Børsen brænder
26. oktober 2026 - 30 min

Krigen i Mellemøsten blusser op igen, og olieprisen brager op mod 116 dollars. Houthi-oprørerne angriber Saudi-Arabien, og bettingmarkederne regner med nye amerikanske angreb på Iran efter valget. Hvad kan Trump egentlig gøre ved benzinprisen? Ikke ret meget, viser det sig. Og hvad betyder det for inflationen og benzinpriserne herhjemme? Regnskabssæsonen ruller videre og i denne uge skal Microsoft, Alphabet og Amazon bevise, at milliarderne til AI betaler sig. Meta viste i sidste uge et fint selskab, men fik klø, da nervøse investorer tvivler på, om giganterne skal afkast på de svimlende investeringer i AI. I år er de 493 almindelige selskaber i S&P 500 steget næsten dobbelt så meget som techgiganterne. Er motoren gået i stå? Til sidst et interview, som Barsøe ikke kan slippe: Den konservative tænker Robert Kagan siger til Financial Times’, at USA allerede er halvvejs inde i et diktatur, og at den største fare er kaos efter midtvejsvalget om ni dage. Overdriver han? Og kan vi overhoved stole på bettingmarkederne og meningsmålingerne, der entydigt viser, at demokraterne vinder. I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj

Om podcast

Børsen brænder

Følg pengene, hvis du vil forstå alt fra valg til verdenskriser. Når børsen brænder, regner ræverøde Magnus Barsøe og den kapitalistiske lejesvend Mikael Olai Milhøj ud, hvordan penge altid bliver til politik. Penge som du aldrig har hørt før Værter: Magnus Barsøe og Mikael Olai Milhøj

Gå til Podcast
Børsen brænder
Afspiller nu

Dagen

14:05
16:00