Verden kalder
Verden er fuld af krig og konflikt, mennesker og magt. Verden er fuld af spørgsmål, der kalder på svar. Vi stiller ét afgørende spørgsmål om verden og giver dig svar. Vært: Stine Kromann Dragsted

Krigen mellem Israel og Hamas foregår ikke kun i Gaza. Den foregår også i det skjulte, når den israelske efterretningstjeneste likviderer Israels fjender. F.eks. ved at sætte en etageejendom i Beirut i brand og dræbe et højtstående Hamas-medlem, eller når en iransk spion-chef bliver ramt i et målrettet angreb i Damaskus i Syrien. Israels efterretningstjeneste, Mossad, er længe blevet kaldt likvideringens mestrer, men hvilken rolle spiller likvideringer i krigen mod Hamas? Og hvor god en strategi er det, når israelske agenter myrder i statens tjeneste? Det får du svar på i dette program, hvor vi også spørger, hvordan og hvem efterretningstjenester må dræbe. Medvirkende: Jotam Confino, journalist for CBS News i Israel, Israel. Kenneth Øhlenschlæger Buhl, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet med speciale i krigens love.
Verden er fuld af krig og konflikt, mennesker og magt. Verden er fuld af spørgsmål, der kalder på svar. Vi stiller ét afgørende spørgsmål om verden og giver dig svar. Vært: Stine Kromann Dragsted