Selskabet
7. september 2022 - 50 min

Hvert år melder tusindvis af danskere sig syge uden i virkeligheden at være syge. Ifølge Dansk Erhverv tager cirka 350.000 danskere om året mindst én sygedag, selv om de ikke er syge. Det svarer til 12 procent af dem, der er i arbejde, og økonomisk løber det op. Danskernes samlede sygefravær koster nemlig hvert år samfundet 46 milliarder kroner. Dagens erhvervspanel diskuterer, hvad der ligger bag danskernes pjækkedage, og hvordan vi kan undgå dem. Vi taler også om, hvad det betyder for Danske Banks brand, at banken efter en række dårlige sager nu sløjfer gælden for 90.000 kunder. Endelig vender vi Nationalbankens melding om, at direktør Lars Rohde går på pension. Gæster: Frederikke Antonie Schmidt, stifter og direktør i Roccamore, og Troels Blicher Danielsen, administrerende direktør i Tekniq Arbejdsgiverne. ‘Selskabet’ er produceret af BEAM Audio Agency for Radio4.

Udvalgte episoder

Om podcast

Selskabet

Hvad tænker toppen af dansk erhvervsliv, når der er underskud eller overskud på bundlinjen - når priserne stiger, aktiekurserne falder, og når produktionen skal lægges om til grøn energi? Det kan du blive klogere på i Radio4’s erhvervsmagasin 'Selskabet', hvor et panel af erhvervsfolk bruger deres erfaring til at give dig en personlig vurdering af ugens kritiske, positive og overraskende erhvervsnyheder og aktuelle historier. Mangeårig erhvervskommentator Jens Christian Hansen og vært Stine Lynghard spørger ind til alt det, der bliver talt om på chefgangen og i bestyrelseslokalet i de danske virksomheder – også det, ingen andre tør spørge om.

Gå til Podcast
Selskabet
Afspiller nu

Nattevagten

00:00
01:00