Verdens bedste
24. marts 2024 - 55 min

Det er ikke sikkert du kan genkende ham på gaden, men du har med garanti hørt hans stemme før. Han har været en del af din barndom som grisling, joker eller Johnny Bravo og så har du måske også set ham sammen med Frank Hvam og Casper Christensen som den coke-sniffende læge i Klovn. Lydik og Rye er taget på tur og besøger Lars Thiesgaard på Falster. Hør blandt andet hvordan du kommer ud af en svær situation med hjælp fra Scooby Doo og hvad der skal til for at blive dubber. Værter: Nicolai Lydiksen og Alex Rye

Om podcast

Verdens bedste

Hvad skal der til for, du dropper din faste morgenyoga eller dit ugentlige besøg hos din bedstemor på plejehjemmet – og i stedet prioriterer at tænde din radio for at lytte til et radioprogram? Eller lige netop det her radioprogram. Alex stiller spørgsmålene, mens den ukuelige optimist Nicolai med humor og ren villighed kaster sig ud i hvad som helst - og fra hvad som helst, hvis det er hvad, det kræver. Hver uge forsøger de sammen med en række kyndige rådgivere af finde ud af, hvad der gør, at vi finder bagning så fandens interessant, at vi følger fitness-guruer på sociale medier, men aldrig selv kommer i et kondicenter, eller hvorfor de fleste af os elsker at hade tabloid sladder. Følg med og find ud af, om det lykkedes de to at lave verdens bedste radioprogram.

Gå til Podcast
Verdens bedste
Afspiller nu

A-Z

01:00
05:00