Når du viser din billet i et S-tog i hovedstadsområdet, er der nu samtidigt et kamera, der filmer dig. Frem til d. 14. november vil S-togsrevisorerne, der tjekker billetterne, nemlig have et kropskamera på. På havnen i Asaa i Nordjylland er der særligt én kvinde, der er hovedperson i mange samtaler lige nu. Statuen "Mod hjemve", der forestiller en havfrue, er kommet i fokus, fordi arvingerne til billedhuggeren, der lavede Den Lille Havfrue, ønsker at få statuen i Nordjylland destrueret for brud på ophavsretten. Du har måske hørt, om gruppen QANON i USA, der tror, at reptiler, forklædt som mennesker, hemmeligt driver verden. Det er blot én ud af mange, vilde konspirationsteorier der findes, og vi kigger derfor i dag nærmere på dem og hvorfor nogle folk tror på dem. Solceller skyder frem mange steder i landet i bæredygtighedens navn - men i fremtiden kan vi risikere, at vi skal opmagasinere store mængder ikke-genanvendelige materialer fra brugte solceller, når de har udstået deres levetid. Folien på solcellernes bagside kan nemlig hverken genanvendes eller brændes. Efter 55 års forsøg er det lykkedes gartnerne i Væksthusene i Aarhus at få deres vaniljeorkidé til at bære frugt. Dermed er det altså lykkedes at dyrke en vaniljestang herhjemme i lille, kolde Danmark. Medvirkende: Michael Højgaard, underdirektør og chef for togdrift i DSB, Johnny René Nielsen, kok på Café Hawblik i Asaa, Selin Türker, journalist på Zetland, Torben Tang, ingeniør med speciale i overfladeteknologi hos IPU, Bjørn Bjerre Lang, gartner i Væksthusene i Aarhus.

Om podcast

4-toget

Eftermiddagen på Radio4 sprudler af god energi og undren. '4-toget' stiller alle de spørgsmål, dagen kalder på og finder sandsynligvis svarene. Kom i godt selskab og tal med om det, der har betydning i dit liv. Værter: Annamette Fuhrmann, Svenne Lund Jensen og Simon Brix Frederiksen.

Gå til Podcast
4-toget
Afspiller nu

Tidskapslen

22:55
23:00