Man kan træne hunde til at være både førerhunde eller finde bomber - og måske kan de en dag trænes til at vide, om vi lyver. I hvert fald konkluderer et nyt studie fra Universitetet i Wien, at hunde kan kende forskel på sandhed og løgn. Selvom der måske er lang tid til, at man kan bruge hunde som løgnedetektorer, så er der andre måder at finde ud af, om folk lyver på. Det taler vi med en uddannet gidselforhandler om. De svageste ældre borgere i Danmark fratages muligheden for et aktivt og socialt liv. Sådan lyder det fra formanden i Danske Ældreråd i et debatindlæg i Politiken. Hver femte kommune har nemlig afskaffet klippekortsordningen, der giver visse grupper af ældre mulighed for en halv times hjælp om ugen til aktiviteter efter eget valg. En stafet, kaldet Race for Oceans, er på vej fra Sylt til Skagen; 444 km. Mens stafetten bevæger sig til lands og til vands, så bliver der samtidig sat fokus på bl.a. plastikforurening i havet og rensning af strandene. Det er dejligt at svømme i havet, men mange svømmer i mørkt badetøj, herunder f.eks. våddragter, og det kan være problematisk, da man så kan være svær at få øje på for andre. Livreddere, både og andre kan have sværere ved at se dig og derfor kan det være en god idé at skifte det sorte badetøj ud med noget i f.eks. neonfarver. Medvirkende: Michael Sjøberg, uddannet gidselforhandler og ekspert i kropssprog, Inger Møller Nielsen, formand i Danske Ældreråd, Signe Simonsen, en af initiativtagerne bag Race for Oceans, Marie Alkestrup, skønhedsredaktør og modeskribent på Costume.

Om podcast

4-toget

Eftermiddagen på Radio4 sprudler af god energi og undren. '4-toget' stiller alle de spørgsmål, dagen kalder på og finder sandsynligvis svarene. Kom i godt selskab og tal med om det, der har betydning i dit liv. Værter: Annamette Fuhrmann, Svenne Lund Jensen og Simon Brix Frederiksen.

Gå til Podcast
4-toget
Afspiller nu

Tidskapslen

22:55
23:00