Vi giver den nye og 17. sæson af ‘Spise med Price’ på DR tre flotte stjerner, fordi de to gamle, hvide mænd sgu simpelthen er så hyggelige! Vi taler også om det at lave pølser og med en komparativ pølseanalyse også om forskellen på pølser - og vi finder en fejl ved Price-brødrenes måde at lave pølser på. Og så får en anmelder i panelet ikke pølser, men bobler galt i halsen af ren og skær forargelse over Price-brødrenes pølsesnak. Vi anbefaler madprogrammet ‘Tre sultne mænd’ på TV 2, Jamie Olivers første madprogram 'The Naked Chef', som kan ses på YouTube, madlavningskonkurrencen ‘Culinary Class Wars’ på Netflix og Nigella Lawsons tv-køkken ’Nigella Bites', som også kan findes på YouTube. Send ris og ros eller forslag til emner på baby@radio4.dk. Vært: Mikkel Lind Sorgenfrey Panel: Brian Weichardt, Jacob Weil og Alexandra Bækgaard Carstensen Redaktør: Andreas Østergaard

Om podcast

Vi ser på det

Anmelderprogrammet, hvor vi ikke kun ser film og serier, men også pressemøder, interviews og virale videoer. Med andre ord: Vi ser på alt, der kan bevæge sig på en skærm. Vi finder noget sjovt og vigtigt, vi har lyst til at tale om med vores kolleger i frokostpausen. Hvad siger det om tiden, vi lever i, og hvad vi kan lære af det? Vært: Mikkel Lind Sorgenfrey

Gå til Podcast
Vi ser på det
Afspiller nu

Krimiland

22:00
22:55