Radio4 Reality
27. juni 2021 - 55 min

Anders Fjeldsted mangler penge, så han finder gymnasietidens samlekortmappe frem fra kælderen. Men er hans gamle Magic the Gathering-kort værdifulde nok til, at familien kan leve af, at han sælger dem? Ina-Miriam Rosenbaum har premiere på sin politiske scenekunstfilm - på facebook. Og straks er kommentarfeltet fyldt med falske profiler. Da det pga coronarestriktioner er forbudt at holde større fester, kan Andreas Svaneborg ikke komme ud at spille op til dans. Så er det heldigt, at han i stedet kan lave et lille event ud af sønnens 1 års fødselsdag. Hvad sker der, når jokes bliver uden latter? Teater uden øjenkontakt og klapsalver? Koncerter uden fællessang, sved og fadøl? Under det sidste års coronanedlukning har tusindvis af musikere, teaterfolk og standupkomikere måttet undvære nerven i deres liv: Publikum. I ’Scenen er lukket’ følger Radio4 Reality fire danskere, der har dedikeret deres liv til samspillet med publikum. Hver især kæmper de med at finde en ny vej, en ny identitet i et coronanedlukket Danmark.

Om podcast

Radio4 Reality

Radio4 Reality giver dig medrivende, fascinerende og relevante fortællinger om forskellige menneskers virkelige liv. Det er fortællinger, der giver indblik i en anden verden og lader dig følge med, når det går godt, men også når livet gør mest ondt. Når du har hørt Radio4 Reality, forstår du en person, et fænomen eller et sted bedre. Lige nu har vi tre serier til dig: 'Kronikerne', 'Mommy makeover i Bjerringbro' og 'De nye gamle'.

Gå til Podcast
Radio4 Reality
Afspiller nu

Nattevagten

00:00
01:00