Hvad sker der, når man ser bort fra det klassiske interview og i stedet søger mod en god gammeldags samtale mellem to mennesker? Når forberedelse, spørgsmål og rammer er smidt ud af vinduet, men man i stedet bare lytter til, hvad den anden har at sige og er klar til at give noget af sig selv, som man jo gør i en helt normal samtale? Man ender ofte med at få skabt et andet rum, hvor kilden ender med at give mere af sig selv, end han/hun ville gøre i et typisk interview. Benspændet hedder 55 minutters uafbrudt samtale, og omdrejningspunktet er sport og coronatiden, men den ender ofte mange andre steder, og det er helt ok.