største børsnotering, når Elon Musks SpaceX lander på amerikanske Nasdaq. Men kritikken hagler ned og analysehuset Morningstar mener, at du betaler mere end det dobbelte af, hvad selskabet er værd. Aktien burde koste 60 dollars, lyder vurderingen, men du skal som investor betale 135 dollars, hvis du køber til introduktionsprisen. Skal man købe en bid eller lade være? Vi taler også om det ret dybe aktiefald fredag i USA, og som spreder sig til Asien. Mange teknologiakter tabte 5-10%. Er det AI-boblen, der er ved at slå revner, spørger skeptikerne? Nej, ro på, lyder svaret i studiet. Til sidst kigger vi på den amerikanske jobrapport fredag, der umiddelbart var fyldt med godt nyt, da der blev skabt dobbelt så mange nye jobs som analytikerne havde forventet. Alligevel reagerede markedet surt. Vi forsøger at give en forklaring. I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj.

Danskerne elsker danske aktier, viser ny opgørelse fra Nationalbanken. Novo Nordisk og Danske Bank topper suverænt listen over de mest populære aktier blandt private investorer, men hvor er de udenlandske? Det ser desværre ud til, at tusinder af danskere satser alt for ensidigt på danske virksomheder og dermed går glip af store afkast i udlandet. Vi gransker også regeringsgrundlaget, hvor man udskriver løfter for milliarder, men udskyder finansieringen til senere. Alene på skatteområdet lover regeringen skattelettelser for 27 milliarder, men kradser kun ca. 8 milliarder ind igen. Hvor skal de 19 milliarder kroner komme fra? Det er jo fremragende, at aktiesparekontoen hjælpes på vej, men hvorfor har vi ikke for længst afskaffet det bureaukratiske monster og gjort det nemmere og billigere at investere for alle. Til sidst tager vi en snak om det gab, der er ved at vokse mellem europæiske og amerikanske aktier, hvor de amerikanske har klaret sig fremragende, mens de danske og europæiske har klaret sig langt dårligere. I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj.

Der er euforisk stemning i markedet for rumfart, og mange rumfartsaktier er steget heftigt i år. Selskaber som Rocket Lab og Intuitive Machines er steget mere end 70 procent på bare en måned. Hvis ikke man vil kaste penge efter Elon Musks SpaceX, kan man få fingre i det næstbedste, lader til at være logikken bag investorernes optimisme. Men hvilke konkrete aktier og hvilke ETF’ere kan man selv kigge på, hvis man vil kaste penge efter den boomende rumfartsindustri? Vi tager en kort snak om Anthropic, der netop har rejst nye milliarder til at investere i kunstig intelligens, og nu er selskabet bag Claude mere værd end OpenAI. Vi diskuterer også Iran-krigen, hvor vi nok engang hører rygter om en permanent fredsaftale. Markedet virker optimistisk og har sendt olieprisen ned på 94 dollars per tønde. Hvilke scenarier for krigen har vi efterhånden vi bordet? Vi diskuterer de mest sandsynlige og deres betydning for den globale økonomi og aktiemarkedet. I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj.

Nationalbanken advarer nu mod ”uholdbare” prishop på det rødglødende storkøbenhavnske boligmarked, og centralbanken vælger side i den betændte strid om nye boliglån mellem Danske Bank og Nykredits topchef Michael Rasmussen på den anden. Her hældes Nykredit lodret ned af brættet. Vi kigger nærmere på børsraketten Micron, der producerer hukommelseschips, og som har vist sig at være en af de vildeste børshistorier i år. Aktien er steget 225% indtil videre og steg 20 procent på en dag forleden. Samlet markedsværdi er nu kravlet over 1.000 milliarder dollars. Kan opturen fortsætte? Svaret er nok ja. Til sidst kigger vi den voksende kritik af den gigantiske SpaceX-børsnotering om bare to uger, hvor skeptikerne siger, at man skal holde sig langt væk. I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj.

Vi har investor og forfatter Anders Bæk i studiet til en længere snak om kunstig intelligens og spacetech. Vi har nemlig en officiel handelsdato for rumfartsselskabet SpaceX, der går på børsen 12. juni, men vi ved også, at de to giganter indenfor kunstig intelligens Anthropic og OpenAI forventes at gå på børsen til efteråret. Vi kigger nærmere de på finansielle nøgletal for SpaceX, som vi nu ved meget mere om, og som reelt ligner mere et tele-rum-konglomerat end et rumfartsselskab. Vil Anders Bæk købe SpaceX og bidder af de andre? Eller er han mere forbeholden? Hvem ser ud til at blive vinderen i det store kunstig intelligens-kapløb; OpenAI med ChatGPT eller Anthropic med Claude? I studiet Magnus Barsøe og Anders Bæk

Vi har nu de officielle børspapirer for SpaceX, der børsnoteres den 12. juni på teknologibørsen Nasdaq i New York i verdenshistoriens største notering med en samlet markedsværdi på op mod 2.000 milliarder dollars. Vi kigger også på techgiganten Nvidia, der netop har aflagt et regnskab, der nok engang slog analytikernes forventninger. I Danmark går det også fremragende: Nye bnp-tal viser, at dansk økonomi er den hurtigst voksende i Europa og slår både Kina og USA i vækst. Men kritikerne siger, at BNP-tallene mudres af regnskabsteknik og reelt ikke kan bruges til tage temperaturen på dansk økonomi. Hvorfor? Og hvis ikke bnp giver mening, hvad skal politikerne så stile efter og økonomerne holde øje med? Ti lsidst snakker vi om de knap 3.700 aktiehandler, som præsident Trump har foretaget i første kvartal af 2026. De er dybt mistænkelige og tyder på, at præsidenten bruger embedet til simpel berigelse. Trump købte f.eks. Nvidia-aktier for op mod 1 million dollars blot en uge før, at hans handelsministerium tillod Nvidia at eksportere avancerede mikrochips til Kina. I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj.