Spurgt!
24. marts 2022 - 30 min

Skal Muhammedtegningerne vises i undervisningen i folkeskolen? Skal politikerne bestemme, om Muhammedkrisen skal være obligatorisk stof i historietimerne? Og hvordan sikrer man i så fald lærernes sikkerhed? De spørgsmål står centralt i forhandlingerne om ytringsfrihed og selvcensur, som Folketingets partiledere tog hul på i februar. Godt 16 år efter Muhammedtegningerne blev bragt i Jyllands-Posten, tegner der sig nu et politisk flertal for, at det ikke længere skal være op til den enkelte lærer, om man vil – og tør – undervise i de kontroversielle tegninger og de voldsomme reaktioner på dem. Men ikke alle stemmer på Borgen mener, at politikerne skal blande sig i det. Politisk leder for partiet Frie Grønne, Sikandar Siddique, vil lade lærerne selv bestemme. Og så tager han i øvrigt kraftigt afstand fra tegningerne, som, han synes, sparker nedad og misbruges af magthaverne i ytringsfrihedens navn. Kan vi acceptere, at der emner, som børnene ikke bliver oplyst om i folkeskolen af hensyn til en minoritets religiøse følelser? Og hvem tager man i så fald hensyn til? ’Spurgt!’ er Radio4´s ugentlige, dybdegående interviewprogram. Vært i denne episode er Jacob Grosen.

Om podcast

Spurgt!

SPURGT! skræller de overflødige meninger væk og går til kernen i samfundsdebattens varmeste emner. Vi gør os umage og stiller de underbelyste, men ofte mest relevante spørgsmål. Her er plads til gode argumenter og garanti for nødvendigt modspil, der ofte fordamper i nyhedsdækningen. SPURGT! - 30 minutters dybdegående interview. Værter: Kasper Harboe & Jacob Grosen

Gå til Podcast
Spurgt!
Afspiller nu

Morgen

06:05
10:00