Børsen brænder
24. april 2025 - 33 min

Prisen på guld kravlede over rekordhøje 3.500 dollars mandag, og bitcoin begynder at nærme sig 100.000 dollars igen. Det tyder på en ret stor usikkerhed og nervøsitet i markedet, lyder det i studiet. Det er nok også derfor, at Donald Trump netop har lavet en komplet kovending, og nu freder centralbankchef Jerome Powell, som han eller kaldte ”en stor taber” for blot få dage siden. Vi diskuterer også de danske aktier, der har haft en miserabel start på året og er nede knap 13 procent. Den helt store taber er Novo Nordisk, som igen tirsdag blødte på børsen. Vender skuden for Novo? Nej, umiddelbart ikke, lyder det. I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj.

Om podcast

Børsen brænder

Penge er jordens salt og verdens lys. I ‘Børsen brænder’ dykker journalist Magnus Barsøe ned i tidens mest presserende og fascinerende historier inden for økonomi, erhvervsliv og finans. Han er flankeret af de to analytikere Sara Sjølin og Mikael Olai Milhøj. Sammen stiller de skarpt på de økonomiske skandaler, tendenser og beslutninger, der ikke blot påvirker markederne, men også samfundet, mennesker og vores forståelse af værdi. Økonomi er ikke kun tal og transaktioner, men også en dybt forankret del af vores fælles eksistens. Barsøe og co. hjælper dig med at forstå tidens økonomiske problemstillinger, både dem, der er skelsættende for verdensøkonomien og dem, der har betydning for din hverdag, din lønseddel og din boligpris.

Gå til Podcast
Børsen brænder
Afspiller nu

Only in America

06:05
07:00