Nå! Så gik Lars Løkke i nogen-fælden. Han har ellers altid sagt, at det handler om noget fremfor nogen. Men nu slår Løkke fast, at han ikke vil stå uden for en regering, selvom den faktisk fører en politik, han er enig i. Noget er med andre ord ikke godt nok, før nogen helt bestemte er med. Før valget var Troels Lund imod et nationalt sprøjteforbud. Efter valget er han nu for. Det kalder Venstres Asger Christensen for 'rettidig omhu'. Sofie og Brian går i aftenskole for at forstå, hvordan det hænger sammen. Og så leverer Venstres nyvalgte folketingsmedlem Amanda Heitmann en klassisk shitstorm-manual på Facebook efter sin seneste dårlige sag, hvor hun ikke ville give en tidligere bofælle hans pas, før der faldt nogle penge. Værter: Politisk kommentator Brian Weichardt og journalist Sofie Frøkjær Redaktør: Andreas Østergaard

Om podcast

Sig det' løgn

Virkeligheden overgår komikken, når Brian Weichardt og Sofie Frøkjær kalder politik, som de ser den. Magten får ufiltreret modspil – helt uden partifarve, men med masser af kulørte holdninger. Politik som du aldrig har hørt før Værter: Sofie Frøkjær og Brian Weichardt

Gå til Podcast
Sig det' løgn
Afspiller nu

Aften

17:05
20:00