Lennart Lajboschitz har skabt Tiger-butikkerne og tjente halvanden milliard, da kapitalfonden EQT købte sig ind i firmaet. Nu ser økonomien mindre god ud, og kapitalfonden har tilbudt Lajboschitz at købe det hele tilbage. Så hvad gør Lajboschitz, og kan vi komme til at se lignende sager i kæder som Lagkagehuset, Mikkeller og Johan Bülow? Og der der mon eksempler på, at kapitalfonde er bedre end deres rygte? De danske boligpriser buldrer derudaf. Også i mindre kommuner, hvor Langeland, Lolland og Guldborgsund har oplevet prisstigninger på op til 40 procent det seneste år. Berlingske har interview med en kvinde, der købte sommerhus ubeset. Men hvem er vinderne og taberne på boligmarkedet? Eller bliver vi skræmt af de høje priser, der følger med lave renter? Gæster: Stina Vrang Elias, direktør i Tænketanken DEA og Mariam Skovfoged, kommunikationsdirektør i Dagrofa.

Om podcast

Selskabet

Hvad tænker toppen af dansk erhvervsliv, når der er underskud eller overskud på bundlinjen - når priserne stiger, aktiekurserne falder, og når produktionen skal lægges om til grøn energi? Det kan du blive klogere på i Radio4’s erhvervsmagasin 'Selskabet', hvor et panel af erhvervsfolk bruger deres erfaring til at give dig en personlig vurdering af ugens kritiske, positive og overraskende erhvervsnyheder og aktuelle historier. Mangeårig erhvervskommentator Jens Christian Hansen og vært Stine Lynghard spørger ind til alt det, der bliver talt om på chefgangen og i bestyrelseslokalet i de danske virksomheder – også det, ingen andre tør spørge om.

Gå til Podcast
Selskabet
Afspiller nu

Morgen

06:05
10:00