Vildspor
8. april 2023 - 1 time og 51 min

Skarv gør hvad skarv gør bedst: Den æder fisk til den helt store guldmedalje, og det begynder at vise sig i en sådan grad, at fiskebestande rundt omkring i Danmark svinder ind. Men om det er skarvens skyld, det er det helt store spørgsmål. Det har været genstand for en nylig diskussion, der startede med Sebastian Klein i radioprogrammet Genstart, så en nærmest viral video på Facebook fra lystfiskeren Daniel Holm, og nu er det altså på tide, at Vildspor folder emnet ud. Ved Skjern å-deltaet mødes Andrew med Daniel Holm, Niels Åge Skovbo fra Dansk Sportsfiskerforbund og Sebastian Klein for at redde trådene ud. Inden da har Rasmus inviteret seniorforsker Thomas Bregnballe ind i studiet for at få styr på, hvad skarven er for en art. Værter: Rasmus Ejrnæs, Andrew Davidson. Medvirkende: Daniel Holm, Sebastian Klein, Niels Åge Skovbo.

Om podcast

Vildspor

Naturen er både et mirakel og en kampplads. I ’Vildspor’ kaster vært og forsker i biodiversitet på Aarhus Universitet Rasmus Ejrnæs lys over begge dele. Vi er med ham, når han går på jagt efter sårbare arter og store følelser. Hver uge på Radio4 inviterer Rasmus på nye indsigter både ude i naturen og i studiet i samtaler med forskere, politikere og kunstnere.

Gå til Podcast
Vildspor
Afspiller nu

Morgen

06:05
10:00