Utzons uge
16. maj 2025 - 55 min

Dækningen af Israel og Palæstina i medierne er helt skævvredet. Danmark står på den forkerte side af verdenshistorien, og danske journalister er mere eller mindre nyttige idioter lullet ind i magthavernes narrativ. Sådan lyder opsangen i Zetland fra en af de mest erfarne krigskorrespondenter i landet, Nagieb Khaja, som selv har rejst i Palæstina og Israel. Har han ret? Og så har Finansministeriet i årtier regnet forkert, når Danmarks såkaldte råderum skulle udregnes. Er det på tide at finde en ny regnemetode? Gæster: Kurt Strand, journalist og mediekommentator, Anton Geist, journalistisk chefredaktør på Information og Gustav Elias Dahl, senioranalytiker i Arbejdernes Erhvervsråd.

Om podcast

Utzons uge

Hver fredag gransker vært Mette Vibe Utzon i selskab med ugens gæst de historier i nyhedsstrømmen, som de finder vigtigst. De stiller alle de spørgsmål, som de mangler svar på, til vidende eksperter, centrale cases og andre kilder med en særlig indsigt i historierne.

Gå til Podcast
Utzons uge
Afspiller nu

A-Z

01:00
05:00