I dag er retssagen mod Morten Messerschmidt begyndt. Han er anklaget for misbrug af EU-midler og for dokumentfalsk - og vi nærmer os den formelle afslutning på det vi har lært at kende som MELD og FELD-sagen. Vi samler op på, hvad det betyder for politikeren Morten Messerschmidt. “Humlebien, der ikke burde kunne flyve” Sådan beskriver vores næste gæst dansk badminton. Asiaterne dominerer sportsgrenen. Men hvordan kan det være, at danske badmintonspillere er de eneste, der kan tage kampen op mod asiaterne? I går var det præcis 75 år siden, at Det Danske Luftfartsselskab, Det Norske Luftfartsselskab og Svensk International Lufttrafik slog sig sammen og dannede flyselskabet SAS. Hvilken betydning har SAS haft for luftfartsindustrien de sidste 75 år? En ny lov, der netop er trådt i kraft, betyder, at det nu er helt forbudt at ryge cigaretter i skoletiden på landets ungdomsuddannelser. Det betyder, at det nu er HELT ulovligt at ryge på skolernes matrikel... og SELV hvis eleverne går uden for matriklen, må de ikke ryge i skoletiden. MEN det gælder ikke for medarbejderne og lærerne på gymnasierne, som stadig gerne må ryge cigaretter i arbejdstiden - så længe de befinder sig uden for skolens grund. Vi skal også tale med Loui. Han er 30 år og bor på Nørrebro i København. Og han bekender sig til FIRE-bevægelsen, der står for Financial Independence, Retire Early. Idéen er at man skruer helt ned for sit forbrug og investerer mere end halvdelen af sin løn hver eneste måned i en erkendelse af, at tid er det mest værdifulde, mennesket har. Medvirkende: Mads Breum Berg, lokalformand for Dansk Folkeparti i Ikast-Brande lokalforening. Thomas Larsen, politisk redaktør på Radio4. Kenneth Kruse Larsen, studielektor ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet. Jacob Pedersen, aktieanalysechef, Sydbank. Stine Kromann Dragsted med Alma Tynell, forkvinde for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. Loui Lam, bygningskonstruktør.

Om podcast

4-toget

Eftermiddagen på Radio4 sprudler af god energi og undren. '4-toget' stiller alle de spørgsmål, dagen kalder på og finder sandsynligvis svarene. Kom i godt selskab og tal med om det, der har betydning i dit liv. Værter: Annamette Fuhrmann, Svenne Lund Jensen og Simon Brix Frederiksen.

Gå til Podcast
4-toget
Afspiller nu

Nattevagten

23:00
01:00