Man skulle tro, at rumaktier ville brage frem i en tid, hvor verdens største rumselskab lige er blevet børsnoteret, og hele branchen buldrer frem. Men det stik modsatte sker: Rumaktier bliver pryglet og særligt de små får tæsk. I løbet af en måneds tid er aktiekursen for Rocket Lab, Virgin Atlantic og Intuitive Machines nærmest halveret. Giganten SpaceX suger ilten ud af rummet omkring sig og står også selv overfor nogle vanskelige måneder. Vi diskuterer også noget helt dansk: Slagsmålet mellem de danske bankgiganterne, der kommer til at hav afgørende betydning for hvad du som boligejere betaler på dit boliglån, og hvilke muligheder du kommer til at have fremover. I det slagsmål står realkreditkæmpen Nykredit mere og mere afpillet tilbage. Utroligt at så mange fra venstrefløjen stadig beskytter Nykredit, som helt tydeligvis blot forsøger at forsvare sit eget lukrative monopol. Og prisen betales af de danske boligejere, der pelses i gebyrer og stigende priser. I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj.

Iran-krig blusser op, og aktiemuligheder i Europa. Vi taler meget om et Europa i vækstkrise og et USA, der brager derudaf, men The Economist har netop skrevet en glimrende artikel om, hvorfor europæiske aktier ligner et godt køb. Økonomisk vækst er nemlig et rigtig dårligt pejlemærke for aktiemarkedet og en række argumenter taler for, at europæiske aktier er undervurderede. SpaceX bliver en del af Nasdaq 100, og vi taler også om det opsigtsvækkende referat fra den amerikanske centralbank, hvor alle rentesænkninger nu er taget af bordet og alt nu tyder på en renteforhøjelse. Og så diskuterer vi naturligvis, hvad opblusningen af Iran-krigen betyder for olieprisen og aktiemarkedet. I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj.

Den amerikanske præsident lancerede sidste år en såkaldt memecoin, der siden er kollapset i pris. Knap en million investorer har tabt over 24 milliarder kroner, viser en opgørelse fra New York Times. Trump selv har til gengæld scoret kassen: Han har tjent over fire milliarder kroner. Det er et fuldstændig grotesk tyveri og misbrug af præsidentembedet for at score kassen og snyde godtroende Trump-fans. Vi diskuterer også hedebølgen i Europa og en kommentar fra professor på Aarhus Universitet, Steffen Petersen, der i et interview med DR kommer med en række bizarre udfald mod aircons og klimaanlæg, som Europa og Danmark bør holde sig fra. Men denne ’nej til nyt’-holdning er helt skæv og malplaceret. Hver år dør tusinder af varmen i Europa. Skal vi virkelig møde klimaforandringer og fremtiden med moderne teknologi eller ved at give afkald og lide i klimakrisen hellige navn? Vi skal naturligvis investere i vækst og ny teknologi – herunder klimaanlæg – lyder vores modsvar. I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj.

Vi tager en status på første halvdel af aktieåret, hvor det er gået aldeles glimrende. De europæiske og de amerikanske techaktier er steget solidt: De europæiske Stoxx600 er oppe 7-8 procent, og Nasdaq steget knap 13 procent. To af de store temaer fra de senere år, Magnificent Seven og forsvarsaktier, har derimod haft det svært. Vi siger, som vi altid siger på podcasten: Hold fast i aktier og køb brede indeks. Også i år har den beslutning været god, selvom der har været masser af uro i verden. I Danmark ligger bankaktierne i toppen med solide afkast i det første seks måneder, men kan det forsætte? Vi diskuterer også helt friske væksttal for Danmark, hvor vores økonomi vokser markant hurtigere end resten af Europa. Den seneste opjustering fra Danmarks Statistik gjorde faktisk Danmark knap 55 milliarder kroner rigere. Tillykke med det! Hvor kommer væksten fra og kan opturen blive ved? Svaret er ja. I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj.

Vi troede, der var fred i Mellemøsten, men nu bomber parterne hinanden igen. Markedet reagerer med skuldertræk, og olieprisen er faldet til niveau før krisen. Hvornår kommer benzinprisen med ned? Vi tegner også et portræt af en kæmpe: Alan Greenspan. Den mangeårige amerikanske centralbankchef er død i en alder af 100 år. Han var en stabil styrmand gennem halvfemsernes kriser og optur, men hans eftermæle plettes også af hans ideologisk blindhed og troen på, at de finansielle markeder altid er stabile. Til sidst kigger vi på en fremragende artikel i Financial Times, der leverer dødsstødet til ’nulvækstbevægelsen’, der i årevis har hævdet, at lavere vækst er løsningen på klimakrisen. Ny forskning viser nemlig, at vi sagtens kan blive rigere og grønne på en og samme tid. I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj.

Hele Danmarks tvungne sparegris, ATP, har fået heftig kritik for elendige afkast, groteske bonusser og komplet uigennemsigtighed i hvordan de forvalter vores penge. Derfor har ATP nedsat deres egen undersøgelse af dem selv og resultatet kom onsdag: Otte anbefalinger, selvros og total frikendelse. Vi er ikke overraskede og faktisk ganske rasende over, at ATP igen, igen kalder kritikerne for halvdumme. Vi diskuterer også SpaceX-aktien, der startede med bulder og brag, men som nu har tabt 30 procent siden toppen og nu handles til 156 dollars per aktie. Hvad er årsagen og hvor bekymret skal man være som investor? Til sidst snakker vi om den tyske forsvarsgigant Rheinmetall, der styrtdykkede med 19 procent onsdag. Hvad skyldes faldet og rokker det ved hele fortællingen om forsvarsaktier, der blev set som det nye sort for to-tre år siden? I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj.

Krigen mellem Iran og USA så ud til at være slut fredag, men pludselig blev fredsprocessen skudt til pause, og Iran hævdede lørdag, at landet ville lukke Hormuzstrædet igen. Men markedet reagerer med et skuldertræk: Olieprisen er faldet til omkring 79 dollars, og de amerikanske og europæiske aktier ser ud til at åbne i fin form. Vi kigger også på Storbritannien, hvor premierminister Keir Starmer er i dybe problemer og nu rygtes af forlade posten i utide. Det sker nærmest præcist på dagen, hvor landet markerer ti-året for Brexit, der ifølge helt nye beregninger har kostet landet milliarder i tabt velstand. Til sidst taler vi om den amerikanske regerings nedlukning af Anthropics mest avancerede AI-model. Det er kommet frem, at modellen i en test brød ind i efterretningstjenestens hemmeligste systemer på få timer. Kunstig intelligens er blevet et våben og en teknologi på samme niveau som F-35 kampfly. En teknologi som Europa ikke har adgang til. Hvor hulen stiller det Europa? I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj.

Vi er ved at runde en håndfuld handelsdage, hvor alt er sket på samme tid. SpaceX blev noteret i verdens største børsnotering fredag, aktien er oppe 40 procent og Elon Musk er blevet verdens første dollarbillionær. Vi taler om rentemødet i den amerikanske centralbank, hvor den nye chef Kevin Warsh havde debut. Markedet har forventer nu, at renten enten ligge stille året ud eller stiger. Men rentehug er et taget af bordet. Vi kigger også på det forkætrerede rentefradrag, som regering endelig vil tage et opgør med. Det betyder højere boligskat for de allerrigeste og det kan vi kun rose. I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj.

Der er netop landet en fredsaftale mellem Iran og USA, og olieprisen dykker til 83 dollars pr. tønde med udsigten til, at Hormuzstrædet genåbner. Markedet jubler over nyheden og de japanske aktier stiger. Det er dog stadig meget tåget, hvad aftalen egentlig indeholder, når det drejer sig om Irans atomprogram og de økonomiske sanktioner mod Iran. Vi kigger også på den succesfulde SpaceX-notering fredag, der sendte aktien op i 160 dollars og gjorde Elon Musk til verdens første dollarbillionær. Vi vender investeringscasen igen: Skal man købe eller holde sig væk? Til sidst diskuterer vi den opsigtsvækkende og meget oversete nyhed om, at den amerikanske regering fredag lukkede ned for Anthropics mest avancerede AI-modeller med henvisning til national sikkerhed. Den beslutning bør sende rystelser gennem Europa. I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj

Den amerikanske inflation brager opad og ramte 4,2 procent i maj, viser helt friske tal. I starten af året forventede vi lavere renter, men nu har vi en reel risiko for højere renter i år. Markedet forventer nu også, at den europæiske centralbank vil hæve renten. Men det vil være en fæl fejl, lyder vurderingen i studiet. Vi tager pengebrillen på og kigger på VM i fodbold, der starter torsdag. Vi rangerer alle 48 VM-trupper efter markedsværdi. Men siger markedsværdi noget om favoritværdigheden? Til sidst kigger vi på den københavnske overborgmester Sisse Marie Welling, der i Dagbladet Børsen melder ud, at hun nu vil til at bremse de boomende københavnske boligpriser. Men hvad vil hun gøre? Ingenting. Der er dermed lagt op til flere boligprisstigninger. I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj

Der er sølle fem dage til verdens største børsnotering, når Elon Musks SpaceX lander på amerikanske Nasdaq. Men kritikken hagler ned og analysehuset Morningstar mener, at du betaler mere end det dobbelte af, hvad selskabet er værd. Aktien burde koste 60 dollars, lyder vurderingen, men du skal som investor betale 135 dollars, hvis du køber til introduktionsprisen. Skal man købe en bid eller lade være? Vi taler også om det ret dybe aktiefald fredag i USA, og som spreder sig til Asien. Mange teknologiakter tabte 5-10%. Er det AI-boblen, der er ved at slå revner, spørger skeptikerne? Nej, ro på, lyder svaret i studiet. Til sidst kigger vi på den amerikanske jobrapport fredag, der umiddelbart var fyldt med godt nyt, da der blev skabt dobbelt så mange nye jobs som analytikerne havde forventet. Alligevel reagerede markedet surt. Vi forsøger at give en forklaring. I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj.

Danskerne elsker danske aktier, viser ny opgørelse fra Nationalbanken. Novo Nordisk og Danske Bank topper suverænt listen over de mest populære aktier blandt private investorer, men hvor er de udenlandske? Det ser desværre ud til, at tusinder af danskere satser alt for ensidigt på danske virksomheder og dermed går glip af store afkast i udlandet. Vi gransker også regeringsgrundlaget, hvor man udskriver løfter for milliarder, men udskyder finansieringen til senere. Alene på skatteområdet lover regeringen skattelettelser for 27 milliarder, men kradser kun ca. 8 milliarder ind igen. Hvor skal de 19 milliarder kroner komme fra? Det er jo fremragende, at aktiesparekontoen hjælpes på vej, men hvorfor har vi ikke for længst afskaffet det bureaukratiske monster og gjort det nemmere og billigere at investere for alle. Til sidst tager vi en snak om det gab, der er ved at vokse mellem europæiske og amerikanske aktier, hvor de amerikanske har klaret sig fremragende, mens de danske og europæiske har klaret sig langt dårligere. I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj.

Der er euforisk stemning i markedet for rumfart, og mange rumfartsaktier er steget heftigt i år. Selskaber som Rocket Lab og Intuitive Machines er steget mere end 70 procent på bare en måned. Hvis ikke man vil kaste penge efter Elon Musks SpaceX, kan man få fingre i det næstbedste, lader til at være logikken bag investorernes optimisme. Men hvilke konkrete aktier og hvilke ETF’ere kan man selv kigge på, hvis man vil kaste penge efter den boomende rumfartsindustri? Vi tager en kort snak om Anthropic, der netop har rejst nye milliarder til at investere i kunstig intelligens, og nu er selskabet bag Claude mere værd end OpenAI. Vi diskuterer også Iran-krigen, hvor vi nok engang hører rygter om en permanent fredsaftale. Markedet virker optimistisk og har sendt olieprisen ned på 94 dollars per tønde. Hvilke scenarier for krigen har vi efterhånden vi bordet? Vi diskuterer de mest sandsynlige og deres betydning for den globale økonomi og aktiemarkedet. I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj.

Nationalbanken advarer nu mod ”uholdbare” prishop på det rødglødende storkøbenhavnske boligmarked, og centralbanken vælger side i den betændte strid om nye boliglån mellem Danske Bank og Nykredits topchef Michael Rasmussen på den anden. Her hældes Nykredit lodret ned af brættet. Vi kigger nærmere på børsraketten Micron, der producerer hukommelseschips, og som har vist sig at være en af de vildeste børshistorier i år. Aktien er steget 225% indtil videre og steg 20 procent på en dag forleden. Samlet markedsværdi er nu kravlet over 1.000 milliarder dollars. Kan opturen fortsætte? Svaret er nok ja. Til sidst kigger vi den voksende kritik af den gigantiske SpaceX-børsnotering om bare to uger, hvor skeptikerne siger, at man skal holde sig langt væk. I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj.

Vi har investor og forfatter Anders Bæk i studiet til en længere snak om kunstig intelligens og spacetech. Vi har nemlig en officiel handelsdato for rumfartsselskabet SpaceX, der går på børsen 12. juni, men vi ved også, at de to giganter indenfor kunstig intelligens Anthropic og OpenAI forventes at gå på børsen til efteråret. Vi kigger nærmere de på finansielle nøgletal for SpaceX, som vi nu ved meget mere om, og som reelt ligner mere et tele-rum-konglomerat end et rumfartsselskab. Vil Anders Bæk købe SpaceX og bidder af de andre? Eller er han mere forbeholden? Hvem ser ud til at blive vinderen i det store kunstig intelligens-kapløb; OpenAI med ChatGPT eller Anthropic med Claude? I studiet Magnus Barsøe og Anders Bæk

Vi har nu de officielle børspapirer for SpaceX, der børsnoteres den 12. juni på teknologibørsen Nasdaq i New York i verdenshistoriens største notering med en samlet markedsværdi på op mod 2.000 milliarder dollars. Vi kigger også på techgiganten Nvidia, der netop har aflagt et regnskab, der nok engang slog analytikernes forventninger. I Danmark går det også fremragende: Nye bnp-tal viser, at dansk økonomi er den hurtigst voksende i Europa og slår både Kina og USA i vækst. Men kritikerne siger, at BNP-tallene mudres af regnskabsteknik og reelt ikke kan bruges til tage temperaturen på dansk økonomi. Hvorfor? Og hvis ikke bnp giver mening, hvad skal politikerne så stile efter og økonomerne holde øje med? Ti lsidst snakker vi om de knap 3.700 aktiehandler, som præsident Trump har foretaget i første kvartal af 2026. De er dybt mistænkelige og tyder på, at præsidenten bruger embedet til simpel berigelse. Trump købte f.eks. Nvidia-aktier for op mod 1 million dollars blot en uge før, at hans handelsministerium tillod Nvidia at eksportere avancerede mikrochips til Kina. I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj.

Det er nu officielt, at Elon Musks rumfarts- og satellitselskab SpaceX skal på børsen i hvad der står til den største notering i verdenshistorien og lande på en værdi på over 2.000 milliarder dollars. Men hvad er det egentlig for et selskab, der bliver børsnoteret? Det vil faktisk være mere korrekt at beskrive SpaceX som et rumteleselskab, fordi skønsmæssigt 70-80 procent af omsætningen kommer fra StarLink, der udbyder internet. Men spørgsmålet er: Skal man købe aktier i biksen eller afvente? Vi diskuterer tallene. Vi kigger også på sagaen om videospilsforretningen GameStops mulige opkøb af eBay, og hvorvidt man skal droppe de europæiske forsvarsaktier, som investor Andreas Steno anbefalede i sidste uge. I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj.

Den amerikanske inflation brager op på 3,8 procent og tænder så småt alarmklokkerne i Den Amerikanske Centralbank, hvor Kevin Warsh overtager rattet om ganske få dage. Tvinger den højere inflationen renten kommer opad? Hvordan reagerer investorerne? Vi tager også en længere aktiesnak med Andreas Steno, der er vikar for Mikael Milhøj. Steno er meget skeptisk overfor de europæiske forsvarsaktier, som mange danskere har forelsket sig i, og han anbefaler, at man sælger ud, mens tid er. Og så peger han på en række konkrete virksomheder, som han selv har satset stort på. I studiet: Magnus Barsøe og Andreas Steno.

Danskernes aktieyndling, tyske Rheinmetall, har tabt 22 procent i år og er nu nede knap 40 procent fra toppen. Hvad skyldes nedturen, og kan forsvarsgiganten vende bøtten? Hvad siger aktieblødningen om de europæiske forsvarsaktier generelt? Vi diskuterer også et dramatisk slagsmål i toppen af dansk finans, der kommer til at afgøre fremtiden for markedet for boliglån, der udgør svimlende 2.000 milliarder kroner. Danske Bank og Nordea svarer tilbage på kritik fra Nykredits topchef Michael Rasmussen, der siger, at han vil beskytte almindelige boligejere i provinsen mod et opsplittet boligmarked. Reelt vil topchefen nok bare beskytte Nykredits egen pengemaskine og defacto monopol på realkreditlån, lyder vurderingen. I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj.

Den amerikanske videospilsbutik GameStop vil købe eBay for 56 milliarder dollars, men hvor hulen skal pengene komme fra, spørger journalister og investorer. Ebays markedsværdi er fem gange større end GameStop, og det svarer lidt til, at kiosken på hjørnet vil købe SuperBrugsen. Vi kigger også på Novo Nordisk, der præsenterer et dugfrisk kvartalsregnskab, der var ventet med stor spænding, da det er første måneder med Wegovy-salg på pille. Pillen storsælger, men analytikerne er stadig skeptiske. Vi kigger også på de chips- og hukommelsesproducenter, der brager igennem med massive aktiestigninger, fordi de leverer hardware til kunstig intelligens-sektoren. Hvad er det for nogle hardwareselskaber, der stiger og hvorfor? I studiet Magnus Barsøe og Mikael Milhøj.

Den Europæiske Centralbank holdt renten i ro i sidste uge, men markedet forventer stadig to rentestigninger i år. Det vil skubbe den danske rente over to procent ved udgangen af året og betyde dyrere boliglån og billån. Men giver det overhoved mening, at ECB vil lade renten stige i en tid, hvor væksten er nærmest pinlig lav? Vi diskuterer også Trumps seneste straftold mod Europa på 25 procent og forhandlingerne mellem USA og Iran. Til sidst kigger vi på det nok største paradoks i global økonomi: Hvorfor slår aktiemarkedet rekorder, når energikrisen raser, og verden brænder? Meget af det handler om den enorme tillid til den igangværende teknologirevolution. FT’s Gillian Tett har skrevet en utrolig interessant artikel, som vi kigger nærmere på. I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj.

Vi har nu officielt fundet navnet på den nok mest magtfulde person i global økonomi for de næste fire år, og han er en person, som de færreste danskere og europæere nogensinde har hørt om. Donald Trump nominerede den kontroversielle 56-årige Kevin Warsh som chef for den amerikanske centralbank, og onsdag blev Warsh godkendt af et udvalg i det amerikanske senat. Han mangler nu blot de sidste formalia, før han overtager tøjlerne 15. maj. Warsh har varslet et ”regimeskifte” i pengepolitikken og kommer til at have enorm indflydelse på de globale finansmarkeder, din pension og dit boliglån. Men hvem er han, hvad betyder Walsh for aktiemarkedet og os i Danmark? I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj.

Panikken breder sig, og olieprisen brager over 120 dollars, det højeste niveau siden energikrisen. Har markedet fælt undervurderet risikoen for en høj oliepris i længere tid, og hvor ondt kommer det til at gøre nede på tankstationen for almindelige danskere? Vi diskuterer også den afgående centralbankboss Jerome Powells meget overraskende beslutning om at blive i banken, efter at hans mandat udløber i maj. Han træder tilbage som topchef, men bliver i ledelsen og kommer til at sidde med ved de pengepolitiske møder. Trump raser, men hvad er årsagen, og lyder det fornuftigt? Vi kigger på de fire techgiganter, Google, Meta, Microsoft og Amazon, der alle aflagde regnskaber onsdag. De skovler penge ind, men den helt store vinder ligner Google, hvor aktien nu er fordoblet på et år. Investorerne tvivler mere på Meta og de svimlende milliardbeløb, der kastes efter kunstig intelligens og datacentre. I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj.

Vi er nu inde på opløbsstrækningen for den 56-årige Kevin Warsh, der ser ud til at overtage posten som amerikansk centralbankchef om ganske få dage. De sidste forhindringer blev ryddet af vejen hen over weekenden. Men hvad kommer Warsh til at betyde for pengepolitikken? Vi diskuterer også striben af møgsager om manipulation af det populære forudsigelsesmarked Polymarket. Kan man overhoved stole på disse bettingmarkeder? Til sidst kigger vi på de europæiske forsvarsaktier, der har fået klø i år. Den private investorfavorit Rheinmetall er nede 17 procent for året. Hvad skyldes nedturen og holder den ved? I studiet: Magnus Barsøe, Mikael Milhøj og Powell (Milhøjs hund)

Det var ikke en overbevisende indsats, som Donald Trumps nominerede til den amerikanske centralbank Kevin Warsh leverede, da han blev grillet af de amerikanske politikere tirsdag. Den 56-årige Warsh er uden tvivl fagligt kvalificeret, men flere tvivler på hans uafhængighed fra Trump, og hvorvidt han reelt blot bliver en ”hånddukke” for præsidenten. Warsh kunne ikke få sig selv til at sige, at Biden vandt og Trump tabte præsidentvalget i 2020. Vi taler også om to amerikanske aktieraketter, Allbirds og Algorhythm Holdings, der begge skød i vejret, da de relancerede sig selv som AI-selskaber, men som nu begge er faldet pladask til jorden igen. Til sidst vender vi aktieopturen i april, der nu officielt er overstået og et helt friskt Tesla-regnskab, der er en pose blandede bolsjer. I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj.