6 episoder

5. august
Så er det blevet tid til sidste omgang Tunnelsyn - om ikke andet for denne gang. Men inden vi tager en sidste afgang, er der faktisk en anden afgang, vi bliver nødt til at kigge på. For mens Femern-forbindelse kommer til at binde Lolland og Tyskland sammen fysisk, så kan man jo allerede sejle. Mange mener, at færgen stopper med at sejle, efter forbindelsen åbner. Men det mener de ikke selv. Og så er det blevet tid til at pakke sammen og kigge tilbage på den seneste uge. Hvad har vi lært, og hvilken følelse forlader vi øen.

29. juli
Nu har vi talt så meget om de økonomiske aspekter ved anlægget af Femern-Forbindelsen. Men når man laver et portræt af Lolland, så bliver man nødt til at tage fat i selvopfattelsen og de fordomme, der eksisterer om området. Så i det her afsnit, der lægger vi Femern-brillerne lidt væk og tager i stedet for et par andre briller på.

22. juli
Selvom Femern-forbindelsen er et byggeri på international skala - et kæmpe projekt til mange milliarder kroner, så drypper det også ned på lokalsamfundet. Vi er taget ud for at finde nogle af de mennesker, der jagter pengene fra et af europas største anlægsprojekter. Regner det med kontanter på alle? Eller er det kun en fest for de få?

8. juli
Drømmen er, at når Femern-forbindelsen står færdig, så står et utal af turister klar til at ile til Lolland i en vis fart og holde ferie. Hvordan forbereder de lokale turistvirksomheder sig på den mulighed, og er det overhovedet noget, de bruger kræfter på allerede? Tag med på turisttur rundt på Lolland.


