Vi forestiller os den vilde natur som et sted hvor der er ultimativ frihed og ingen tvang. En sommerdag med blomster og uden bekymringer. Dyrene går og kommer som de vil – og det hele minder lidt om paradisets have. Men det sted findes ikke længere. Allevegne har vi mennesker fældet træerne, dyrket jorden og jaget dyrene. Og i vores kulturlandskab er det forbudt for naturen at være vild. Vandløbene må ikke sno sig og oversvømme markerne, træerne må ikke ældes og falde om i skoven, og de sidste rester af store dyr må ikke blive så mange at de skader skovens træer og markens korn. Det er kommet så vidt at der er sat grænsehegn op for at forhindre vildsvinet, en truet dansk art, i at komme ind. Men der findes også en anden slags hegn – reservathegn – som sætter naturen fri. Hegn som afgrænser moderne paradisets haver, hvor naturen får lov at blive vild igen. Lærke og Emil tager til Lille Vildmose og bliver vist rundt af forvalter Jacob Skriver fra Aage V Jensens fonde og Rasmus får besøg af Steffen Rytter Bengtson, som i mange år har rådgivet lodsejere om vildere natur under hegn. Undervejs ringer en bedebladlus og beder for sig og sine søstre og til sidst i programmet kigger vi på en tråd fra Vildspors egen facebookgruppe. Den handler om rewildingprojekter og lidende dyr. Vi ringer til Kenneth Buk for at få et sydafrikansk perspektiv på vores europæiske kvababbelser.