Dansk Folkeparti har ved hjælp af kunstig intelligens skabt en falsk video af Mette Frederiksen, der afskaffer samtlige danske helligdage. Den såkaldte deepfake-video møder kritik for potentielt at vildlede vælgere og undergrave tilliden til politikere. Så er det et demokratisk problem eller harmløst, at politikere laver AI-genererede videoer? Vi taler også om et forslag fra Dansk Arbejdsgiverforening. Mange af os lever usundt, og det går både ud over folkesundheden og vores arbejde. Derfor foreslår Dansk Arbejdsgiverforening, at man indfører kvoter for, hvor mange usunde mennesker, der må være i kommunerne. Men er folkesundheden i de enkelte kommuner overhovedet noget politikerne skal stille krav til? Medvirkende: Pernille Knudsen, viceadministrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening. Kjeld Møller Petersen, sundhedsøkonom og professor emeritus på Syddansk Universitet. Emil Blücher, borgmester i Solrød Kommune for LA. Peter Kofod, gruppeformand i Dansk Folkeparti. Mie Oehlenschläger. medlem af Etisk Råd og uafhængig tech-rådgiver. Aske Mottelson, datalog og adjunkt på IT-Universitetet i København.

Udvalgte episoder

Om podcast

Ring til Radio4

I ’Ring til Radio4’ diskuterer vi hverdagens aktuelle emner – både de store og de små. Og du kan være med. Vi taler hver dag med lyttere fra hele landet - og med viden og argumenter bliver vi klogere på alt lige fra kødfrie dage og kønsroller til politiske løftebrud og aktiv dødshjælp. Vær med, når ’Ring til Radio4’ udfordrer dine synspunkter og giver dig nuancerne, der både kan få dig til at stå stærkere på din mening, måske ændre den eller gøre dig helt uenig. Alle hverdage fra kl. 10-12. Værter: Signe Ribergård Rasmussen og Sylvester Guldberg Røn

Gå til Podcast
Ring til Radio4
Afspiller nu

Børnefri

07:05
08:00