Ufornuftig
Ufornuftig

Klimaadfærd

21. januar 2023 - 51 min

Jeg sad til et møde forleden. I sådan et cigarkasse-møderum i et storrumskontor. Vi sad fire-fem mennesker. så gik der en brandalarm. Hvad gjorde jeg? Jeg kiggede rundt på de andre og tænkte, mon ikke de gør noget? Det skal da ikke være mig, der er ham tossen, der panikker og farer ud ad lokalet som den første. Hvad har det med klima at gøre, tænker du nok! Det bliver du klogere på i denne uges ’Ufornuftig’. Vi ved jo godt at den er gal… Vi ved jo godt at vi burde sortere vores affald bedre Vi ved godt, at der går tog til Riga, Rom og Randers Men mælkekartonerne ryger i restaffald, langt de fleste af os kører stadig i dieselbiler, og vi flyver på sommerferie. Hvorfor – det forsøger vi at forstå. Vært: Henrik Tingleff Medvirkende: Casper Frøkjær Iuul, antropolog og rådgiver i konsulenthuset Bro Tilrettelægger: Nanna Chilli Guldborg

Om podcast

Ufornuftig

Ufornuftig er et program om hvorfor vi kloge mennesker gør så mange dumme ting. Mennesket er udstyret med universets bedst udviklede hjerne og største intellekt. Alligevel handler vi igen og igen ekstremt ufornuftigt. Vi fylder os med fødevarer, der gør os syge, bruger penge vi ikke har, mobber og driller, lyver og snyder. Og nok kan vi sende folk ud i rummet – men vi kan ikke fylde og tømme et almindeligt rutefly fornuftigt. Hvorfor er det sådan? Psykolog og foredragsholder Henrik Tingleff går sammen med sit hold af skiftende eksperter på jagt efter menneskets sande natur – og en smule mere fornuft!

Gå til Podcast
Ufornuftig
Afspiller nu

Morgen

06:05
10:00