Spurgt!
20. januar 2022 - 29 min

“Go where the fire is,” sagde Christine Stabell Benn´s mentor til hende, da hun var ung vaccineforsker. Siden har hun sat en ære i at gå derhen, hvor der er videnskabelig ildebrand - og det er der mange steder i debatten om Covid-19. Christine Stabell Benn er 54 år og professor ved Syddansk universitet, hvor hun forsker i vacciner og epidemier. Hun har plads i det ekspert-udvalg, der rådgiver regeringen om corona. Under coronakrisen har hun flere gange talt imod sundhedsmyndighedernes strategi - og fået ret. For eksempel da hun meget tidligt sagde, at tidligere corona-smittede får lige så gode antistoffer som en vaccineret. Andre gange vover hun sig ud, hvor ingen kender svaret endnu, for eksempel er hun bekymret for, at der gemmer sig skjulte langtids-bivirkninger ved vaccinerne. Det nager hende, at mange dødsfald ikke bliver registreret som en mulig vaccine-bivirkning – og den del af interviewet kommer uventet til at handle om Christine Stabell Benn´s far, der døde i september 2021 i en alder af 81 år. Dødsfaldet skyldes en blodprop i hjerte. Hans helbred var svækket, men det faktum, at dødsfaldet skete kort tid efter, at han modtog anden vaccinedosis, bør efter Christine Stabell Benn´s mening bogføres, så omfanget af den type dødsfald kan vurderes sammen med det øvrige billede af vaccinernes bivirkninger. Interviewet kommer også omkring den politiske hjemløshed, Christine Stabell Benn oplever. Hun har altid hørt til på venstrefløjen – men oplever i øjeblikket, at det er højrefløjens partier og interesseorganisationer, der sætter pris på hendes videnskabelige inputs. ’Spurgt!’ er Radio4´s ugentlige dybdegående interviewprogram. Vært i dette afsnit er Kasper Harboe.

Om podcast

Spurgt!

SPURGT! skræller de overflødige meninger væk og går til kernen i samfundsdebattens varmeste emner. Vi gør os umage og stiller de underbelyste, men ofte mest relevante spørgsmål. Her er plads til gode argumenter og garanti for nødvendigt modspil, der ofte fordamper i nyhedsdækningen. SPURGT! - 30 minutters dybdegående interview. Værter: Kasper Harboe & Jacob Grosen

Gå til Podcast
Spurgt!
Afspiller nu

Morgen

06:05
10:00