VALG PÅ RADIO4
Radio4 holder dig opdateret på de seneste nyheder om Folketingsvalget. Få de skarpeste debatter og grundige analyser på døgnets største politiske historier. Radio4 giver dig valget – du sætter krydset.
![VALG PÅ RADIO4](https://radio4.imgix.net/2020/03/Valg-paa-Radio4-1867x1400-1.png?width=600&height=400&fit=crop)
Hvert 4. år kæmper lokalpolitikerne en indædt kamp for retten til at tage ansvar og fordele milliarder til deres lokalsamfunds skoler, ældre og børnepasning. Men i kampens hede brydes løfter, sandheden fordrejes, folk fortier og tidligere allierede bliver til modstandere. Lokalpolitikerne har derfor alt på spil, når stemmerne ved kommunalvalget tælles op og magten fordeles. I seks udsendelser dykker Radio4 ned i de største valgdramaer ved seneste kommunalvalg. Hvad gjorde de beskidte tricks ved vindere og tabere – fortryder de, eller oprustes der på ny med kneb, strategi og næsten-sikre alliancer til det kommende kommunalvalg? I afsnit 3 genoplives dramaet fra Slagelse, hvor politiske skandaler og et bittert fjendskab mellem to blå politikere ender med en delt borgmesterpost og et borgmestervalg, der går over i Danmarkshistorien. Medvirkende: John Dyrby Paulsen, Villum Christensen, Helle Blak, Troels Brandt og John Hansen. Tilrettelæggelse: Cecilie Sønderstrup
Radio4 holder dig opdateret på de seneste nyheder om Folketingsvalget. Få de skarpeste debatter og grundige analyser på døgnets største politiske historier. Radio4 giver dig valget – du sætter krydset.