222 episoder

10. september
Hen over sommeren har en af alle tiders mest omdiskuterede amerikanske retssager delt og forarget USA. Sagen om LIndsay Clancy der er tiltalt for at have dræbt sine tre små børn. En helt igennem rædselsfuld sag som ikke bare har fået intens mediedækning, men som også er blevet genstand for morbid fascination og kyniske konspirationsteorier og memes på nettet. Sagen der omhandler en skæbnesvanger aften i 2023 hvor Lindsay Clancy angiveligt sendte sin mand og far til deres tre børn ud for at hente mad fra en restaurant. Da han kom tilbage var hans liv forandret for altid. Lindsay kastede sig ud fra anden sal og deres tre børn lå døde i kælderen - formodentlig efter Lindsay havde dræbt dem. Men hvorfor? Sagen om den 36-årige Clancy er som så mange andre intenst dækkede og berømte retssager i amerikansk historie også blevet til en debat om større og mere grundlæggende problemer i USA. For det har været hendes forsvarsadvokaters argument at hun som kvinde med psykiske problemer efter sine fødsler, at hun ikke fik den nødvendige hjælp i et USA hvor almindelige mennesker ikke får den rette behandling. Kvinder og andre sympatisører har brugt sagen til at få kvinders mentale helbred efter fødsel på dagsordenen og samlet mere end en million dollars ind til familien Clancy. PÅ højrefløjen er man rasende over den grad af forståelse for Clancys formodede handling og diskussionerne online har nået kogepunktet. Men hvad skete der egentlig den skæbnesvangre aften i 2023? Hvordan har retssagen udspillet sig og hvordan er den endt? Og hvad siger debatten rundt om den forfærdelige sag om USA? Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Klip og redigering: Rebecca Nesheim.

3. september
I et dybt splittet USA var Dolly Parton en af de få skikkelser, næsten alle kunne samles om. Demokrater og republikanere, truckere og drag queens, unge og gamle sang med på hendes sange - og sørger nu over countrylegenden, der døde den 25. august, 80 år gammel. Dolly voksede op i ekstrem fattigdom som ét af 12 børn i Tennessee, men endte med selv at legemliggøre den amerikanske drøm. Hun blev superstjerne, skuespiller, forretningskvinde og filantrop og brugte sin formue på at hjælpe både hjemegnen og millioner af børn. Og så var der musikken: Jolene, I Will Always Love You og 9 to 5 er blot nogle af de sange, der gjorde Dolly Parton til en del af den amerikanske kulturarv. I denne udgave af Only in America ser vi tilbage på Dollys usædvanlige liv og spørger, hvordan en fattig pige fra Appalacherne blev et nationalt ikon og hvorfor hendes evne til at samle amerikanerne måske føles vigtigere end nogensinde. Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Klip og redigering: Rebecca Nesheim.

27. august
Hvem har Trumps øre ? I dette afsnit ser vi nærmere på to kvinder, der har spillet centrale roller i formidlingen af Donald Trumps utvetydige budskaber. Natalie Harp er Trumps personlige assistent og styrer store dele af hans kommunikation på Truth Social. Nu er hun havnet i vælten, efter at en række stærkt følelsesladede breve til præsidenten er blevet offentliggjort. Karoline Leavitt har som afgående pressechef været administrationens kompromisløse ansigt udadtil og været med til at ændre spillereglerne for pressens adgang til Det Hvide Hus. Hvad fortæller de to kvinder om personlig loyalitet, propaganda og kampen om, hvilken virkelighed amerikanerne får serveret? Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Klip og redigering: Rebecca Nesheim.

20. august
Efter Donald Trumps valgsejr befandt Det Demokratiske Parti sig i en historisk identitetskrise. Men nu er billedet ved at ændre sig. Demokraterne står stærkere frem mod midtvejsvalget, samtidig med at en intern kamp om partiets fremtid tager til. En ny generation af progressive kandidater med Zohran Mamdani og Abdul El-Sayed i spidsen udfordrer det demokratiske establishment, mens Democratic Socialists of America får stadig større opmærksomhed. Er en ny venstreorienteret bølge på vej gennem Det Demokratiske Parti? Har Bernie Sanders og AOC vist vejen frem, eller ligger fremtiden hos mere traditionelle demokrater? Og handler oprøret om ideologi – eller hungrer vælgerne først og fremmest efter nye ansigter? Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Klip og redigering: Rebecca Nesheim.

13. august
Herhjemme har USA-kommentator Sofie Rud skabt debat ved at takke ja til et job på den amerikanske ambassade. For kan man arbejde professionelt for USA, når forholdet til Danmark samtidig er præget af konflikten om Grønland? Spørgsmålet rammer lige ned i noget helt centralt i Trumps Washington: loyalitet. For mens kritikere risikerer at blive skubbet til side, synes loyalitet over for præsidenten igen og igen at blive belønnet. Det gælder ikke mindst den nyudpegede justitsminister Todd Blanche, der tidligere var Trumps personlige advokat. Så hvor går grænsen mellem at arbejde for USA og at arbejde for Donald Trump? Det undersøger vi i denne uges Only in America. Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Klip og redigering: Rebecca Nesheim.

6. august
Én mand har mere end nogen anden defineret mediebilledet og det politiske landskab i det seneste årti. Han har ændret vores billede af USA — et land, vi engang tog for givet som et politisk forbillede. Han har ændret måden, politik føres på, og måden, vi taler til og om hinanden på. I denne serie på fem afsnit går de to USA-kendere Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster tilbage gennem Trumps liv: fra opvæksten i Jamaica Estates i Queens, New York, til hans nuværende adresse i Det Hvide Hus i Washington D.C. For hvem er Donald J. Trump egentlig, og hvordan skal vi forstå hans historiske fingeraftryk på verden? I dette femte og sidste afsnit når vi frem til det øjeblik, hvor Donald Trump for alvor træder ind på den politiske scene. Da han i 2015 trådte ned ad rulletrappen i Trump Tower, lignede det for mange et stunt. Men det blev begyndelsen på en politisk bevægelse, der ændrede USA. For hvordan brugte Trump alle de roller, han havde øvet sig på hele livet — sønnen, dealmakeren, ægtemanden og entertaineren — til at erobre amerikansk politik? Og hvordan blev manden, mange først betragtede som en joke, en af de mest indflydelsesrige politiske skikkelser i moderne tid? Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Klip og redigering: Rebecca Nesheim.

30. juli
Én mand har mere end nogen anden defineret mediebilledet og det politiske landskab i det seneste årti. Han har ændret vores billede af USA — et land, vi engang tog for givet som et politisk forbillede. Han har ændret måden, politik føres på, og måden, vi taler til og om hinanden på. I denne serie på fem afsnit går de to USA-kendere Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster tilbage gennem Trumps liv: fra opvæksten i Jamaica Estates i Queens, New York, til hans nuværende adresse i Det Hvide Hus i Washington D.C. For hvem er Donald J. Trump egentlig, og hvordan skal vi forstå hans historiske fingeraftryk på verden? I dette fjerde afsnit ser vi på den del af Donald Trumps karriere, der måske mere end noget andet banede vejen for hans politiske gennembrud. Før Trump vandt præsidentvalget, vandt han tv. Med “The Apprentice” blev han et ikon for succes i millioner af amerikaneres stuer: ikke bare rigmanden fra New York, men dommeren, chefen og den ultimative vinder. Men hvordan forvandlede reality-tv en omstridt forretningsmand til en politisk figur, som mange følte, de allerede kendte? Og hvad sker der, når rollen som tv-chef bliver til en opskrift på politisk magt? Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Klip og redigering: Rebecca Nesheim.

23. juli
Én mand har mere end nogen anden defineret mediebilledet og det politiske landskab i det seneste årti. Han har ændret vores billede af USA — et land, vi engang tog for givet som et politisk forbillede. Han har ændret måden, politik føres på, og måden, vi taler til og om hinanden på. I denne serie på fem afsnit går de to USA-kendere Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster tilbage gennem Trumps liv: fra opvæksten i Jamaica Estates i Queens, New York, til hans nuværende adresse i Det Hvide Hus i Washington D.C. For hvem er Donald J. Trump egentlig, og hvordan skal vi forstå hans historiske fingeraftryk på verden? I dette tredje afsnit ser vi nærmere på den del af Donald Trumps liv, der aldrig helt har været privat. Ægteskaberne med Ivana, Marla og Melania blev alle en del af fortællingen om ham som magtmand, tabloidfigur, familiefar, forfører, overgrebsmand, skandalehistorie og præsident. Men hvad fortæller Trumps forhold til kvinderne i hans liv os om hans syn på loyalitet, image, køn og kontrol? Og kan ægteskaberne forstås som mere end sladder — som en nøgle til manden bag myten? Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Klip og redigering: Rebecca Nesheim.

16. juli
Én mand har mere end nogen anden defineret mediebilledet og det politiske landskab i det seneste årti. Han har ændret vores billede af USA — et land, vi engang tog for givet som et politisk forbillede. Han har ændret måden, politik føres på, og måden, vi taler til og om hinanden på. I denne serie på fem afsnit går de to USA-kendere Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster tilbage gennem Trumps liv: fra opvæksten i Jamaica Estates i Queens, New York, til hans nuværende adresse i Det Hvide Hus i Washington D.C. For hvem er Donald J. Trump egentlig, og hvordan skal vi forstå hans historiske fingeraftryk på verden? I dette andet afsnit følger vi Donald Trump fra de ydre bydele i New York og ind på Manhattan, hvor han for alvor begynder at bygge myten om sig selv. Med familieformue, gæld, medietække og kompromisløs selviscenesættelse forvandler han navnet Trump til et brand, der bliver større end bygningerne, det står på. Men hvor meget af forretningsmanden Trump var egentlig forretning — og hvor meget var fortælling? Og hvordan skabte han et image som succesfuld milliardær, længe før resten af verden for alvor lærte ham at kende? Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Klip og redigering: Rebecca Nesheim.

9. juli
Én mand har mere end nogen anden defineret mediebilledet og det politiske landskab i det seneste årti. Han har ændret vores billede af USA — et land, vi engang tog for givet som et politisk forbillede. Han har ændret måden, politik føres på, og måden, vi taler til og om hinanden på. I denne serie på fem afsnit går de to USA-kendere Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster tilbage gennem Trumps liv: fra opvæksten i Jamaica Estates i Queens, New York, til hans nuværende adresse i Det Hvide Hus i Washington D.C. For hvem er Donald J. Trump egentlig, og hvordan skal vi forstå hans historiske fingeraftryk på verden? I dette første afsnit starter vi helt tilbage hos Donald Trumps tyske bedsteforældre. Vi ser nærmere på Donalds forhold til sin mor, sine søskende og især hans far, Fred Trump, som nok er den person, der har betydet mest for Donald. Fred Trump opdrog ikke bare Donald i sit eget billede — han formede også forretningsmanden Trump og overdrog familieforetagendet til ham. Hvilken start på livet fik verdens måske mest magtfulde og kontroversielle politiske figur? Og kan vi lettere forstå hans handlinger, hvis vi ved, hvad han er rundet af? Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Klip og redigering: Rebecca Nesheim.

2. juli
Den 4. juli 1776 erklærede 13 britiske kolonier sig uafhængige og lagde grundstenen til det land, vi i dag kender som USA. Siden har USA gennemlevet borgerkrig, verdenskrige, kulturel storhedstid, Watergate, 9/11, tech-revolution og en stadig dybere politisk splittelse. På 250 år er landet blevet et symbol på både frihed, magt, drømme og kriser. De seneste ti år har været præget af politisk splittelse, Donald Trumps politiske bevægelse og tech-giganternes dominans, som har ændret måden, vi kommunikerer på. I denne uge ser Only in America tilbage på USAs vilde historie og spørger, om landet stadig kan rejse sig efter nogle hårde år. Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Klip og redigering: Rebecca Nesheim.

25. juni
Da Barack Obama blev valgt som USA’s 44. præsident i 2008, blev det læst som begyndelsen på en ny æra: en ung, relativt uprøvet politiker og den første brune mand i Det Hvide Hus blot få årtier efter raceadskillelsens ophør. Men efter Obama fulgte Trump. I 2026 åbner The Barack Obama Presidential Center i Chicago - byen hvor Obamas politiske karriere begyndte, og hvor han mødte Michelle Obama. Centret er ikke blot et arkiv eller museum, men beskrives som et sted for demokratisk engagement og åbningen falder i en tid, hvor amerikansk politik igen er præget af dybe brud. I Only in America ser vi tilbage på Obamas USA: Hvordan kunne en politisk newcomer besejre John McCain? Hvad sagde hans sejr om landet dengang? Banede Obama-æraen vejen for Trump? Og hvad er historien bag de amerikanske præsidentbiblioteker? Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Klip og redigering: Rebecca Nesheim.

18. juni
Donald Trump fortsætter med at udfordre grænserne for, hvad en amerikansk præsident kan tillade sig. Senest kulminerede det i en spektakulær UFC-begivenhed foran Det Hvide Hus, hvor MMA-kæmpere sloges i et bur på plænen foran præsidenten under USA’s 250-års jubilæum - dog på en anden dato, nemlig på Trumps 80-års fødselsdag. For nogle var det et symbol på amerikansk styrke. For andre et eksempel på, hvordan Trump blander politik, forretning og personlig branding på en upassende måde. Kritikken rammer også UFC-chef Dana White, der i årevis har været en af Trumps mest loyale støtter og hjulpet med at redde præsidentens ry og rygte efter stormen på kongressen og den famøse retssag i 2024 hvor Trump blev kendt skyldig i 34 tiltalepunkter. Vil man forstå Trumps appel til især unge mænd op mod valget i 2024, er man nødt til at forstå forholdet mellem Trump og UFC. Men er kritikken af Trump og White berettiget? Hvordan forløb arrangementet? Og kan deres tætte parløb ende med at skade dem begge? Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Klip og redigering: Rebecca Nesheim

11. juni
UFO’er er igen blevet et globalt samtaleemne. Samtidig med at den amerikanske regering fortsætter frigivelsen af tidligere hemmeligholdte UFO-filer, er Steven Spielberg aktuel med filmen Disclosure Day, der kredser om en af de mest sejlivede teorier i moderne historie: at myndighederne skjuler viden om intelligent liv uden for Jorden. Spielberg har i forbindelse med filmen selv udtalt, at han mener, det er sandsynligt, at UFO’er og måske endda rumvæsner er virkelige. Det skaber en bemærkelsesværdig sammenblanding af Hollywood-fiktion og virkelighedens debat om uforklarlige fænomener på himlen. Men hvad er egentlig op og ned? Hvad gemmer der sig i Pentagons UFO-filer? Hvorfor er en række amerikanske politikere og kongresmedlemmer overbeviste om, at der findes fænomener, som endnu ikke kan forklares? Og hvordan passer Spielbergs nye fortælling sammen med de virkelige observationer, vidneudsagn og videoer, der har sat gang i debatten? Vi undersøger, om vi er tættere på svarene - eller blot midt i den største UFO-fortælling nogensinde. Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Klip og redigering: Rebecca Nesheim

4. juni
Verdensmesterskabet i fodbold er tilbage i Nordamerika, og USA står som centrum for det største VM nogensinde. Men værtsnationen er forandret markant siden tildelingen i 2018. Under Donald Trump er USA blevet et af verdens mest omdiskuterede lande, og VM er allerede omgærdet af debat om krig, politik, skyhøje billetpriser og sportens rolle i en splittet verden. Trump kaldes af nogle for "The Soccer President". Han var præsident, da USA fik VM-værtskabet, og han er præsident, når turneringen spilles. Samtidig har han opbygget et tæt forhold til FIFA og sportens største stjerner. Men bliver det et problem for VM? Hvordan blev Donald Trump fodboldens præsident? Hvilken rolle spiller han ved verdens største sportsbegivenhed? Kan USA stadig samle verden om fodbolden? Og hvordan ser fodboldens udvikling i USA med soccer-moms og et hypet landshold ud i 2026? Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Klip og redigering: Rebecca Nesheim

28. maj
Da Stephen Colbert tidligere i år meddelte, at han stopper som vært på The Late Show efter 11 år, lød forklaringen fra CBS, at det handlede om økonomi. Men timingen vakte hurtigt opsigt. Kort forinden havde Colbert nemlig kritiseret kanalens nye ejere og kaldt deres forlig med Trump for “en stor fed bestikkelse”. Nu er sidste program sendt, og debatten raser: Er amerikanske talkshowværter under pres som aldrig før? Er ytringsfriheden truet i Trumps USA - eller bliver sagen blæst ud af proportioner? Samtidig hyldes Colberts sidste udsendelse, der satte seerrekord og samlede nogle af de største navne i amerikansk populærkultur. I Only in America ser vi på fremtiden for late night-tv, den politiske magtkamp bag kulisserne og afslører selvfølgelig, hvem der blev Stephen Colberts aller sidste gæst i den ufatteligt stjernespækkede sidste udsendelse. Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster, Klip og redigering: Rebecca Nesheim.

21. maj
I denne udgave af Only in America ser vi på Donald Trumps mangeårige opgør med Kina. Fra handelskrig og hårde toldsatser til et opsigtsvækkende møde med Xi Jinping i Beijing. For mens Trump har gjort Kina til sin største udenrigspolitiske modstander, har Xi Jinping vist sig som en langt hårdere modspiller end forventet. Så hvad fik Trump egentlig ud af mødet med verdens anden supermagt? Og er magtbalancen mellem USA og Kina ved at tippe? Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Klip og redigering: Rebecca Nesheim.

14. maj
I denne uge af Only in America dykker vi ned i den amerikanske kamp om valgkortene. I Virginia stemte vælgerne ja til nye valgdistrikter, der kunne give demokraterne en fordel frem mod midtvejsvalget – men kort efter blev resultatet underkendt af delstatens højesteret. Samtidig har USA’s højesteret kastet sig ind i en lignende konflikt i Louisiana, hvor spørgsmålet om sorte vælgeres indflydelse igen splitter landet og trækker tråde tilbage til borgerrettighedskampen i 1960’erne. Mens Donald Trump lover hårdere kontrol med det kommende valg, kæmper begge partier om at tegne det mest fordelagtige politiske landkort. Men hvor stor betydning får domstolenes afgørelser egentlig for magtbalancen i USA? Det ser vi nærmere på i Only in America. Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Klip og redigering: Rebecca Nesheim

7. maj
Hanekampen mellem Donald Trump og Iran fortsætter, og den amerikanske præsident viser ingen tegn på at trække sig. Tværtimod er tonen blevet skarpere, også over for nære allierede, som han mener bidrager for lidt. Senest har Tysklands kansler Friedrich Merz kritiseret USA’s indsats i Iran som en ydmygelse. Kort efter meldte Donald Trump og Pete Hegseth ud, at tusindvis af amerikanske soldater trækkes ud af Tyskland. Et træk, der vækker spørgsmål om relationen til Europa. I programmet ser vi nærmere på USA’s militære tilstedeværelse i Europa og spørger: Er det transatlantiske samarbejde under forandring? Og er USA og Europa på vej mod en langsom skilsmisse? Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Klip og redigering: Rebecca Nesheim.

30. april
Endnu et attentatforsøg mod Donald Trump har fundet sted - denne gang ved The Washington Hilton under The White House Correspondents’ Dinner. En 31-årig mand nåede at affyre skud, før han blev anholdt af Secret Service. Hos ham fandt man et manifest med stærkt politiske motiver. Hændelsen har udløst en bølge af konspirationsteorier og genantændt debatten om politisk vold og hård retorik i USA. Præsidenten opfordrede først til forsoning, men har siden kritiseret blandt andre Jimmy Kimmel. Vi ser nærmere på, hvad der skete, hvorfor politisk vold er stigende - og om splittelsen mellem USA’s fløje kan mindskes. Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Klip og redigering: Rebecca Nesheim

23. april
De kender navnene: Joe Rogan, Tucker Carlson og Ben Shapiro. Men en ny generation af unge, højreorienterede mandlige influencere er på vej og de får de gamle til at ligne fornuftens stemmer. I front står livestreameren Clavicular, der dyrker ekstrem “looksmaxxing”: jagten på det perfekte udseende - uanset prisen. Hans budskab når millioner, trods skandaler og kontroverser. Fænomenet udspringer af incel-miljøet og smelter sammen med en ny digital manosfære, hvor selvoptimering, misogyni og penge går hånd i hånd - med forbindelser til profiler som Nick Fuentes og Andrew Tate. Hvor er de unge mænd på vej hen og hvorfor vokser de her stemmer så hurtigt lige nu? Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Klip og redigering: Rebecca Nesheim

16. april
Mange ser vicepræsident JD Vance som Donald Trumps naturlige arvtager - også ham selv. Men lige nu møder han modvind. Vance rejste for nylig til Ungarn for at støtte Viktor Orbán op til et afgørende valg, hvor målet var at styrke modstanden mod EU. Resultatet blev dog et klart nederlag. Samtidig virker Vances udenrigspolitiske engagement modstridende. Trods sin “America First”-linje forsøgte han også at mægle mellem Iran og USA i Pakistan, uden succes. Imens blev Trump hjemme og deltog sammen med Marco Rubio i et UFC-stævne i Miami, hvilket understreger en anden prioritering. Tilbage står spørgsmålet: Hvorfor engagerer Vance sig så aktivt i udenrigspolitik og hvad betyder det for hans egne præsidentielle ambitioner?

9. april
Midt i en tid præget af konflikt mellem USA og Iran, stigende oliepriser og voksende frustrationer, udspiller der sig også en mere håbefuld historie. NASA har netop sendt fire astronauter af sted på Artemis II - en banebrydende rejse rundt om Månen, som slår flere rekorder og bringer mennesker længere væk fra Jorden end nogensinde før uden at lande. Men bag kulissen gemmer sig også et benhårdt rumkapløb mellem USA og Kina, som kan få kæmpe implikationer for os alle. Men hvem får først sat en person på månen igen? Er kapløbet i rummet igen ved at blive en ny form for stormagtskonflikt? Samtidig rejser missionen større spørgsmål om, hvad rumrejser betyder for forskning, verdensfred og vores forståelse af os selv. Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Klip og redigering: Rebecca Nesheim

2. april
Texas har en dramatisk politisk historie - fra selvstændig republik til republikansk højborg. Efter mere end 100 års demokratisk dominans vendte staten i 1994, og siden har republikanerne haft magten. Men nu kan noget være ved at ændre sig. Demokraten James Talerico står med en reel chance for at vinde en sjælden sejr i Senatet og måske rykke ved magtbalancen i Texas. Samtidig er staten i kulturel forandring. Efter covid-19 er profiler som Joe Rogan, Elon Musk og Matthew McConaughey rykket til især Austin, som er blevet et nyt centrum for kultur, tech og medier. Er Texas ved at skifte retning politisk og kulturelt? Og hvad siger det om USA i dag? Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Klip og redigering: Rebecca Nesheim

26. marts
Den Oscarvindende film Argo skildrer CIA’s dramatiske redningsaktion under gidselkrisen i Iran i 1979 – en krise, der varede 444 dage og bidrog til Jimmy Carters valgnederlag i 1980. Siden da har forholdet mellem Iran og USA været præget af spændinger. I dag er konflikten igen eskaleret. USA, under Donald Trump og i samarbejde med Israel, har indledt nye angreb mod Iran, hvilket har udviklet sig til en omfattende krig. På trods af løfter om det modsatte under valgkampen og en forventning om en kortvarig konflikt, trækker krigen ud og påvirker nu både verdensøkonomien og de politiske spændinger i USA. Spørgsmålet er nu, om Trump har indledt en krig, han ikke kan vinde – og hvilke konsekvenser det vil få både internationalt og på hjemmefronten. Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Klip og redigering: Rebecca Nesheim


