Verden kalder
Verden er fuld af krig og konflikt, mennesker og magt. Verden er fuld af spørgsmål, der kalder på svar. Vi stiller ét afgørende spørgsmål om verden og giver dig svar. Vært: Stine Kromann Dragsted

En stille sommeraften ruller kampvogne gennem gaderne i Istanbul, mens militærhelikoptere beskyder det tyrkiske parlament i Ankara. Den tyrkiske befolkning har først svært ved at tro, at militæret er i gang med at kuppe sig til magten, men da præsident Erdogan opfordrer tyrkerne til at forsvare deres demokrati, går mange på gaden i protest. Selv flyver Erdogan i al hast hjem fra sin ferie ved kysten. Natten ender blodigt og kuppet kaster det tyrkiske samfund ud i en voldsom klapjagt på bagmændene, hvor naboer og familier stikker hinanden og ingen kan vide sig sikker. Tilbage står et Tyrkiet, der er forandret for altid. I ‘Kupmagerne’ tegner vi et portræt af personerne bag nogle af de mest spektakulære kup og kupforsøg i nyere tid, og vi undersøger, hvad der er på spil, når kupmagere går efter magten. Medvirkende: Sultan Coban, journalist, bosat i Tyrkiet under kupforsøget. Mathias Findalen, tidligere lektor i tyrkiske studier og forfatter til bogen "Det Tyrkiet der splitter".
Verden er fuld af krig og konflikt, mennesker og magt. Verden er fuld af spørgsmål, der kalder på svar. Vi stiller ét afgørende spørgsmål om verden og giver dig svar. Vært: Stine Kromann Dragsted