Fagforeningen BUPL har mindst tre gange hjulpet den nu pædofilidømte pædagog Jesper Witte med at undgå fyring eller andre sanktioner i sager om seksuelle overgreb og grænseoverskridende opførsel.
Da pædagog Jesper Witte i 2024 blev idømt forvaring for voldtægt, seksuelle overgreb og grov vold mod flere børn, havde en række kommuner siden 1999 forsøgt at fyre ham på grund af sager om mulige seksuelle overgreb, grænseoverskridende adfærd og voldelig opførsel.
Men i mindst tre sager endte kommunens ønske om fyring eller bortvisning med, at Jesper Witte med sin fagforenings hjælp fik forhandlet en opsigelse eller fratrædelsesaftale på plads.
Det viser en række fortrolige kommunale dokumenter i sagen, som RADIO IIII har fået adgang til.
- Det er helt vanvittigt, det kan lade sig gøre, at fagforeninger har så meget magt, for der kan jo være andre, der har gjort noget lignende, som får samme hjælp fra deres fagforening, så de kan fortsætte med at gøre skade på børn, siger Martin Grøndahl.
I 2010 blev han som barn udsat for en "korporlig" irettesættelse af Jesper Witte i en fritidsklub, hvor Witte arbejdede.
Hændelsen skete foran flere af klubbens andre børn.
Jesper Witte blev indstillet til en opsigelse af sin daværende leder på baggrund af episoden, og lederen begrundede opsigelsen med uoprettelig mistillid.
Men af fortrolige kommunale dokumenter, som RADIO IIII har set, fremgår det, at BUPL trådte til for at hjælpe Jesper Witte, og Roskilde Kommune indgik i stedet en fratrædelsesaftale med Jesper Witte.
I aftalen var voldsepisoden skrevet helt ud, og i stedet lød begrundelsen, at "lederen vurderer, at samarbejdet grundet store forskelle i den pædagogiske opfattelse må bringes til ophør."
Et år efter blev Jesper Witte ansat i en SFO i Ishøj Kommune, hvor han misbrugte et barn seksuelt gennem fire år.
Efterforsker Jonas Seider har gennemgået sagen for RADIO IIII, og han mener, at fagforeningen sammen med kommunerne bærer en del af ansvaret for, at Jesper Witte ikke er blevet stoppet tidligere.
- Nogle af de gange, hvor han sidder til fyringssamtale, så er det nærmest det sidste, der sker. At de piller det ud, der omhandler mistanke om overgreb mod børn, fordi det ellers bliver svært for Jesper at få sit næste arbejde, og det accepterer man. Det er svært at forstå.
Tidligere juridisk konsulent i BUPL Michael Lose, der bistod Jesper Witte i forhandlinger med nuværende Hillerød Kommune, fortæller, at det kan være en fordel for en ansat selv at sige op, fordi en kommende arbejdsgiver vil spørge ind til, hvorfor man er blevet fyret.
- Det slipper man for her, siger han.
Hillerød Kommune ønskede i 2003 at opsige Jesper Witte fra hans stilling i en SFO, fordi kommunen var alvorligt bekymret for, at han havde krænket en 12-årig dreng seksuelt.
De advarede også Jesper Witte om, at sagen kunne føre til, at kommunen politianmeldte ham, ligesom de påtænkte at kontakte andre mulige arbejdsgivere.
Det fremgår af forhandlingsreferatet fra 12.12.2003, at BUPL var uenige i, at Jesper Witte skulle fyres, og at de “anmodede om at negativ omtale og indhentelse af oplysninger vedrørende JW (Jesper Witte, red.) blev standset.”
Michael Lose kan ikke huske sagen fra dengang, men fortæller, at den type besked kan fungere som en advarsel.
- Med sådan en besked, så siger man, pas lige på med injurier. Der kan jo komme en erstatningssag og en injuriesag, forklarer han.
BUPL skriver også i forhandlingsreferatet, at de forbeholder sig retten til at “videreføre sagen.”
Sagen forhindrede ikke Jesper Witte i at få nyt arbejde. Et halvt år senere blev han ansat som pædagog og senere leder af en juniorklub i nuværende Frederikssund Kommune.
En stilling Jesper Witte forlod igen i 2006, efter han blev politianmeldt for seksuelle overgreb på klubbens børn.
I 2010 forhandlede Jesper Witte sig igen frem til en fratrædelsesaftale med BUPLs hjælp.
Denne gang i Ballerup Kommune, der ønskede at bortvise Jesper Witte for at have optrådt grænseoverskridende overfor børn ved et fastelavnsarrangement i den fritidsklub, hvor han arbejdede som pædagog.
Jesper Witte havde selv filmet sin optræden til arrangementet, hvor han optrådte i en rolle, som mindede om en tysk koncentrationslejrvagt, og han lader på videoen som om, han henretter flere af børnene. Man ser ham også klappe et af børnene bagi.
Jesper Witte blev 14 år senere dømt for seksuelle overgreb på flere af de drenge, der gik i klubben.
Forhenværende juridisk konsulent hos BUPL, Lars Feldt, hjalp Jesper Witte i forhandlingerne med Ballerup Kommune.
Han husker ikke sagen, men forklarer, at det kan være en fordel for et medlem selv at sige op frem for at blive bortvist.
- Man skal selvfølgelig ikke lyve, når man søger nyt arbejde, man skal heller ikke fortælle alt, men det kan godt være svært at snige sig helt udenom, hvis man er blevet bortvist. Der er det nemmere, hvis man kan sige, 'jeg har selv sagt op, fordi jeg synes, at nu skulle der ske noget andet.’ Så er det jo ikke helt usandt.
Lektor i arbejdsret ved Syddansk Universitet, Christian Schjøler fortæller, at mistanke om seksuelle overgreb, der medfører advarsler eller tjenstlige samtaler vil fremgå af en offentlig ansats personalemappe, men personalemappen følger ikke med, hvis den ansatte får job i en ny kommune.
- Personalemappen relaterer sig til ansættelsen i den enkelte kommune, og den nye ansættende kommune kan altså ikke tilgå personalemappen i den gamle kommune, siger han.
Tidligere arbejdsgiver må heller ikke af egen drift henvende sig til en ny arbejdsgiver og advare vedkommende, hvis de har haft problemer med en ansat, forklarer Christian Schjøler.
Heller ikke, hvis det handler om en mistanke om seksuelle overgreb.
Dermed sikrede BUPL altså, at Witte selv kunne afgøre, om kommende arbejdsgivere skulle kende hans blakkede fortid.
BUPL oplyser til RADIO IIII, at de udelukkende “bistår medlemmer i ansættelsesretlige forhold”, når de inddrages i “sager om afsked”.
- Ingen i BUPL kan have haft viden om samtlige fratrædelsessamtaler. Hverken dengang eller nu kan BUPL dele oplysninger uden medlemmets samtykke på grund af persondatareglerne, siger Karen Boldt Aagaard, chef for Løn og Vilkår i BUPL, om det konkrete forløb.
Hun understreger, at “det er dybt rystende at høre om de overgreb, der er begået.”
Hillerød, Ballerup og Roskilde Kommune har heller ikke ønsket at stille op til interview i sagen.
Jesper Witte blev i 2024 idømt forvaring for blandt andet voldtægt, grov vold og misbrug af en betroet stilling.
Han har siden anket dommen.
I et brev til RADIO IIII skriver Witte, at han tager det fulde ansvar for sine handlinger.
