Selv om de fleste europæiske ledere nu står i kø for at fordømme Rusland, så er det stadig derfra, en uundværlig femtedel af vores gas kommer. Den naturgas, der giver varme i danske gulve og ovnen på det lokale pizzeria og som sikrer mange tusind arbejdspladser, kommer susende i store rør østfra. De sidste 107 dages krig i Ukraine har fået mange til at forstå, at Putin er en slyngel som man ikke skal handle med, for han bruger jo pengene til at købe tanks, missiler og kampfly, som smadrer nabolandet Ukraine. Men i virkeligheden har politikerne jo haft mindst otte år til at opdage dét. I Danmark har vi masser af naturgas i vores undergrund. Men den russiske gas var billigere, og der var rigeligt af den, og derfor har skiftende danske regeringer haft det fint med, at en af det danske samfunds blodårer har ligget blottet mod øst. Nu har Putin hugget den over. Sidste onsdag lukkede det russiske statsfirma Gazprom for leveringen til det danske energiselskab Ørsted. Indtil videre klarer vi den fint, for der kommer stadig russisk gas til Tyskland, og så kan vi bare købe det af dem. Men hvis krigen eskalerer, så ryger den måske også. Og de gode løsninger kommer ikke lige i morgen. Hvorfor blev vi med at købe gas af den slyngel? Medvirkende: Martin Lidegaard, tidl. Minister (RV), Anne Paulin, klima- og energiordfører (S), Anders Overvad, senioranalytiker ved Tænketanken Europa og Trine Willumsen Berling, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier. Vært: Kasper Harboe