Andreas Svaneborg får langt om længe mulighed for at besøge en god ven. Selvom de begge netop er testet negative for covid19, vælger de at stå udenfor i en kælderskakt og drikker whisky. Ina-Miriams Rosenbaum forbereder sin næste forestilling – en science-fiction fortælling om offentlighedsloven, der foregår i 2068, og hvor hun selv skal spille en oldgammel udgave af Mette Frederiksen. Marie Højlund er i gang med at optage lyd, der skal gøre det rarere for fødende at være på fødestuen Og Anders Fjeldsted udvikler på en kommende joke om hundelort, mens han er til paddletennis. Hvad sker der, når jokes bliver uden latter? Teater uden øjenkontakt og klapsalver? Koncerter uden fællessang, sved og fadøl? Under det sidste års coronanedlukning har tusindvis af musikere, teaterfolk og standupkomikere måttet undvære nerven i deres liv: Publikum. I ’Scenen er lukket’ følger Radio4 Reality fire danskere, der har dedikeret deres liv til samspillet med publikum. Hver især kæmper de med at finde en ny vej, en ny identitet i et coronanedlukket Danmark.

Om podcast

Radio4 Reality

Radio4 Reality giver dig medrivende, fascinerende og relevante fortællinger om forskellige menneskers virkelige liv. Det er fortællinger, der giver indblik i en anden verden og lader dig følge med, når det går godt, men også når livet gør mest ondt. Når du har hørt Radio4 Reality, forstår du en person, et fænomen eller et sted bedre. Lige nu har vi tre serier til dig: 'Kronikerne', 'Mommy makeover i Bjerringbro' og 'De nye gamle'.

Gå til Podcast
Radio4 Reality
Afspiller nu

Nattevagten

00:00
01:00