217 episoder

28. september
Her har du den allersidste udgave af Sportsugen på Radio4, der efter lige knap fire år siger farvel og tak og gør plads til nye spændende programmer. Det skal vi selvfølgelig markere med en særlig udsendelse, der vil tage udgangspunkt i de fire år, hvor programmet har eksisteret. En tid, hvor sporten og journalistikken, der afdækker den, har været under heftig forandring. Det gennemgår et panel, der hjælper dig med at forstå udviklingen – og giver et praj om, hvordan den fortsætter. Oversigt: - Intro - Sport og politik - Transferjournalistik - Fanmedier - Hvad vil folket egentlig have? Vært: Nicklas Degn. Tilrettelægger: Nicklas Degn. Medvirkende: Klaus Egelund (freelancejournalist, årets sportsjournalist 2021), Jan Schouby (chefredaktør for Århus Stiftstidende, årets sportsjournalist 2004), Rasmus Dalgaard (sportsredaktør, Radio4).

21. september
Det danske kvindelandshold i fodbold er tilbage til hverdagen efter at have deltaget ved et historisk VM, men så alligevel ikke helt – for det er med en ny træner, der vil nye veje med spillet, og forud for et helt nyt landsholdsformat. Hør fra tre landsholdsprofiler om de første dage i den nye landsholdslejr inden fredagens kamp mod Tyskland – ligesom det også skal handle om danske håndboldprotester, Jonas Vingegaards fantomsæson, den stadig mere og mere skandaløse spanske fodboldsag om kysset, der bare ikke vil dø og til sidst en tur i den tyske landsholdskrise på mændenes side. Er det tid til ”Das Reboot 2.0? Oversigt: - Intro - Den spanske skandalesag udvikler sig stadig - Vingegaard har afsluttet sin sæson: Får vi at se mere af det samme i 2024? - Dansk Håndbold fik Belarus smidt ud af konference - En tur i den danske landsholdslejr - Tyskland fyrer sin herrelandstræner for første gang Vært: Nicklas Degn. Tilrettelægger: Nicklas Degn. Medvirkende: Amalie Bremer (vært på ”Missionen” på Radio4 og ”Kvindefodboldpodcasten”), Anders Mielke (vært på podcasten ”Forhjulslir” og reporter på Eurosport), Morten Stig Christensen (formand, Dansk Håndbold), Sofie Junge (fodboldspiller, landsholdet og Inter), Signe Bruun (fodboldspiller, landsholdet og Real Madrid), Sanne Troelsgaard (fodboldspiller, landsholdet og Reading), Nicolai Lisberg (freelancejournalist med speciale i tysk fodbold).

14. september
Kan du lide gode, store fortællinger om sport og at blive efterladt klogere end du kom ind til et program, så er det den helt rigtige udgave af Sportsugen, du kigger på. I den her episode får du historien om Manchester Citys glemte ejer, der banede vejen for den udvikling, vi står midt i lige nu. Fortalt af en af dem, der har mødt ham. Det fylder størstedelen af programmet, men du når også at få dommen om fodboldhackeren bag Football Leaks, inden det til sidst skal handle om kritikken af herrelandsholdet med Morten Bruun. Oversigt: - Intro - Millitærkup, en fodboldklub som beskyttelse og geopolitik: Her er fortællingen om Citys glemte ejer - Fodboldens whistleblower har endelig fået sin dom - Skidtspand eller fair kritik: Er glansen gået af herrelandsholdet? Vært: Nicklas Degn. Tilrettelægger: Nicklas Degn. Medvirkende: James Montague (britiske forfatter og journalist), Jeppe Laursen Brock (sportsjournalist, Politiken), Morten Bruun (ekspert og kommentator, TV2).

7. september
De to vel nok varmeste debatemner i sportsverdenen lige nu handler om Saudi-Arabiens massive investeringer i særligt fodbold og om kaosset i spansk fodbold forårsaget af fodboldpræsidentens kys efter de spanske kvinders VM-triumf i Australien denne sommer. Begge emner fylder meget i denne uges Sportsugen, hvor du får et nyt perspektiv og en ny stemme i debatten om Saudi-Arabien. Og så skal vi også forbi amerikansk fodbold og cykling. Oversigt: - Intro - Må vi kritisere Saudi-Arabiens sportssatsnings, når vi selv handler med dem? - Teaser: Fortællingen om Manchester Citys glemte ejerskab - Fodboldklubber som aktier: Manchester Uniteds tumultariske salgsproces - Seneste nyt i miseren om det spanske kys - Optakt til NFL-sæsonen, der begynder i nat - Op og ned for Vingegaard og co. i Vueltaen Vært: Nicklas Degn. Tilrettelægger: Nicklas Degn. Medvirkende: Jørn Sønderholm (professor i filosofi ved Aalborg Universitet), James Montague (britiske forfatter og journalist), Per Hansen (investeringsøkonom, Nordnet), Mathias Sørensen (vært på NFL-podcasten ”Det Ovale Kontor”), Emil Axelgaard (skribent, Feltet.dk).

31. august
En amerikansk atletikverdensmester har skabt kontroverser ved at sige, at de amerikanske NBA-mestre altså ikke bare kan gå rundt og sige, at de er verdensmestre i basketball. Det lyder indlysende, men hvorfor er det så et problem? Det dykker Sportsugen ned i denne uge, der også skal handle om en kontroversiel forlomme, seneste udviklinger i den utrolige sag om den spanske fodboldpræsident og meget mere. Oversigt: - Intro - Amerikanerne er altid verdensmestre - Den amerikanske exceptionalisme forklaret - Dansk kvindefodbold åbner for at give en forlomme - Nettet strammes om spansk fodboldpræsident - Nye konsekvenser af TV2’s matchfixing-afsløringer - Jonas Vingegaard hænger på i Vuelta-starten Vært: Nicklas Degn. Tilrettelægger: Nicklas Degn. Medvirkende: Morten Stig Jensen (NBA-ekspert og vært på ”Buzzer Beater” på Radio4), Nicolai Kaas Nordstrøm, ligachef, DBU Kvindeligaen), Jonas Knudsen (selvstændig redaktør, skribent og formidler, vært på podcasten ”Lyden af La Liga”), Lars Bruun-Mortensen (journalist, TV2 Sport), Emil Axelgaard (skribent, Feltet.dk).

24. august
VM i fodbold for kvinder er overstået og det blev som ventet det største nogensinde målt på flere parametre. Vi lægger fodboldslutrunden ned ved både at kigge på, hvor den kan skubbe til fodboldens udvikling, men også ved at dykke ned i den historie, der har overskygget store dele af Spaniens VM-fejring. Derudover giver Sportsugen dig en detaljering indkøring i nye EU-regler, der kan vise sig at blive et kæmpe problem for særligt et par af Europas største fodboldklubber. Og meget mere. Oversigt: - Intro - VM for kvinder blev det største nogensinde – og kan åbne nye markeder - Kysset, der gik verden rundt og kan koste den spanske fodboldpræsident jobbet - Nye EU-regler kan blive en bombe under fodbold-Europa - Hvor meget belaster en fodboldkamp klimaet? - Vingegaard er Vuelta-favorit for første gang Vært: Nicklas Degn. Tilrettelægger: Nicklas Degn. Medvirkende: Amalie Bremer (vært på ”Missionen” på Radio4 og på ”Kvindefodboldpodcasten”), Susanne Augustesen (VM-vinder i 1971 og tidligere udlandsprofessionel i Italien), Niels Fuglsang (medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet), Sine Hausner (bæredygtighedsansvarlig, AGF), Emil Axelgaard (skribent, Feltet.dk.).

17. august
FC Midtjylland har fået ny ejer og han er intet mindre end Danmarks rigeste mand. Sportsugen tog til præsentationen og rydder næsten hele fladen for at du kan komme hele vejen rundt om ejerskiftet på heden. Vi skal dog også forbi en fascinerende historie andetsteds, og det er i den grad andetsteds, nemlig 200 kilometer gennem bjergene i Centralasien. Oversigt: - Intro - Sådan lød det, da FCM præsenterede sit ejerskifte - Claus Steinlein om Holch Povlsen som ejer, tiden under Benham og den portugisiske søsterklub - Det økonomiske perspektiv på ejerskiftet i FC Midtjylland - FC Midtjyllands satsning på kvindefodbold og åbne invitation til Pernille Harder - Ultraløber Kristina Schou Madsen fortæller om at være først på 200 kilometer gennem bjergene i Kirgisistan Vært: Nicklas Degn. Tilrettelægger: Nicklas Degn. Medvirkende: Claus Steinlein (direktør, FC Midtjylland), Preben Rokkjær (marketingchef, FC Midtjylland), Nicolai Kaas Nordstrøm (ligachef, DBU Kvindeligaen), Kristina Schou Madsen (ultraløber).

10. august
For første gang er en dansker blevet solgt for over en halv milliard kroner. Du kan komme tættere på Rasmus Højlund-handlen, når vi snakker med en af dem, der var i forhandlingslokalet. Det er indledningen på Sportsugens i denne udgave, der også kigger nærmere på reglerne for klubejerskaber i dansk fodbold, ligesom vi skal have analyse af seneste udvikling i Saudi-Arabiens vilde investeringstog. Oversigt: - Intro - Kom med i forhandlingslokalet med jurist involveret i Højlund-handel - Har en 50+1-regel overhovedet nogen gang på jord i Danmark? - AGF-aktionærer samler sig – hvis nu det skulle blive nødvendigt - Dansk forskning om fodboldstøvler får politiske handling i Storbritannien - Saudi-Arabien går endnu et gear op – men ingen har opdaget det Vært: Nicklas Degn. Tilrettelægger: Nicklas Degn. Medvirkende: Frederik Bruhn (partner og advokat, DAHL Law), Jesper Jørgensen (sportsøkonom og partner i Deloitte), Kim Guldahl (initiativtager til foreningen ”AGF Aktionærer”), Katrine Okholm Kryger (associate professor i sportsrehabilitering ved St. Mary’s University i Twickenham, England), Stanis Elsborg (senioranalytiker, Play the Game).

3. august
Den største fodboldslutrunde for kvinder nogensinde går ind i sin afgørende fase, og det bliver med Danmark som deltager. Vi får reaktioner fra Pernille Harder og co. og analyse af både Danmark og af slutrundens overraskelser og skuffelser i denne Sportsugen, men inden skal det blandt andet handle om Saudi-Arabiens markante fodboldshoppetur i Europa. Det har vi hørt en masse om, men vi har slet ikke hørt, hvad nogen i Saudi-Arabien mener om det hele. Så det skal vi nu. Oversigt: - Intro - Spillemyndigheden får nyt våben til at bekæmpe matchfixing - Vi ringer til Saudi-Arabien - Indslag: En legende siger stop: Her er fortællingen om Buffon - Interview med ny dansker i UEFA-komité - VM i kvindefodbold: Analyse og gennemgang - Interviews med Pernille Harder, Katrine Veje og Luna Gevitz Vært: Nicklas Degn. Tilrettelægger: Nicklas Degn. Medvirkende: Anders Dorph (direktør, Spillemyndigheden), Chris Kronow Rasmussen (ekspert i matchfixing), Wael Jabir (sportsjournalist i Saudi-Arabien), Katja Moesgaard (bestyrelsesmedlem i AGF, medlem af UEFA’s Marketing Advisory Committee), Sofie Engberg Munch (journalist og kommentator, TV2 Sport), Pernille Harder (fodboldspiller for det danske landshold og Bayern München), Kathrine Veje ((fodboldspiller for det danske landshold og Everton), Luna Gevitz (fodboldspiller for det danske landshold og Montpellier).

27. juli
I denne anden af to sommerspecials får du de bedste radioreportager, vi har bragt i tidens løb på Radio4s sportsredaktion. Det er vigtigt at komme ud og dufte til græsset og mærke sportsverdenen, og det har Sportsugen gjort i blandt andet Trabzon, Hamborg og Jyllandsringen. Kom med i denne episode. Vært: Nicklas Degn. Tilrettelægger: Nicklas Degn.

20. juli
I denne sommerspecial af Sportsugen har vi været de hidtil mere end 200 episoder af Sportsugen igennem og fundet de bedste radiomontager. Den slags gode fortællinger, der får lov til at få lidt mere tid og lidt mere kærlighed. Læn dig tilbage og få en god radiooplevelse. Vært: Nicklas Degn. Tilrettelægger: Nicklas Degn.

13. juli
Et historisk stort VM i fodbold for kvinder er nu kun en uge væk, så hvem bedre til at sende det danske landshold afsted end hende, der vandt verdensmesterskabet og scorede hattrick i finalen dengang, det stadig ikke var anerkendt. Det får du i Sportsugen, hvor du også kan høre fortællingen om Megan Rapinoe, en matchfixing-afsløring, den kontroversielle Caster Semenya-sags nye drejning, og så stiller vi et af sportens allermest kontroversielle spørgsmål: Skal vi ikke bare sætte dopingen fri? Oversigt: - Intro - VM-vinderen fra 1971 om historisk VM i fodbold for kvinder - Et ikon siger stop: Megan Rapinoe tager sit sidste VM - Interview med manden der (måske) stoppede Bayerns kontroversielle sponsorat - Caster Semenya-sagen tager en ny drejning - Skal vi sætte dopingen fri? - TV2-dokumentar afslører bekymrende mange matchfixing-tråde i håndbold Vært: Nicklas Degn. Tilrettelægger: Nicklas Degn. Medvirkende: Susanne Augustesen (tidligere fodboldspiller i Italien, VM-vinder i 1971), Michael Ott (jurist og Bayern-fan), Jens Evald (juraprofessor og voldgiftsdommer ved CAS), Thomas Søbirk Petersen (ph.d. i filosofi og professor i etik, Roskilde Universitet), Lars Bruun-Mortensen (journalist, TV2 Sport).

6. juli
Sportsugen har jubilæum, så vi prøver noget nyt! Dette er nemlig episode nummer 200 af Sportsugen, så i denne udgave er der besøg af en gæstevært, der er med hele vejen gennem programmet. Det skal nemlig handle om en række aktuelle historier, der alle handler om sportens skyggesider, så med til at kommentere på det hele er Stanis Elsborg, en hyppigt brugt kilde til de historier, der har fyldt mere og mere i sportspressen sidste år. Så her er også muligheden for at lære ham endnu bedre at kende. Oversigt: - Intro - Stjæler Saudi-Arabien fodboldromantikken? - Bayern dropper omstridt sponsor – eller hvad? - Matchfixingskandale ryster håndbolden - Cykelhold boykottede journalister til Tour de France: Ingen kritiske spørgsmål her - Nyt initiativ vil lave et OL med doping tilladt - Hvad går under radaren blandt sportens skyggesider? Vært: Nicklas Degn. Tilrettelægger: Nicklas Degn. Medvirkende: Stanis Elsborg (senioranalytiker, Play the Game), Michael Ott (jurist og Bayern München-fan), Lars Bruun-Mortensen (sportsjournalist, TV2), Hajo Seppelt (journalist, EyeOpeningMedia og ARD).

29. juni
En tætpakket Sportsugen kommer igen-igen vidt omkring, og det er ikke bare noget, vi siger. For i den her episode får du simpelthen spækhuggerangreb, dyre fodboldtrøjer, reportage fra landsholdslejr og et indslag om racisme og sexisme i cricket. Det er vigtige historier, og de udgør 55 minutters aktuel, kritisk og perspektiverende sportsradio. Oversigt: - Intro - Svinedyre FCM-trøjer får kritik - Martin Kirketerp fortæller om spækhuggerangreb - På besøg i landsholdslejren inden VM - Engelsk traditionssport er rystet i sin grundvold: Fyldt med racisme og sexisme - NBA Free Agency og omgang mere med fænomenet Wembanyama Vært: Nicklas Degn. Tilrettelægger: Nicklas Degn. Medvirkende: Jacob Jørgensen (kommerciel direktør, FC Midtjylland), Martin Kirketerp (sejler OL-guldvinder), Signe Bruun (fodboldspiller, landsholdet og Lyon), Mille Gejl (fodboldspiller, landsholdet og North Carolina Courage), Nicoline Sørensen (fodboldspiller, landsholdet og Everton), Emil Axelgaard (skribent, Feltet.dk), Morten Stig Jensen (vært på ”Buzzer Beater” på Radio4).

22. juni
Der er under en måned til det fodbold-VM for kvinder, der allerede er sikker på at blive det største nogensinde. Derfor skyder Sportsugen ventetiden i gang med en optakt, der klæder dig på til at forstå ikke blot favoritterne, men hele den udvikling, der nu – måske – kulminerer med slutrunden i Australien og New Zealand. Og som har deltagelse af Pernille Harder og co. Oversigt: - Intro - Kvindefodboldens udvikling - Det danske landshold og dets chancer - Interview med Juventus’ Sofie Junge og Arsenals Kathrine Kühl - Tiden efter VM - VM’s favoritter Vært: Nicklas Degn. Tilrettelægger: Nicklas Degn. Medvirkende: Amalie Bremer (vært på ”Missionen” på Radio4 og ”Kvindefodboldpodcasten”, medstifter af kvindelandsholdets fanklub), Sofie Engberg Munch (journalist og fodboldkommentator, TV2 Sport), Sofie Junge Pedersen (fodboldspiller for landsholdet og Juventus), Katrine Kühl (fodboldspiller og landsholdet og Arsenal)

15. juni
Vi plejer at sige, at vi skal vidt omkring i Sportsugen, men det er ingenting i forhold til dagens udgave af programmet. Ikke alene, når det kommer til sportsgrene, hvor vi skal forbi tennis, fodbold, cykling, basketball og motorsport, men også typer af historier. Det skal nemlig handle om både herrer og kvinder, det skal handle om at ”Il Cavaliere”, Silvio Berlusconi, er død, og så skal det handle om klima. Hvis du vil vide, hvordan man kan skrue et sportsprogram sammen med de ingredienser, så har du fundet det rette program. Oversigt: - Intro - Tennis har fået en ny dronning - FIFA har vildledt fans med klimapåstand - Indslag: Berlusconi er død – han efterlader en stor sports-arv - Ferrari ser et lys i mørket - Vingegaards imponerende tour-optakt og hvad er det med ham Skjelmose? - Ser vi starten på et nyt NBA-dynasti? Vært: Nicklas Degn. Tilrettelægger: Nicklas Degn. Medvirkende: Caroline Eiersø (journalist på Se og Hørs sportsredaktion og vært på tennispodcasten Topspin), Per Rud (direktør, HB Køge), Peter Nygaard (motorsportsekspert), Anders Mielke (vært på podcasten ”Forhjulslir”, kommentator og reporter, Eurosport), Morten Stig Jensen (vært på Radio4s NBA-program ”Buzzer Beater”).

8. juni
Gode historier, vigtige historier, dybdegående historier. Sådan kan denne udgave af Sportsugen opsummeres, for du skal have lækre klippede indslag om store personligheder og blive klogere på nogle af tidens store strømninger på sport, ligesom du i slutningen af programmet kan høre et større tema om fodbold og gambling. Oversigt: - Intro - Saudi-Arabiens massive investeringer i ikke kun fodbold, men også golf - Ny landstræner for kvindelandsholdet - Montage: Zlatan siger stop - Stort tema om fodboldens forhold til gambling Vært: Nicklas Degn. Tilrettelægger: Nicklas Degn. Medvirkende: Stanis Elsborg (senioranalytiker, Play the Game), Verner Bager (vært på Kvindefodboldpodcasten), Karsten Fogh Holanng (adm. Direktør, Danske Licens Spil), Henrik Thrane Brandt (leder, Center for Ludomani), Kent Madsen (direktør, Silkeborg IF), Philippe Auclair (journalist, France Football, Josimar, m.fl.).

1. juni
Fodboldsæsonen er snart slut og det giver potentiale for spænding til det sidste. Men det tog de til et nyt niveau i Tyskland. Det vender Sportsugen, der også byder på sport og politik og overraskende drejninger i store fodboldhistorier for ind og udland. Men først besøg fra en drilsk og insisterende tudse…Oversigt: - Intro - Unfassbar! Den sidste spillerunde i Tyskland blev et vanvid - En regnvåd Giro d’Italia gav Vingegaards holdkammerat oprejsning - Endnu et twist i Juventus-sag… - Krig og konflikt kaster en skygge over French Open i tennis - … og et twist mere i Brøndby-sag - NBA-finale bliver et opgør mellem profiler, kontinenter og overraskelser Vært: Nicklas Degn. Tilrettelægger: Nicklas Degn. Medvirkende: Gisle Thorsen (journalist, Mediano), Anders Mielke (vært på podcasten ”Forhjulslir”, kommentator og reporter, Eurosport), Ulrik Larsen (Juventus-fan og en del af podcasten ”De 3 senatorer”), Nanna Møller Karlsen (chefredaktør og medejer af 3point.dk og podcasten BrøndbyLyd), Morten Stig Jensen (vært på Radio4-programmet ”Buzzer Beater”).

25. maj
FC Nordsjælland skal udleve sin amerikanske drøm med en ny søsterklub i San Diego, der står klar i 2025. Hør den nu tidligere FC Nordsjælland-træner Flemming Pedersen fortælle om sin rolle i projektet, hvor han også åbner om, at det var grunden til hans stop som FCN-træner ved årsskiftet. Det og meget mere i Sportsugen, der også kommer rundt om ishockey og cykling – og en masse fodboldstraffe. Oversigt: - Intro - Racismesag i spansk fodbold - Bag om glansbilledet Manchester City - Flemming Pedersen fortæller om den nye amerikanske drøm, der lå til grund for trænerstop - Miseren om Juventus’ pointstraffe - Dansk exit ved ishockey-VM og i NHL-playoffs - Regnvåd Giro d’Italia og Marc Cavendish på pension Vært: Nicklas Degn. Tilrettelægger: Nicklas Degn. Medvirkende: Paulo Augusto Chichon (ekspert på spansk fodbold, Real Madrid-fan og vært på podcasten ”Lyden af La Liga”), Stanis Elsborg (senioranalytiker, Play the Game), Flemming Pedersen (teknisk direktør, Right to Dream), Ulrik Larsen (Juventus-fan og en del af podcasten ”De 3 senatorer”), Michael Søvsø (freelancejournalist, redaktør på MetalLigaen.dk og forfatter til bogen ”Danskerne i NHL – en liga for sig”), Emil Axelgaard (skribent, Feltet.dk).

11. maj
Denne udgave af Sportsugen er en særlig temaudsendelse. Den skal nemlig handle om en af de mest opsigtsvækkende sager i fodboldhistorien: Football Leaks. Det største læk af dokumenter om alt fra spillerkontrakter til hemmelige sponsorkontrakter og klausuler i sportshistorien. I udsendelsen kan du komme hele vejen rundt om de største historier, der kom ud af de mange millioner dokumenter – og du kan lære whistlebloweren bag dem at kende. En karakter, som vi hverken kan gøre til helt eller skurk. God fornøjelse! Oversigt: - Intro - Del 1: Forhistorien - Del 2: Historierne og dokumenterne - Del 3: Konsekvenserne og whistleblowerens eftermæle - Interview med Martyn Ziegler, sportsredaktør på The Times Vært: Nicklas Degn. Medvirkende: Jeppe Laursen Brock (journalist, Politiken), Martyn Ziegler (sportsredaktør og journalist, The Times & The Sunday Times).

4. maj
Kvindefodbold vinder frem, og det giver økonomiske og kommercielle muligheder. Så hvad handler det om, når FIFAs præsident skælder store fodboldlande ud for at ikke byde flere penge for præsidentens tv-rettigheder til det kommende VM for kvinder? Det undersøger Sportsugen i dag. Ligesom vi naturligvis skal bredt omkring. For det skal også handle om stormagternes duel ved skakbrættet, der nu er blevet afgjort, om en ny agenteksamen, der har skillet fårene fra bukkene og så en manual, der skal gøre den svære balancegang mellem værdier, diktaturer og idrætsbegivenheder lidt nemmere. Lyt med! Oversigt: - Intro - Danmarks Idrætsforbund: Sådan skal du gøre til næste VM i Qatar - Nu skal fodboldagenterne holdes i snor – og det skiller fårene fra bukkene - FIFA-præsident truer: Host op eller ingen får fodbold-VM for kvinder at se i tv - Skakken har fået en ny og overraskende verdensmester efter neglebidende afslutning - NHL-hold har succes for første gang i 19 år - Forholdet mellem Brøndby-ejere og -fans er brudt sammen – er der nogen vej tilbage? Vært: Nicklas Degn. Tilrettelægger: Nicolai Dupont. Medvirkende: Hans Natorp (formand, Danmarks Idrætsforbund), Jacob Krüger (fodboldagent, People in Sport), Jesper Jørgensen (fodboldøkonom og partner i Deloitte), Peter Heine Nielsen (stormester i skak og træner for verdensetteren Magnus Carlsen), ), Michael Søvsø (freelancejournalist, redaktør på MetalLigaen.dk og forfatter til bogen ”Danskerne i NHL – en liga for sig”), Nanna Møller Karlsen (chefredaktør og medejer af 3point.dk og podcasten BrøndbyLyd).

27. april
Napoli er snublende tæt på at vinde det italienske fodboldmesterskab for herrer, og det er en historie om så meget mere end fodbold. Så den skal du have velfortalt i Sportsugen i denne uge. Afsnittet handler også om den såkaldte værdiaftale, der var under opsejling i Brøndby, men som nu har ført til et brud i sammenhængen mellem fans og ejere, der ser svær ud at genetablere. Forstå, hvad det går ud på, ligesom du kan komme tættere på dansk cyklings nye spændende store navn, Mattias Skjelmose. Oversigt: - Intro - Indslag: Napoli vinder mesterskabet og Maradona kigger med - Dansk Napoli-fan fortæller historien om klubbens Scudetto - Napoli som by: Interview Weekendavisens Italienkorrespondent - Aalborg Pirates er danske mestre i ishockey - Dansk cykling har spyttet endnu et stortalent ud - Kløft mellem Brøndbys fans og ejere har nået point of no return Vært: Nicklas Degn. Tilrettelægger: Joachim Vestergård. Medvirkende: Chris Kaiser (Napoli-fan og fodboldekspert, TV2 Sport), Morten Beier (Italienkorrespondent, Weekendavisen), Michael Søvsø (freelancejournalist, redaktør på MetalLigaen.dk og forfatter til bogen ”Danskerne i NHL – en liga for sig”), Anders Mielke (vært på podcasten ”Forhjulslir” og cykelkommentator, Eurosport), Gisle Thorsen (journalist, Mediano).

20. april
I denne omgang Sportsugen får du både helt friske nyheder og en masse nuancer og perspektiver på store sportshistorier. Silkeborg IF løfter nemlig sløret for, at de aktivt siger nej til spillevirksomheder som hovedsponsorer. Det fortæller direktør Kent Madsen for første gang i Sportsugen og sætter endda tal på, hvad klubben potentielt går glip af hvert år på grund af den beslutning. Vi skal også hoppe med hovedet først ned i fejden mellem Barcelona og Real Madrid, der brød ud i lys lue i denne uge, og så undersøger Sportsugen, hvorfor der fortsat er så få kvinder på fodboldens topposter. Det og meget mere er på programmet. Oversigt: - Intro - København vil have stort cykelløb til byen - Barca/Real Madrid-fejden er blusset op igen: Beskyldninger om korruption og diktaturrelationer fyger om sig - Interview: Silkeborg IF vil ikke have bettingpartner - Tennisorganisation i kovending: Dropper Kina-boykot - Sport og AI - Der er næsten ingen kvinder på fodboldens topposter - NHL-playoffs er i gang, og det kan blive en danskerfest Vært: Claus Elgaard. Tilrettelægger: Nicklas Degn. Medvirkende: Mia Nyegaard (kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune for Radikale Venstre), Nicolai Lisberg (journalist og forfatter med speciale i spansk og tysk fodbold), Kent Madsen (direktør, Silkeborg IF), Thomas Kønigsfeldt (næstformand, Dansk Tennis Forbund), Jens Kaas Benner (Head of AI og Data Analytics, Alexandra Instituttet), Katja Moesgaard (bestyrelsesmedlem i AGF og tidligere kommerciel direktør i DBU og PARKEN), Michael Søvsø (freelancejournalist, redaktør på MetalLigaen.dk og forfatter til bogen ”Danskerne i NHL – en liga for sig”).

13. april
Her er Sportsugen, når det er bedst, fyldt med store historier, men også de sportsfortællinger, du ikke vidste, du havde brug for at kende. Vi skal forbi racisme i Italien, kvindefodbold i Kina, skak-VM i Kasakhstan, seriefodbold i Wales, men også store golfturneringer og cykelløb. Oversigt: - Intro - Indslag: Hollywood-stjerner skriver bogstaveligt talt historie i den femtebedste engelske række - Sidste test for kvindelandsholdet inden et VM med mange spørgsmål - Derfor kan Italien ikke få bugt med fodboldracisme - Er det slut for Tiger Woods? - DBU-formand: Det vil jeg bruge min magtfulde position til - Det mest særprægede skak-VM er gået i gang - Danskerne går ind i afgørende fase af cykelsæsonen Vært: Claus Elgaard. Tilrettelægger: Nicklas Degn. Medvirkende: Nils Nielsen (tidligere landstræner for Danmark og det kinesiske U20-landshold), Christian Lønstrup (fodboldtræner, Hillerød og tidligere spiller i bl.a. Cagliari Calcio), Alfredo Tesio (dansk-italiensk journalist og forfatter), Henrik Knudsen (redaktør og kommentator, V Sport Golf og TV3Sport), Jesper Møller (formand for DBU og genvalgt medlem af UEFAs eksekutivkomité), John Rendboe (forfatter til en række bøger om skak), Emil Axelgaard (skribent, Feltet.dk).

6. april
Det er påske og det betyder en påskespecial, så i den her uge forsøger Sportsugen at gøre noget anderledes. Det her er vores forsøg på at dykke ned i herrefodboldlandsholdets situation og at gøre det nuanceret og grundigt – og at udfordre nogle af sportens mange uskrevne sandheder. Var det for eksempel et kollaps mod Kasakhstan? Hvad er mentalitet i fodbold? Og er det OK at diskutere fyringssedler i fuld offentlighed? I studiet er et fast panel gennem hele timen, mens du undervejs kan høre indspark fra blandt andre William Kvist. Oversigt: - Intro og præsentation af panel - Hvad er er fodboldkollaps? - Interview med William Kvist - Må vi diskutere fyringssedler i al offentlighed? - Hvordan går det med landsholdets kommunikation? - Interview med kommunikationsekspert Sune Bang Vært: Claus Elgaard. Tilrettelægger: Nicklas Degn. Medvirkende: Michael Andersen (tidligere direktør, Team Danmark, nu selvstændig konsulent), Jan Schouby (chefredaktør, Århus Stiftstidende), William Kvist (tidligere landsholdsspiller), Sune Bang (kommunikations- og brandingekspert).


